Skip to content

9 Comments

  1. Dorte
    27. april 2016 @ 21:10

    Om det så var klassisk mor pjat så ser jeg ingen grund til at overperforme indkøringsfasen for andre end sin egen og barnets skyld. Man kender altså sine børn bedst. Punktum. God bedring og håber se næste 5 dage går som en drøm!

    Reply

    • Linda
      12. maj 2016 @ 18:20

      Jeg har lyst til at råbe "Amen!" For det gør man bare. Tak for tankerne og for din kommentar.

      Kh

      Linda

      Reply

  2. Pernille | MorMedHjertet
    27. april 2016 @ 21:14

    Jeg kan levende se det for mig, det med at alt skal i munden. I Jeres tilfælde er det så ikke alt, men ALT!!! Den første sommer min søn kunne gå og vi dermed kunne begynde at have mere gavn af nabolagets legepladser, havde jeg det rigtigt stramt med den cirka én million små plastikstykker, der lå efter børnenes leg med vandballoner. Han fandt seriøst hvert eneste lille stykke og puttede det i munden. Året efter var vi ovre dét stadie og han fik som den største selvfølgelighed vandballoner at lege med. Og vi samlede ikke op efter os jo. I år har jeg så endnu et barn, der lige har lært at gå, så… Karma?!

    Reply

    • Linda
      12. maj 2016 @ 18:22

      Ej, men hvor er det bare typisk. Det er, som om, at det man frygter, bare skal gå i opfyldelse, ikke!? Anton har 2491049175037 stykker minilego, og derfor sagde jeg allerede, da jeg var gravid, at jeg ikke håbede, at det blev sådan et barn, der puttede alt i munden…

      Et sted deroppe sidder der en gud og griner.

      Reply

  3. www.skøreliv.dk
    28. april 2016 @ 04:18

    Nu er det jo ikke mig, der ligger søvnløs midt om natten (over dét, ihvertfald), så derfor kan jeg jo sagtens sidde her i den anden ende af landet og føle mig godt underholdt! Hvornår går hun mon i lag med bordbenene, tror du?

    Reply

  4. Anne Laisen
    28. april 2016 @ 08:19

    Min datter gik altid rundt med en håndfuld sten i munden, fra hun var ½ til 2 år. Jeg var pisse bange for, at hun skulle sluge dem, men det gjorde hun ikke. Hun spiste også sand fra sandkassen, som var det chokolademousse. Det var ikke rart for hende, når det skulle ud igen 😮
    Det er mega ufedt – og skræmmende – og man bliver en meget hys mor, men heldigvis en fase, ligesom alt andet.
    God bedring!!
    Anne

    Reply

    • Linda
      12. maj 2016 @ 18:23

      Åh sand. Det er sjovt, som relativitetsteorien også gør sig gældende her. Tidligere ville jeg sikkert godt kunne have hidset mig lidt op over, at hun også æder sand. Nu tilskynder jeg det nærmest, for så længe hun æder sand, kan hun ikke putte andet i munden…!

      Reply

  5. monicastage
    2. maj 2016 @ 07:35

    he
    Gaffatape kan afhjælpe det meste..

    Reply

    • Linda
      12. maj 2016 @ 18:23

      Det er virkelig overraskende rigtigt!

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.