Skip to content

25 Comments

  1. Stine Andersen
    25. oktober 2025 @ 12:48

    Jeg købte et fake juletræ sidste år, og tænkte hele december: HVORFOR har jeg ikke gjort det noget før! Jeg googlede forinden en del, efter træer AF GOD KVALITET Og naturtro udseende. Og virkelig, man kan altså få nogle i dag, som er virkelig pæne og ikke skriger langt væk af plastik! Jeg købte træ i mellem-pris klassen, hvor træet både har “rigtige” geannåle og det gammeldags grimme kunstigt juleteæ-look. Men det smarte er at det gammeldags look er “gemt” i midten af træet så det ægte nåle-look er det man først og fremmest ser. Jeg var positivt overrasket over hvor PÆNT det var!
    Jeg valgte med vilje at købe et uden lys, fordi jeg PRÆCIS som du også påpeger, ikke gider ende med et træ om 5 år, med knækkede ledninger og en lyskæde der ikke virker … mit træ skal gerne holde mindst de næste 20 år 🙂

    Reply

    • Linda
      26. oktober 2025 @ 22:21

      Det er godt at høre, at man ikke behøver kravle helt op i Rolls Royce klassen for at få et træ, der fungerer. Tak for input <3

      Reply

  2. Hanne A
    25. oktober 2025 @ 12:53

    Vi købte plastic sidste år, og købte det her: https://www.imerco.dk/casa-christmas-grandis-fir-kunstigt-juletrae-h-180-cm-polyethylen-pvc-groen?id=100392523&utm_medium=cpc&utm_source=google&utm_campaign=18283627357&gad_source=1&gad_campaignid=18287673314&gbraid=0AAAAAD3HbOnwnV0V71XCb9gIedzocLYMX&gclid=CjwKCAjw6vHHBhBwEiwAq4zvA83eRUzB1Bq4gLiLy0P9he8DN5ZTee5buR_mDA5UHL6DHTyOWE36CRoCVWcQAvD_BwE
    Det er dyrt, men det er pænt og ligner et, der holder i mange år. Der er også 12 års garanti på, hvis man registrerer det. Vi købte uden lys, men det er vist en smagssag. Jeg havde lysene i forvejen og så lang tid tager det ikke at sætte dem på den ene gang om året. Og det er lettere at skifte lyset end at hele træet er kaput.
    Også anbefaling til tårntørrestativer (hermed et ord) herfra. Vores kører på 10. år, og vi er i hvert fald i Pisa, men det holder så længe det holder.

    Reply

    • Linda
      26. oktober 2025 @ 22:25

      Jeg har nemlig også en lyskæde, som bare er sådan én, man draperer ud over træet, og den fungerer upåklageligt, så den vil jeg gerne bare genbruge.

      Men det virkelig et fint træ, det der. Og måske er jeg farvet af at have stirret forelsket i Twinkleys træ 3 år i streg nu, men jeg synes ikke, at 1800 virker SÅ slemt? Altså, det er ikke gratis, det er vi enige om, men hvis det er pænt og det holder de næste 10 år, så er der jo stadig gode penge sparet.

      Tak for et dejlig konkret bud.

      Reply

      • Charlotte
        27. oktober 2025 @ 06:53

        Blot til info – jeg var lige inde for at se træet og kan se, at det er på tilbud til 1.500 kr. lige nu 🙂

        Reply

        • Linda
          27. oktober 2025 @ 21:42

          Uh! Tak:)

          Reply

  3. Fru Z
    25. oktober 2025 @ 13:16

    Jeg er sådan en type der bare ikke skal bede om juletræ i stuen længere end allerhøjst nødvendigt; tidligst ind lillejuleaften og ud igen SENEST 3. juledag. Det kunne hurtigt blive både klimadum og dyrt, men jeg har de sidste år kørt en – synes jeg selv – genial model. Jeg arbejder nemlig ved siden af at streetfoodmarked, som hele december juler med ægte grantræer (uden pynt), og når de så lukker ned nogle dage før jul, stiller de træer og pyntegran udenfor, til fri afbenyttelse for byens borgere og happy arbejdsnaboer. Og når sådan et træ har været hjemme og julehygge hos mig et par dage, betaler jeg en halvtredser for at nogle glade skoleelever henter det fra forhaven og på den måde tjener penge til en skolerejse. Totalt i orden juletræscyklus for mig. Og på ingen måde et relevant indspark i forhold til dit spørgsmål. 😏

