Afsindig Bitter Bloggers Anmeldelse.
Nåede du heller aldrig i biografen og se Mamma Mia? Havde du også havde tænkt, at du ville, men kom aldrig afsted? Har du også hørt alle folk sige, at den skulle være helt fantastisk?
Ja?
Nå, men ’alle’, ik? De er bare FUCKING fulde af løgn!!
Jeg har aldrig – ALDRIG – set så skabet en film, så elendigt skuespil og så jammerligt et plot. I forsøget på at få stampet flest mulige sange ind i filmen, var flere af scenerne var så løsrevne og ude af kontekst, at de var direkte meningsforstyrrende, og de danske undertekster gav mig lyst til at undskylde på hele tolke- og translatørfagets vegne. (’You can dance, you can dance, having the time of your life’ = ’Du kan danse, du kan danse, feste for fulde hørm.’ ’For fulde hørm’??! Ajmenforsatan!!).
Der var old, naked people making out. Der var Meryl Streep i den mest belastende smækbuks i filmens historie. Pierce Brosnan i overanstrengt halsmuskel og brølesang. Alt, ALT for meget slowmotion. Og hvis jeg var instruktør og skulle lave en musical, tror jeg, at jeg på listen over ’skuespillerkvalifikationer’ som minimum ville have anført (og jeg tænker bare højt nu): ‘Sangstemme, der ikke får publikums ører til at bløde’.
Den eneste forklaring, jeg kan finde på, at alle insisterer på, at filmen er så god, at de ser den mindst en gang om ugen, er at de føler sig så snydt over at have spildt penge på at se den, at det eneste, der kan hjælpe bare en lille bitte smule er, hvis andre kan narres til at lide samme kranke skæbne.
29. marts 2009 @ 19:54
Se – din anmeldelse er så lige præcis hvad jeg har frygtet jeg ville tænke når jeg så den. Derfor har jeg også bevæget mig langt udenom, både i bio og efterfølgende de gange jeg har overgivet mig til DVD og sofa.
Stoler blindt på din anmeldelse og lader det forblive en af de film jeg bare aldrig fik set!
29. marts 2009 @ 19:58
Jeg har set den live. I sin oprindelige opsætning. I London. Til grotesk overpris. Oh, the horror!
29. marts 2009 @ 21:01
Jeg har ét ord: Musical.
Når dette ord dukker op, er det en ret god indikator på, at det er noget man skal holde sig langt væk fra….
29. marts 2009 @ 21:38
LOL – nogen Oscarvinder bliver den nok aldrig, men du maa da indroemme at det er god skraalemusik. 🙂
30. marts 2009 @ 06:25
Det som K sagde…
30. marts 2009 @ 07:12
Nå, men så vil jeg være den eneste som tør stå frem og sige, at jeg faktisk er vild med den 🙂 Kan ikke være mere enig i at de synger forfærdeligt (de to hovedpersoner), men jeg synes det er en fantastisk “feel-good”-film. Tør jeg skrive at jeg har set den 2 gange?
30. marts 2009 @ 07:32
My god. Det indlæg gør glad. For som K så havde jeg en fornemmelse af at det var sådan jeg ville have det. Og jeg har med måben hørt ellers intelligente mennesker skamrose den. Og jeg var faktisk ved at være tæt på at tænke “nu må jeg hellere se den”. Men NEJ! Gu må jeg ej. Og tak for det!!
30. marts 2009 @ 19:08
så vil jeg altså holde med Linda2!! jeg synes, den var hylemorsom! – og ja de kan ikke synge osv. men altså! den er SJOV… jeg grinede så tårerne trillede… selv min sortklædte teenager m. hang t. Metallica (som moderen) og hendes veninde syntes den var hylesjov. Jeg har også set musicalen i den engelske opsætning – og den var god! så jo altså Linda.. lidt bitter er du vist : – ).. skyldes nok navnesøsters urimelige sejr i fredags.. Og ps- så elsker jeg altså ABBAsange…
– Mette
1. april 2009 @ 18:07
Kunne ikke vaere mere enig. Jeg har ALDRIG set noget saa daarligt i mit liv! Jeg orkede naesten ikke, at se den faerdig. At Meryl Streep har vaeret nomineret til en Oscar 13 gange er meget svaert at se ud fra hendes helt gtotesk daarlige praestation i denne film. Og jeg trak ikke paa smilebaandet en eneste gang… fik mest bare ondt i maven af pinlighed!