Tror I, at jeg ville være god i bispehue og stav?
Ok – sig det så: Hvad er problemet med at vie homoer? Eller med at lade dem adoptere? Jeg begriber det simpelthen ikke, og hver eneste gang jeg ser endnu biskop tone frem på skærmen og tale imod homoægteskaber, spekulerer jeg på, hvorfor passagerne om sex mellem to mænd skal tages så bogstaveligt, når passagerne om at elske sin næste åbenbart ikke skal.
Jeg er helt sikkert farvet af, at jeg har flere homoer i min omgangskreds og altså – de ligner jo os andre til forveksling. Jeg tænker sjældent på dem som homoer, ligesom jeg heller ikke tænker på mine andre venner som hetroer. De er bare en flok mennesker, jeg holder af, og hvem de forelsker sig i, må de fuldstændig selvom.
Derfor havde vi også et af de meget sjældne øjeblikke, hvor Linda mangler ord, da jeg forleden snakkede om børn med en anden single veninde. Vi snakkede om, hvem man ville spørge, hvis man ville gøre det selv og skulle finde en mand, der ville lægge gener til projektet, og i den forbindelse nævnte jeg navnet på en af mine kammerater, som tilfældigvis er bøsse. Hvortil min veninde svarede:
”Er du ikke bange for, at det er arveligt?”
Det ville have været fint, hvis Google Street View lige var kommet forbi der, for jeg ville godt have haft et billede af mit eget ansigtsudtryk, der nok bedst kan beskrives som ’himmelfalden’. For nej. Jeg er ikke bange for, at det er arveligt. Tanken har end ikke strejfet mig, fordi det i mit univers er FULDSTÆNDIG ligegyldigt, og hun kunne ligeså godt have spurgt, om jeg ikke var bange for, at barnet ville blive rødhåret.
Og for god ordens skyld: Nej. Det er jeg heller ikke bange for.
Det ville være nemt at dømme min veninde som intolerant og snæversynet, men jeg tror, at de fleste af os kan komme i tanke om et eller andet, som vi ville have svært ved at håndtere, hvis vores (kommende) børn udsatte os for.
Jeg hader at skulle indrømme det – virkeligt. Jeg ville ønske, at det ikke var tilfældet – men jeg ville ikke helt vide, hvad jeg skulle stille op med det, hvis min datter kom hjem med en 2. generationsindvandrer. Jeg ville være så bange for at virke fordømmende, at jeg ville gå helt overboard i halalslagtet kød og tolerance – men inderst inde ville jeg være bange for det, for jeg ved ikke, hvad det indebærer.
Jeg tror, at det handler om, at accept har en forskydningstid på en generation. Da jeg var barn, var min søster og jeg tit på ferie i min onkel og tantes kollektiv, og der var sgu homoer nok til at befolke en mindre dansk provinsby. Det blev aldrig været hverken fortiet eller overdrevet omtalt – sådan var det bare. Der var til gengæld ikke et eneste blandet par i hverken kollektiv eller nabolag, og derfor er jeg spejlblank i forhold til at raceratificere mine holdninger.
Og det man ikke kender eller forstår, er man bange for.
Bare spørg biskopperne.
15. marts 2010 @ 16:38
Jeg er sådan en der frygter mit kommende barn bliver Venstre-mand. Der er så mange ting at være bange for.
Men…arveligt!? Jeg forstår ikke helt ud fra det du skriver…altså, hun VED da godt homoseksualitet ikke er arveligt, ikk'? (og at man ikke får AIDS af at drikke af samme glas som en smittet..nåhm, bliver da helt bekymret)
15. marts 2010 @ 16:51
Jeg synes hellere man burde gå ind og vurdere hvorfor homoseksuelle har lyst til at blive viet i en kirke?
Kirken er jo en institution, som bygger på gammeldags værdier og frygt/skam over homoseksuelle. Hvis jeg var homoseksuel, var kirken det sidste sted jeg havde lyst til at sætte mine ben.
Kan man "modernisere" kirken, en af de mest traditionsbundne og konservative dele af vores samfund, ved at skabe ligestilling?
Lidt ligesom da der skulle stemmes for "ligestilling" i kongehuset.. Men hvad er kongehuset, hvis der er ligestilling? Så kunne det ligeså godt ophøre med at eksistere.
