Dagene er lidt pakkede på blogsbjerg i tiden. Der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed og når man bare er en lille, efterårspåvirket heks, betyder det, at man nærmest går i koma, når det bliver mørkt. Dvs. kl. 15.
Efterår. På minussiden bliver jeg gennemblødt 5 gange dagligt. Jeg har ikke sådan rigtig ro i hovedet på noget tidspunkt, så længe jeg er i lod, fordi den ene opgave lapper over den næste. Jeg når aldrig rigtigt at vågne, for nogen har pillet solen ned og installeret en 15 watt sparepære i stedet. På plussiden kører den nye cykel helt formidabelt. Jeg er i godt humør, får afviklet ting fra to-do listen i en hastighed, der bryder lydmuren, gløgg er nærmest obligatorisk og jeg har fået varmepenge tilbage. Life is good.
Finnen har også travlt. En del endda. Vi gaber om kap i sofaen, men når vi springer i skrinet, skiftes vi til at spille rollen som hhv. Den Søvnløse og Komapatienten. Forleden var jeg sidstnævnte. Var allerede på savlestadiet, da Finnen lavede klassikeren:
Ham: ”Kan du heller ikke sove?”
Mig: ”Mmmmmmnnn?”
Ham: ”Det er faktisk vildt så mange mulige kombinationer der er, hvis man har en talrække fra 0 til 10 og man må sætte hvert tal sammen med 3 andre.”
Mig: ”Mmn???!”
Ham: ”Hvordan er det nu den er, den formel? Hvad er det nu man ganger med?”
Mig: ”Du får en 10’er, hvis du prøver at lægge dig ned og sove.”
Ham: ”Aj, men Linda, ved du det? Kan du huske det?”
Tror lige, at han kortvarigt havde glemt, at jeg var tolk. Som i: Sproglig. Anti-tal-begavet. Men efter ti minutters spændende snak om primtal og tværsumme fik vi fred nok i sindet til at lukke Hej Matematik ned og kalde det en dag.
Nå. Jeg har en spinningcykel, der kører 6.15, så jeg må hellere sætte monitoren på ”Flatline”. Godnat derude. Hvor end I er.
Det var LIGE sådan jeg gerne ville starte min dag; med et godt grin fra blogsbjerg. Tak for det, Linda – nu bliver det en god dag…,)