Kan godt se på det hele, at jeg er nødt til at sende en ugle i forvejen, inden jeg bevæger mig ud i verden: Jeg er ikke vred på dig. Du behøver ikke panisk at ransage din hjerne for at komme i tanke om, hvad du har gjort, siden jeg stirrer så bryskt på dig. Dette er den eneste gang i dit liv, hvor du kan tage følgende udsagn for pålydende: Det er ikke dig – det er mig.
Jeg har farvet øjenbryn. Det har jeg sådan set gjort mange gange før – jeg plejer bare ikke at glemme farven, når jeg har smurt den på. Jeg ligner nu en vred udgave af Nasar Khader. (På en måde meget sjovt at se, hvordan han ville have set ud med mimik.) Jeg medgiver: Det var letsindigt at sætte sig med avisen og en kop kaffe, mens jeg ventede. Jeg blev bare så optaget af spørgsmålet om, hvad fanden der sker med de solarier?? Det giver da ingen mening! Med mindre, selvfølgelig, at Jørgen Poulsen forsøger at redde sin karriere og er endt som prospect for Kræftens Bekæmpelse.
TIP: Lad VÆRE med at prøve at plukke det væk.