Selvfølgelig går jeg ind for lige rettigheder til alle, men jeg ønsker også et sekulariseret samfund, hvor kirken ikke beskyttes/ændres af staten. For hvis den har lyst til at være der, baseret på en dybt forældet og fordomsfuld religion, så skal den da ha' lov til at forsætte med det.
15. marts 2010 @ 19:18
Uhh, do NOT get me started on this one…:)
@IdaIdaIda:
*klasselærerinde-rømmen*
Nu SKAL vi jo lige huske på at det allervigtigste budskab Jesus havde – og således hele fundamentet for den kristne kirke – var KÆRLIGHED. Ikke kærlighed mellem mand/kvinde, kvinde/kvinde, mand/mand, hund/kat, Kinøjser/eskimo – men kærlighed i den pureste form – uanset køn og kultur.
Men i flere tusinde år er Jesu ord blevet gennemtæsket, vendt og drejet som det passede ind i kirkens kram. Ja, hvis de ville have vinden skulle komme fra vest, så fandt kirkens mand en passage i Jesu budskab, som kunne tolkes derhen i nærheden af at vinden kommer fra vest.
Så ja, man kan godt være kristen og homo på samme tid. Fordi kirken anno 2010 har valgt at tro på den tolkning som en eller anden lægmand fik nedskrevet for 1500 år siden, så må vi ikke glemme det sande budskab fra Jesus: kærlighed.
Nej, kirken skal ikke "moderniseres". Tværtimod, mener jeg at kirken skulle tage at finde tilbage til de ældgamle dyder, der først og fremmest drejede sig om….ja, kærlighed.
I stedet for at dømme, fordømme, tolke og fortolke, så det passer ind i tidens kram.
15. marts 2010 @ 21:16
Jeg synes at kirken selv skal beslutte om den vil vie homoseksuelle. Staten og kirken kan ved samme lejlighed får skilsmisse fra hinanden, så Danmark ikke har en statsreligion. Jeg er kristen, men ikke nødvendigvis "folkekirke" kristen og mig bekendt kræver Skt. Peter ikke medlemskort forevist ved perleporten. Iøvrigt er jeg gift med en 1. generationsindvandrer af muslimsk orientering, på 24'ende år, så du er velkommen til at spørge om de ting du er i tvivl om. Min 22 årige søn er vel pr. definition halvvejs 2. g'er, ikk'?
15. marts 2010 @ 21:23
Åhh, Linda, du skal passe meget på, hvis du ikke vil være Årets Laks 2010. Der havde du – som så ofte før – adskillige fine pointer. Heldigvis er der mange, der har et lige så afslappet forhold til homoseksuelle som dig, så ja… måske er det sværere at være 2.g'er. Eller i hvert fald 2.g'er OG bøsse. Dét er op ad bakke, har jeg fra pålidelige kilder.
Hilsen hende, der aldrig skal vies, uanset hvad FANDEN de finder på af rummelige initiativer i Folkekirken.
15. marts 2010 @ 21:41
Min kusine fik spurgt sin mor, hvad hun ville gøre, hvis hun eller en af hendes brødre kom hjem og proklamerede, at de var homo.. Moderen trak lidt på skulderen og sagde, at det ville ikke ændre noget.. Hun ville bare være bekymret over al den modstand de muligvis ville skulle møde i deres hverdag.. – Synes jeg var et fedt svar..!
Men heh, ja.. Havde nok også gloet lidt og så muligvis slået en skraldlatter op, hvis min veninde havde smidt så'n en kommentar afsted..
Og ja, man frygter hvad man ikke kender.. Ikke for sjov, at der ved sidste valg var kæmpe-mange stemmer til DF i min hjemby (tiny-tiny bondeby) – der bor jo ingen af etnisk baggrund (isch), så de kender kun det de hører i fjernsynet..
Sad.. Just sad..
15. marts 2010 @ 22:48
Det er nemt og gratis at være fordomsfri og åben om et emne, der på ingen måde har risiko for at komme til at handle om én selv.
16. marts 2010 @ 18:09
Kære Miw, du har lige fået en bispehue og en stående klapsalve af mig. Så meget hørt.
17. marts 2010 @ 11:08
Måske er det passende at tilføje, at der er observeret og registreret homoseksualitet i mere end 250 (!) arter af denne klodes befolkning. Så forestillingen om at det er "unaturligt", er udelukkende en kulturel forudindtagelse. I naturen er det i hvert fald fuldstændig naturligt…