    Reply

    • Linda
      26. oktober 2025 @ 22:32

      Men stadig en vidunderlig reminder om, at der er utrolig mange løsninger, der ligger uden for de oplagte <3

      Reply

  4. Lea
    25. oktober 2025 @ 14:19

    Da vi boede i Grønland købte vi et plastik træ, både fordi jeg syntes det var komplet åndsvagt at sejle et frisk træ op, og fordi min mand ikke kan tåle gran. Det er et relativt billig et fra jysk, mener det kostede 400kr og er 160cm højt. Når det kommer pynt og lys på er det faktisk rigtigt pænt og hyggeligt! Selvfølgelig kan man sagtens smide flere penge efter et højere og pænere, men efter at have set på vores i hele julemåneden i tre år, er jeg faktisk glad for, at vi valgte den model.

    Reply

    • Linda
      26. oktober 2025 @ 22:33

      Det giver mening! Tak for input <3

      Reply

  5. LW
    25. oktober 2025 @ 15:19

    Spændt på at høre dine og andres erfaringer, har overvejet det samme. Vil dog byde ind med to alternativer, som måske kan bruges til inspiration.
    Vi havde i mange år ikke selv juletræ, af netop miljøhensyn og fordi vi fejrede selve julen hos familie. Men efter at vi selv er begyndt at holde jul fik vi endelig juletræ, og jeg må sige at jeg elsker den duft af gran! Her har vi også gulvvarme, så vi sætter træet op med lys på terrassen hele december, hvor det kan ses fra køkken og stue, og tager det så ind og pynter et par dage før jul. Det er vildt hyggeligt udenfor, og indimellem med sne på, og virkelig nemt at tage ind med lys og det hele på i de travle dage!

    Sidste år kørte vi en ny model, da vi skulle rejse væk i julen. Så købte jeg et lille juletræ i potte, måske 100 cm, som pyntede med lys på terrassen hele december, og så tog vi det ind til en lille før-juleaften, vi holdt og ud igen samme dag. Så det træ står fint i krukken endnu og klar til en ny sæson.

    Når alt det er sagt, kan jeg dog også mærke at jeg bliver mindre og mindre begejstret for al slags årstidspynt, på sådan en ret kedelig og depressiv måde! Ved ikke om det er alderen eller livsfasen, eller udbrændthed af som enlig mor altid at være den eneste der står for al magien, og for at rydde op igen. Vil gerne finde lidt begejstring frem igen, men vil også godt have det serveret, tak!

    Reply

    • Linda
      26. oktober 2025 @ 22:33

      Det var også en fin og god model! Tak for dén ide <3

      Reply

  6. Nanna
    25. oktober 2025 @ 16:52

    Vi købte sidste år et juletræ på mit arbejde (primært
    til at have i baggrunden på fotos til SoMe) – og jeg var SÅ overrasket over, at det var så pænt. Det er en ikke specielt dyr model fra Silvan (uden lys på). Faktisk så pænt, at jeg for første gang nogensinde overvejede et lille sekund at købe et falsk træ i stedet for et ægte.

    Reply

    • Linda
      26. oktober 2025 @ 22:34

      Jeg henter alle mine pakker i Silvan, så jeg slår lige et slag ned i deres juleafdeling, næste gang, GLS har været forbi. Tak!

      Reply

  7. Annette
    25. oktober 2025 @ 21:53

    Vi har et hjemmesnedkeret juletræ.Vores er rødt og vi pynter det med fine papirsting, flettede hjerter, stjerner og fugle. Det er bygget med en kraftig rundstok som har fået boret huller til “grene”. Monteret i en fod. Hele molevitten er efterfølgende malet rødt. Efter jul skiller vi det ad og der fylder meget lidt.
    Ligner dette her:
    https://www.boligcenter.dk/hojtider/jul/juletrae/dekorativt-juletrae-180-cm-massivt-fyrretrae?gad_source=1&gad_campaignid=22287149235&gbraid=0AAAAACcH4kDUEssDm5SgTPKUkAKq4zA8W&gclid=CjwKCAjw6vHHBhBwEiwAq4zvA4h2H8ES-htrn2L_b7haC9dvzOOjlPk6MxOv9alHtClk7xFsZuuJ8RoCzeEQAvD_BwE

    Reply

    • Linda
      26. oktober 2025 @ 22:36

      Jeg kiggede faktisk på en lille udgave en sådan en model for nyligt, fordi det ville passe perfekt i en ret stor vindueskarm, jeg har.

