Jeg kan godt blive lidt ærgelig, når jeg opdager, at også jeg ligger under for psykologiske mekanismer så fortærskede, at de ligner klichéer. (Noget med, at jeg er alt for meget in sync til, at den slags banaliteter burde gælde for mig. Arrogant? Moi?) Nå, men altså, er blevet ramt af noget af det der klarsyn. Jeg har været vred i lang tid. Meget, meget vred. Og i går gik det så pludselig op for mig, at den eneste jeg straffer ved det, er mig selv. Det eneste, der kommer ud af det er, at jeg bruger endnu mere tid på noget, som jeg netop har hamret lågen i for og hoppet på i arrigskab for at holde ude, nede og væk.
Exit anger. Just like that. Føler mig nærmest lidt fåret nu. Jeg har set 40 selvhjælpsbøger og 17 Dr. Phil shows med netop det tema, og havde ærlig talt troet, at jeg havde en mere kompleks psyke end dét!
Published by