Nogen gange ville jeg ønske, at der var flere timer i døgnet og flere dage i ugen. Nå vi fratrækker tiden, der går til hhv. arbejde, træning og andet voksensnask, så er jeg i bekneb for vennetimer. Jeg har de mest fantastiske venner i verden og alt, alt for lidt tid til at se dem. Udover dem, man allerede er så heldig at have, kommer der også med jævne mellemrum nye til. Det kræver tid at lære hinanden at kende, og hvis man ikke lige ser hinanden dagligt, fordi man læser eller arbejder sammen, er det svært at opbygge og fastholde den fortrolighed, et godt venskab kræver. Jeg kan bare ikke lade være med at prøve, for det ville være så ærligt ikke at samle det guld op, som livet smider for fødderne af dig.
En slags niche indenfor venskab er venindernes veninder. Dem, jeg kun ser en gang om året, når vi mødes over boller og lagkage. Der er også nogle fabelagtige piger imellem, som jeg – hvis tiden tillod det – ville forsøge at befriend’e. Hvert år formår vi, imponerende nok, at lukke et hul på 365 dage og bare snakke videre, som om det var i sidste uge vi sidst sad bænket om bordet.
Alt for mange gode mennesker og alt for lidt tid. Man burde have mulighed for at tage orlov for at pleje og opdyrke venskaber.
Published by