Skip to content

9 Comments

  1. Hanne A
    16. januar 2026 @ 07:17

    This!!!! Jeg har det fuldstændig som dig. I disse år ommøblerer jeg efter en totalrenovering, og møblerne skal altså ikke stå de samme steder, og nogen af dem skal på småt brændbart. Jeg er i gang med en coachuddannelse, og selv om jeg fnøs en smule af dem fra holdet, som tydeligvis mest var der for egen udvikling, så har det alligevel sat en del tanker i gang i mig også. Vi har arbejdet med værdier, og pludselig indså jeg, at mit evigt tilstedeværende ønske om harmoni for enhver pris (inklusive at lægge bånd på mine egne behov) måske skulle lidt længere ned på listen. Vi havde også en sjov øvelse, hvor vi skulle reflektere over, hvad vi ville gøre, hvis vi havde al tid i hele verden, og jeg kunne simpelthen ikke synes andet end, at det var det værste jeg kunne forestille mig – tænk hvis man kunne nå alt og tiden derved mistede sin betydning. Jeg indser faktisk i dette øjeblik, at det for mig handler om at gøre de få ting, som betyder noget og at slippe det der med at optimere og effektivisere og nogle gange bare være. At tage en pause, at rydde ud og holde op. Præcis som du beskriver – det er i pauserne udviklingen sker. At du så fylder på igen med nye ting er dejligt, jeg er ikke helt færdig med at rydde ud. Jeg er også ved at afvikle mit frivillige arbejde hos spejderne i disse dage, og selvom en del af mig gerne vil fortsætte (fordi søde mennesker og de bedste værdier) så SKAL jeg stoppe nu, hvis jeg skal være tro mod mig selv. Jeg er også ved at tage livtag med at lukke for mine sociale medier, men den er nærmest umulig, fordi fucking alt foregår i Facebook grupper (someone please lav et alternativ som folk gider rykke over i og hvor vi ikke ender med at se på folk der højtryksrenser fliser eller vasker beskidte tæpper).
    Og så er jeg også i gang med relationer, hvor jeg endelig har fået placeret en veninde der, hvor hun skal være og besluttet mig for at være noget mere tydelig mht min svigerfamilie. Og det har gjort tingene meget lettere, faktisk.
    Hvad der skal ske på den anden side ved jeg ikke helt, men jeg er sikker på, at det er noget med kreativitet og at læse flere bøger. Og bare….. være.
    Tak for et rigtig godt og tankevækkende indlæg.

    Reply

    • Linda
      16. januar 2026 @ 22:26

      Jeg ELSKER, når noget jeg skriver falder ned i noget, som nogle af jer derude også går og bokser med. Det er simpelthen så fedt at få de små kig ind i andres virkelighed, som kommentarer som din her, Hanne, giver mulighed for.

      Jeg har hele dagen tænkt over den øvelse, du skriver om, for den sætter alt muligt i gang i mig, kan jeg mærke. Jeg ville aktivt skulle kæmpe imod bare at fylde mere på og mere på og mere på. Og det er da en ret vild erkendelse at nå til i ét spring.

      Jeg har de sidste uger spurgt alle, jeg interagerer med, om de er typerne, der laver nytårsforsætter. Det giver nogle virkelig gode samtaler, uanset om svaret er ja eller nej. Min nåledame fortalte, at hendes var, at ‘fordi jeg kan, betyder det ikke, at jeg skal’. For hende var det både ift. at starte nye projekter op, men også den klassiske med at være den i en gruppe, der ender med at sige ja, fordi de andre spiller døde.

      Selv bruger jeg ofte Line Jensens ‘Jeg er ikke ansvarlig for den gode stemning/at projektet lykkes/at vi får valgt en bestyrelse’ – for det kan godt komme til at føles sådan, når man er god til at arbejde effektivt.

      Jeg får sgu helt lyst til lave et kvinderetreat, hvor alle I kloge damer stempler ind, og vi kan få lov at låne lidt af hinandens visdom og tanker om udvikling.