      Det er også rigtig fint – og meget bæredygtigt. Tak for endnu en god ide <3

      Reply

  8. Eva
    27. oktober 2025 @ 08:00

    Jeg har et fake juletræ fra Rema, som jeg har kørt med i 3-4 år nu, det er superpænt når det er pyntet, nemt at stille op og skille af igen og så var det møgbilligt. Vi snakker 2-300 kr. max. Det er 180 cm højt men ikke så bredt, så det passer også ret perfekt i min ikke kæmpe stue. Og der er intet drys..

    Reply

    • Linda
      27. oktober 2025 @ 21:42

      Godt input, for jeg tror aldrig, at jeg ville have tænkt over, at Rema kunne være et bud. Tak:)

      Reply

  9. Peter
    27. oktober 2025 @ 08:25

    Et plastikjuletræ er produceret af olie i Kina og udleder en hulens masse CO2. Et ægte juletræ er derimod produceret her i Danmark og optager CO2.
    For mig er duften af gran glæde, stemning, tradition og hygge med den nærmeste familie, så det bliver et stort nej tak herfra til et fake juletræ.

    Reply

    • Linda
      27. oktober 2025 @ 21:57

      Hej Peter.

      Mit håb med disse indlæg er, at de vil inspirere til, at man forholder sig bevidst til sit forbrug, uanset udgangspunkt. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi tage udgangspunkt i en fælles accept af, at det, der er vigtigt for den ene, er ligegyldigt for den anden. At det, der for nogle vil være et næsten uopnåeligt ideal, for andre vil være en lavthængende frugt.

      Der er altid flere knapper at skrue på. Strengt taget behøver vi jo ikke mere end to sæt tøj og en skål grød; alt derfra er luksus.

      Sådan er virkeligheden ikke – heldigvis:) Og netop derfor er det så fint og vigtigt, at folk er gode til at byde ind med tips og tricks, når et af punkterne vedrører noget af det, de har erfaring med. På den måde ender det forhåbentligt med, at vi alle over tid bliver inspirerede til blive ved med at prøve at gøre, hvad vi kan, i stedet for at blive så overvældede over, at det alligevel aldrig er nok, at vi giver op på forhånd.

      Jeg håber, at du får en skøn jul med de mennesker, du holder af, og at træet dufter lidt ekstra af gran i år. Den duft kommer jeg til at savne, så det må du nyde lidt ekstra for mig:)

      Reply

  10. Sofie
    27. oktober 2025 @ 13:20

    Peter, der er nu også mange problemer med de naturlige træer fra frø til afbrænding. Jeg er heller ikke til plastik, men det er ligesom præmissen for tråden. Ikke den mest julede kommentar fra dig, synes jeg. Der er en del studier, om hvordan man bedst får klimabudskabet ud. Den her taktik er ikke på listen

    Reply

  11. Susanne
    27. oktober 2025 @ 20:43

    Jeg købte et fra Sirius for nogle år siden, de fås i flere størrelser
    https://www.sirius.dk/shop/dekorationslys/lystraeer/kira-trae-1-2-meter-160-led

    Reply

    • Linda
      27. oktober 2025 @ 21:41

      Er du glad for det? For jeg har studset over, at ingen herinde har nævnt Sirius før nu. Jeg har flere af deres lyskæder, som jeg er rigtig glad for, men derfor kan der jo godt være noget ift. deres træer, der ikke er helt optimalt, så det er rart med lidt empiri:)

      Reply

  12. Susanne
    31. oktober 2025 @ 10:15

    Ja jeg er glad for det og dejligt med fjernbetjeningen. Jeg har købt små julekugler, jeg pynter det med, men træet som sådan, kan sagtens stå alene.

    Reply

  13. Sisse
    5. november 2025 @ 14:15

    Jeg har dette på 4. år https://www.plantorama.dk/produkter/allison-trae-m220-led-h150-cm/30130319956
    Arbejder i Plantorama så disclaimer på at jeg selvfølgelig er biased, men det er så flot. Jeg har versionen med lys og det er helt disney-fint som det sidder.
    Nemt at stille op og pakke væk og ingen lys er døde.

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.