7-9-13

Overtro er noget mærkeligt noget. Man skulle synes, at man enten var det eller ikke var det. Ikke mig. Jeg er selektivt overtroisk. Jeg har spildt meget salt uden at få stress over det. Sorte katte holder mig ikke vågen om natten. Knuste spejle er bare irritationsmomenter, fordi lortet nærmest pulveriserer, når det knuses, og dermed er umuligt at feje op.

Frygten for at jinx’e noget, er mig derimod temmelig velkendt. Heldigvis har jeg fundet modgiften til dette ellers så truende fænomen: Man skal bare sige højt: ”Nu sagde vi, at jeg ikke jinxede det ved at tale om det.” På denne måde har man gjort universet opmærksom på, at man er klar over at man kan fremstå som lidt overmodig, men at det jo bare er fordi, man håber rigtig, rigtig meget på noget, så det ville være skidetarveligt at bruge det imod én.

Jeg spiller aldrig Lotto. Det hænger sammen med, at vi – som alle jo ved – får en bestemt mængde held tildelt her i livet, og hvis man bruger det hele på en gang ved at vinde 10 millioner, så stiger risikoen markant for, at der sker noget slemt. Dette betyder omvendt, at man roligt kan spille, hvis man har været igennem noget svært eller hårdt; Universet skylder.

Jeg læste et sted, at vi bekymrer os, fordi vi tror, at det hjælper. Vi mener, at hvis vi tager sorgerne på forskud, er det mindre sandsynligt, at de opstår, og hvis de alligevel gør, så er vi bedre rustet til at tackle dem, fordi vi er forberedte. Hvis vi derimod går grinende gennem livet, så udfordrer vi skæbnen, og har dermed en lille smule fortjent det, hvis det går galt. Måske er det derfor, at overtro, som er en form for standardiseret bekymring, er så udbredt?

I virkeligheden er det jo noget pjat. Det nægter jeg ved nærmere eftertanke at ligge under for. Jeg går ud og køber mig et skrabelod, gør jeg! (Hvis der er gevinst på, kunne vi måske lave en aftale om, at I bliver indedøre, ser jer GODT FOR, hvis I absolut MÅ gå ud, holder jer fra skarpe genstande og sørger for, at I har paramedics standing by? Bare lige til universet kigger den anden vej igen…)