Kender I de mænd, der opfører sig som macho-idioter overfor personalet, når man er ude med dem, fordi de gerne vil imponere? For mit eget vedkommende er jeg kåret som Miss Skodjob 1995, 1999, 2000 og 2001, så det der med at forsøge at gøre indtryk på mig ved at være en røv overfor underbetalte SU-slaver? Know your crowd, man.
Jeg husker kun alt for tydeligt, hvordan det var. Nærige mennesker, der tror, at de kan købe hele verden for 8,25. Som kun kigger direkte på dig, hvis de vil brokke sig. Som bestiller junk food med otte forskellige begrænsninger, og derefter sender det retur, fordi det er for koldt/varmt/salt. Som tilsyneladende tror, at det er mig personligt, der har fejlkodet varerne i systemet, så de går ind til 95 øre mere end de står til i kataloget. Og mig, der sad på en tankstation i en kranvogn og læste Ekstra Bladet for at trække tiden ud og irritere dem, dengang de havde brug for autohjælp. Hvor meget service tror du, det udløser at råbe mig lige ind i hovedet med din dårlige ånde? Tror du – helt ærligt – at jeg vil betragte det som et stort tab, hvis du “kraftedeme aldrig handler her igen!”? Du skal ikke love den slags, hvis du ikke har tænkt dig at holde det.
Mulighederne for hævn varierer, men de er der. Nogensinde kommet hjem og undret dig over, at alle dine krydderboller/cornflakes pludselig er reduceret til støv? Spol tilbage. Lagde du dine varer pænt på båndet med stregkoden opad, eller væltede du bare bunden i vejret på vognen, så kassepigen nærmest druknede i mejseboller og makrelsalat? Man kan nå at mase sådan en pose ret eftertrykkeligt i den tid, det tager at scanne den. Og alle de der historier om, hvad de gør ved din mad i køkkenet? Well….
Så tag lige og vær sød ved personalet derude og tjenerne i særdeleshed. Specielt hvis jeg er med. Er nemlig ikke helt sikker på, at de skelner imellem din og min tallerken, når de kommer med næste ret.
Published by