Hvorfor er det aldrig gode sange, der sætter sig fast i hjernebarken? Eller bare – som minimum – sange, man kan mere end én linie af? Har siden torsdag været hjemsøgt af skabet børnestemme, der synger: ”Uuh, I’m happy, and I like to sing”. Hvorfor? Ser ikke så meget TV, at reklamejingler burde kunne nå at sætte sig fast. Finnen har i det mindste et repertoire, så man kan zappe. For tiden kan vi vælge imellem et semi-depressivt Johnny Cash nummer, et Volbeat-trommepotpourri og Nina Simone, der synger om døde slaver. Prince of Darkness. Jeg er bare stuck med soundtracket til et salgsfremstød for mel.
Nå. Trods alt må den roses for at have udslettet Jamaica Jamaica.
……..
”Den dag jeg kom med et skib til Jamaica…”
Du får tusinde kroner, hvis du skyder mig.
………
Min kat den danser tango, TANGO, taango
Og den er meget DYGTIG ja tænk dig bare AT
Min kat den danser taango taaango taango – og så’ den verdens søøøøøøøøød’ste lille missekat
tralalalala miAV
….
Skide tak Linda
Dengang jeg kom med et skib til Jamaica, da holdt man en mægtig fest. Ja, det var alle på øen der dansed´og jeg ved ikke hvem der var bedst. Jamaica, Jamaica, Jamaica……
Det var li godt fandens *smiley-der-klør-sig-forvirret-i-håret*. Har ikke sunget den siden jeg gik til ulv (spejder) og pludselig havde jeg den på hjernen hele weekenden, så den må jeg tage på min kappe. Det er mig der har smittet dig. Undskyld! Hvordan? Lad det være op til Telepatisk Selskab at finde ud af det.
Og tak til Tina Sofie…! Nu har jeg Tangokat på hjernen.
Hvilket så lige inspirerede mig til at købe “Kornkammerets økologisk grovboller” i bag-selv udgaven. Skide tak, Linda – nu tror folk jo jeg er typen-der-bager!!!
Gitte