Torsdag aften. Allerede. Og så alligevel. Jeg er træt helt ind i knoglerne efter en uge med skoldkopper efterfulgt af en ferie, og jeg tror ikke, der er noget i mit liv, jeg ikke er er bagud med lige nu. Begge børn er inde i en bange-fase, som driver mig en *lille* bitte smule til vanvid, fordi:
Jeg holder kadencen, fordi jeg godt ved, at hvis jeg sætter tempoet ned, så går jeg i stå, og selvom jeg trænger til 10 minutter i aflåst sideleje – alene – så har vi haft en fin og anderledes ferie.
Jeg har i år valgt, at vi skulle lidt ud af komfortzonen og lave noget, der ikke bare er mere af det, vi plejer at lave. Børnene er altid friske på nye eskapader, hvis jeg er med, hvorimod jeg godt kan have svært ved at overskue at køre cirkusvognen ind på ukendte arenaer. Jeg er bare bedst til at være god til det, jeg gør. Men det sidste har jeg tænkt en del over, for jeg vil faktisk gerne, at børnene bevarer både deres lyst til at kaste sig over nye ting, og deres mod på at turde være dårlige til noget. For det *er* man jo, når man prøver noget nyt.
Derfor har vi her i ferien både været i skoven for at lære at lave mad over bål, vi har været til familietræning i taekwondo-klubben, vi har været ude at skøjte, og vi været på workshop på kunstmuseet, hvor vi har lavet amuletter og våbenskjold #LigeTilpas.
Morfar, som var en del af den oprindelige holdopstilling, var syg, da bål-dagen oprandt, så mormor kom med på et afbud, og jeg ville ønske, at vi havde haft vores indsats på video, da vi blev sat til at pakke en rå kylling ind i saltdej og tyre den ind i flammerne. Men det har været virkelig, virkelig fint at blive udsat for nye stimuli, og jeg tror, vi alle sammen har haft det sjovere, end hvis ferien bare havde stået på legeland og svømmehal.
En del af grunden til den lidt underlige træthed, jeg bokser med for tiden, handler selvfølgelig også om min jobsituation. Når noget, der har været en konstant faktor i årevis, pludselig bliver taget ud af ligningen, er det som om, 30% af den normalt tilgængelige kapacitet forsvinder. Selvom man ikke kan tænke en løsning frem, er det som om, hele maskinen arbejder langsommere, fordi der står et mentalt program og kører konstant i baggrunden. Jeg mærker det på underlige områder, som f.eks. at jeg ikke kan koncentrere mig om serier for tiden – men også ved, at der ikke skal ret meget ekstra pres på, før jeg løber tør for overblik, overskud og energi.
Jeg søger stadig ud af mit fag, og jeg er stadig optimist. Det kommer til at tage den tid, det tager, men jeg er 100% sikker på, at der er en stilling derude, som er perfekt til lige præcis mig. I mellemtiden har jeg skrevet en tidsbegrænset kontrakt med et tolkefirma, så der er ro til, at jeg kan lede videre, uden at skulle stresse over økonomi og freelancetimer/dagpenge-kabalen. Jeg har fast indkomst frem til 30.06, så det giver lidt ekstra tid at løbe på.
Det løser sig.
Jeg får set masser af film, jeg har givet mig selv vin-dispensation og i morgen kl. 10 sætter jeg børnene af hos mine forældre og kører til Aarhus. Jeg har børnefri i 24 timer. Et helt døgn. Det glæder jeg mig til.
Vil bare sige tak for update og hang in there. På en eller anden sær måde har jeg stresset lidt over, at du ikke havde job, så det er godt at høre, at du både har kunnet købe dig lidt tid, og at du ikke selv stresser (mere) over det. Kræfterne og overskuddet skal nok vende tilbage, når hverdagen er lidt mere tilbage i daglig gænge, hvor bagvendt det end lyder.
Det var en fin kommentar, Anne – tak for omtanken.
Århus er en skøn by at holde fridag i. Det lyder velfortjent!
Go’ fornøjelse 💘💯
Århus er bare altid skøn <3
Fedt at du sætter nogle ord på den der følelse af et baggrundsprogram, der hele tiden kører. Jeg har helt ærligt undret mig over, at jeg ikke har nået vildt meget mere i de godt 4 måneder jeg har gået hjemme. Normalt har jeg passet et chefjob med en del mere end 37 timer, gåture næsten hver aften, sociale aftaler og alt det praktiske uden at synes jeg var særligt presset. Nu synes jeg næsten det er en præstation at skrive en ansøgning og gå en tur på mere end 5 kilometer inden børnene skal hentes (hvilket selvfølgelig også sker noget tidligere end hvis jeg er på arbejde, men ikke SÅ meget tidligere – de skal trods alt lige have fri og den slags).
Nu lysner det dog med jobsituationen, så mon ikke energien kommer igen med foråret lige om lidt.
Jo, mon ikke det gør? Og jeg har faktisk også tænkt på, at det er ret positivt at være blevet så god til at mærke, at energien er lidt i bund, så man kan respektere signalet, i stedet for bare at mase sig igennem dagene, uden at tage hensyn til, at man ikke er kørende på alle cylindere.
Hejsa
Igen et dejligt opslag fra dig 😊
Fantastisk at du tænker ud af boksen og giver dine børn og dig selv nye og anderledes oplevelser , det bliver man kun bedre af på alle fronter 😊
Rigtig god ferie og fridag til dig med lidt voksentid , det er også vigtigt 😘
Mange tak for det, Anne Grethe:)
Ingen hjemmeboende børn. Men ferie med maling af køkken inkl. loft. Så jeg fik også vindispensation i går aftes – og det hjalp…..
Man må altså godt nogle gange, ikke?:-D
Det lyder bare som nogle gode ting, I har lavet i ferien!!
Jeg vil prøve at huske det til næste ferie, da det ellers nemt ender med det sædvanlig, fx bif og svømmehal… Det andet lyder så meget sjovere, også giver jeg gerne 400 kr for at slippe for svømmehal!
Jeg har prøvet at være ledig i et halvt år, og kan helt genkende hvad du skriver. Børn, i hvert fald mine, kan meget godt lide rutiner, og det viste sig så, at det kan jeg også godt, eller I hvert fald en hverdag som er kendt!