M2026, uge 3

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

*

Siden sidst har jeg:

1.

Haft familien til fødselsdag og planlagt menuen, så jeg, da jeg lavede mad til dem, også forberedte en del af det, jeg skal bruge, når Fødselsdagsklubben kigger forbi næste weekend.

Ud over vegetarlasagnen, prøvede jeg for første gang kræfter med en Key Lime Pie – og den blev virkelig, virkelig god.

Hvis ikke man kender den, er det en cheesecakebund, som bages med fyld, der – surprise – smager af lime.

I den her version var bunden lavet på bastogne- og digestivekiks, men der skal bruges 260 gram bastognekiks, og der er 200 gram i en pakke. Jeg benyttede derfor muligheden til at få de sidste pebernødder ekspederet, og det fungerede strålende.

Men enten er ratioen bund/fyld en smule skæv i opskriften, jeg fandt, eller også er der noget galt med størrelsen på min springform, for jeg havde dobbelt så meget fyld, som jeg skulle bruge.

Fyldet består af æggeblommer, kondenseret mælk og limesaft, og jeg aner ikke, om det kan fryses. Men nu stod jeg med en portion i overskud, og det er jo ikke just en blanding, man kan hælde over sine havregryn. Derfor har jeg prøvet at test-fryse det, så det, om ikke andet, kan få lov at fungere som empiri, inden jeg kasserer det.

2.

Så småt begyndt at kigge på sommerferie. Og denne gang bliver det til noget, for nu er vi en lille flok på 6 personer, der har øjnene stift rettet mod Sverige. Børnene ved ikke noget endnu, for detaljerne er ikke på plads, men tidspunkt og deltagerliste er fastlagt.

Vi har forventningsafstemt hele vejen rundt, så alle er enige om, at det ikke skal koste det blå op ad armene, og at det vigtigste er at komme afsted.

Det her falder i tråd med det, jeg skrev om i seneste indlæg, om somme tider bare at beslutte sig for at tage første skridt. Samtidig vil jeg gerne holde fast i at gøre tingene på en måde, der ikke sætter nuet over det, der kommer, for til sommer er jeg i mål med at betale restskatten ud, og det glæder jeg mig MEGET til. Netop derfor er jeg ret opmærksom på ikke at lægge stenene til et nyt, økonomisk problem ude i fremtiden.

Det, jeg imidlertid kan se er, at sommerferie koster penge, uanset hvordan man vælger at holde den. Det er nok ikke nyt for ret mange af jer, men det har været svært for mig for alvor at forstå.

Når vi “bare” er herhjemme, ender det med mange små ture, og uanset hvor meget jeg prøver at holde det billigt og bæredygtigt, så ender det altid med at løbe op, fordi jeg også somme tider er nødt til at købe mig tid fri ved f.eks. at købe maden, når vi er afsted.

Det følger med, når man er eneste voksne på skansen, og jeg kan med sikkerhed sige, at ingen børn gider være på tur med en overstimuleret, udbrændt forælder, der både skal holde skibet flydende derhjemme, købe ind og smøre madpakker, regulere alles nervesystemer og sætte grænser og sige nej 16 gange i timen. Derfor er der kampe, jeg ikke tager, og lette løsninger, jeg køber mig til, som giver mening for det fælles bedste – men det koster penge.

Derfor er realiteterne, at 1) det bliver sommer, 2) vi har ferie og 3) det kommer til at koste penge.

Derfor har jeg denne gang besluttet, at de penge, det så kommer til at koste, er bedre brugt på at få nye oplevelser sammen, f.eks. ved at tusse rundt i et fremmed hus i en fremmed by, eller i en hytte i en skov, omgivet af mennesker, vi holder af, og træer, der taler svensk.

Skulle der sidde nogen derude, som kender nogen i Sverige, der lejer deres (sommer)hus ud, så giv endelig lyd. Jeg synes, at man efterhånden har hørt så meget træls om de store udlejningsbureauer, og Air BnB kan også falde ud til to sider.

Det er ikke afgørende, hvor det er, eller hvad der ligger i nærheden. Det eneste, vi er nogenlunde låste på er tidspunktet* og at den nordligste grænse ligger omkring Helsingborg.

*som jeg ikke skriver her, fordi tyvene også har fået internet.

3.

Købt havari-lygter til bilen.

Jeg så dem i forbindelse med et førstehjælpskursus, jeg tolkede, og de er virkelig, virkelig smarte. De kan lyse/blinke på 8 forskellige måder, og kan også bruges som lommelygter.

De har både en stærk magnet og en krog i bunden, hvilket er decideret genialt. For det betyder, at de kan sidde hvor som helst udenpå på bilen, hvis man har behov for dét – men også, at de kan hænges op inde i bilen, så alle har lys, hvis man sidder flere personer i en bil og venter på autohjælp.

Under mindre dramatiske omstændigheder kan de også bare hænges i krogen på bagsmækken, når bagagerummet står åbent, og man har Kælkevagt, så man i mørket kan finde de rigtige vanter til det rigtige barn.

Man kan købe dem mange steder, og der findes både en version, der bruger batterier, og en, der er genopladelig. Mine er fra Biltema, bruger 3 AAA batterier og koster 70 kr./stk.

Jeg har købt to; én til handskerummet, (så jeg har én inde i bilen, hvis jeg kører galt, og døren ikke kan åbnes), og en til bagagerummet, så der er lys lige ved hånden, hvis jeg skal bruge det.