      Reply

      • Hanne A
        16. januar 2026 @ 22:55

        Ej, så kommer jeg fandeme og ruller min coach kuffert ud og laver nogle øvelser. Om en uge har jeg (forhåbentlig) papir på, at jeg rent faktisk kan finde ud af det

        Reply

  2. Marlene H
    16. januar 2026 @ 19:20

    Jeg elsker udtrykket tankstationer! Det er virkelig godt!! Det vil jeg tage til mig.
    Jeg er enig i, at man ikke kan det samme, som man kunne i tidligere livsfaser. Så det der virkede engang, virker bare ikke automatisk længere. Man har ikke den samme energi, de samme interesser og det samme fokus som som et par årtier siden.
    Jeg er også holdt op med at læse “pligt læsning”. Men det er, fordi jeg ikke kan. Jeg evner det ikke længere. Der sker virkelig noget med en, når man er fyldt 50. Jeg vil bruge tid på noget der giver menig eller i det mindste er sjovt og underholdende. Orker ikke mere varm luft, bullshit og folk der bare æder af ens energi. Der skal kvalitet på bordet.
    Kunne vi engang imellem tage en runde, hvor vi anbefaler bøger vi har læst? Jeg læser ikke krimier og science fiction. De fleste jeg kender, elsker krimier, de synes mine boganbefalinger er håbløse og omvendt. Så jeg synes det kunne være dejligt med inspiration til læseoplevelser.

    Reply

    • Linda
      16. januar 2026 @ 22:28

      Ja da! Det er en god ide. Jeg har faktisk selv leget lidt med tanken om at lave et mere bredt inspirationsindlæg til kvalitetsprodukter. Jeg har bare ikke helt fået det afgrænset i hovedet endnu, og det skal sættes rigtigt op, fordi kvalitet jo kan være mange ting.

      Men jeg prøver lige at tygge på, om jeg kan lave et eller andet, der binder det sammen.

      Reply

      • Katrine
        18. januar 2026 @ 20:42

        Nu ved jeg jo ikke helt, hvad du har i tankerne ifht et inspirationsindlæg til kvalitetsprodukter, men måske det kunne blive en række af flere indlæg (måske med en fast frekvens hvis det er det, der fungerer for dig), og så med et skiftende tema/kategori (hvor af et jo så kunne være bøger, da det er det, der er tale om her). Og hvor det fantastiske klubhus, aka alle dine mange kloge, reflekterede, sjove, omsorgsfulde læse, kunne bidrage med egne erfaringer. Giver det mening? Blot en tanke 😊

        Reply

    • Hanne A
      16. januar 2026 @ 23:02

      Mine veninder læser også krimier, jeg orker det kunne sjældent.
      Bare sig til, når der skal falde anbefalinger…… Jeg har en lille notesbog hvor jeg, næsten uden undtagelser, har skrevet alle bøger ind, som jeg har læst siden 1993. Kun måned, år, forfatter og titel. Den er guld værd!

      Reply

  3. LW
    17. januar 2026 @ 07:28

    Jeg læste et sted at overgangsalder på japansk kaldes “renewel years”, og det opleves som meget sandt for mig, og det passer med din beskrives og kommentarfeltet. Her er virkelig også gang i store tektoniske rystelser, på en både stilfærdig og powerfuld måde. Jeg lægger også mit liv om på mange måder i disse år, og det er både forvirrende og svært, men allermest forløsende og klart. I den forbindelse har jeg virkelig også kunnet relatere til dét med slangens og hestens år, selvom det også er på kanten af wuwu for mig. Og været overrasket over hvor mange omkring mig der har kunnet relatere til det – måske et ekkokammer af stærke kvinder i renewel years?
    Jeg hepper på gode ting for alle i klubhuset i 2026 ❤️ Og især ved den mixerpult, det lyder sejt! Hvis du skal have noget undervisning, så kan jeg anbefale min iværksætterkollega Mads Buch, som du kan finde på insta under navnet Boef1.

    Reply

    • Linda
      18. januar 2026 @ 11:30

      Han er fundet, og har fået en ny følger:)

      Jeg tror, at kunsten med det alternative er at finde profiler, personer og litteratur, der taler om det på en måde, man kan rumme? For meget af det kredser jo om de samme teser, men der er noget med formidlingen, der bliver ekstra vigtig for mig. Jeg står HELT af, hvis ‘kosmiske love’ bliver italesat som noget væg- og naglefast. Det trigger min trang til at udfordre absolutter, og jeg bliver nærmest svimmel af irritation over, at afsenderen ikke selv kan se paradokset i at tilslutte sig noget alternativt – og så gøre dét til den ufravigelige, konkrete sandhed.

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.