Blogpost om ingenting, mad og vampyrer

Holy mo. Der sker absolut ingenting i mit liv lige nu. Det føles, som om jeg cirkulerer mellem 3 faste punkter, der hedder ”opvaskemaskine” (hvem *bruger* alt det service!?) ”vaskemaskine” (- og tøj!?) og ”minimér mulighederne for, at Anton kan komme galt af sted i denne situation”. Det holder mig beskæftiget, men er ikke just råmateriale til en Pulitzer.

Andre ville måske af kedsomhed have anskaffet sig en hund, eller en meget opmærksomhedskrævende plante. Jeg har valgt at få mig en tennisalbue, hvilket irriterer mig så meget, at jeg bliver helt tør i munden af det. Heldigvis har jeg fundet Robert, som er på den gode side af 2 meter, og som kan udrette mirakler med mit hypermobile skrog. OG som har sort bælte i akupunktur, Allah akbar, så kombinationen af de to ting, og mig, der stirrer rasende på mit stikkerled 17 gange i timen, skulle nok få det lille svin til at fortrække i en fart.

Jeg er også gået i gang med at eksperimentere lidt med LCHF-måden at spise på. Skulle man have misset, hvad det er, er det færre kulhydrater og mere fedt. Da jeg har været bange for piskefløde siden 1985, er det relativt grænseoverskridende at give den fuld gas med fedt i alle afskygninger, men jeg må give mig og indrømme, at jeg har det bedre. Som i: Meget bedre. Jeg sover bedre, og har for første gang i mit liv fornøjelsen af et stabilt blodsukker. Helt lavpraktisk er det også væsentlig nemmere at spise 3 gange om dagen, end de 6, jeg gjorde før. Jeg har stadig lidt begynderudfordringer, om fx at min vægt kan svinge med 2 kilo på et par dage, og der skal jeg liiige bekæmpe panikken, og holde fast i fornuften (et kilo er ca. 9000 ekstra kcal. I en stor på Matadormix er der omkring 1000….), og jeg har stadig ikke helt fundet ud af, hvordan jeg kombinerer det med at spise ude, men jeg er begejstret nok til at have lyst til at prøve at løse problemet.

Og så ser jeg utrolig meget True Blood.

Med andre ord: Livet og hverdagen som vi kender og elsker det.