Over tidspunkter, hvor jeg – i en alder af 38 år – kan skræmme livet af mig selv, helt uden at anstrenge mig:
* Når jeg om natten er på toilettet, og kigger ud af mit skråvindue, og hver gang lige når at tænke, inden jeg kigger: “Hvis der står en mand nede på vejen, helt stille, og kigger op på mit vindue, så *dør* jeg af skræk!” (Serviceinfo: Ligestillingen er ikke nået til seriemorderfaget endnu.)
* Når jeg efter selvsamme toiletbesøg åbner døren og lige når at tænke: “Hvis der er noget (og med “noget” mener jeg en hybrid af Gollum og de der SINDSSYGT uhyggelige børn fra japanske gysere) på vej på alle 4 op af min trappe, så *dør* jeg af skræk!”
* Når jeg om aftenen skal have en dansk vand, som jeg har stående uden for min terassedør, og jeg ikke kan se noget som helst derude, fordi der er mørkt udenfor og lyst indenfor: Det virker både oplagt og sandsynligt, at Dansk Øksemorderlaug holder deres årlige generalforsamling i lige præcis min have.
* Når jeg hører en lyd om natten. (= Generalforsamling slut, tilbage til arbejdet, folkens!)
* Når Antons spiderman-vågelampe med sensor tænder af sig selv om natten, selvom både han og jeg ligger helt musestille under dynen (fordi vi hørte en lyd).
Jeg er ikke rask.
Min nat-toiletskræk går ud på, at når jeg står og vasker hænder i halvmørket, er jeg sikker på, at LIGE om lidt dukker der et genfærd op bagved mig i spejlet. Og så dør jeg af skræk. Flere gange om ugen.
Hahaha – jeg kunne SÅ meget have skrevet det indlæg!! Kh. Louise, 36 år (og lidt nogle gange 12 år)…
Dengang jeg var boligløs og boede to måneder oppe i familiens sommerhus, var jeg også helt overbevist om, at der stod en øksemorder/voldtægtsmand udenfor i det der absurd mørke mørke – HVER aften.
Brugte hver aften på at sige til mig selv, at det virkelig ville være åndssvagt, hvis han bare stod derude. Hvis der virkelig var en, så ville han jo komme ind og voldtage mig og slå mig ihjel.
Jeg fik aldrig helt overbevist mig selv….
Når der er mennesker i mit hus rører det mig ikke, men hvis jeg et alene hjemme, så kan jeg ikke hente brænde i haven, uden at blive en smule angst for at forstyrre det lokale øksemorderlaug. Hilsen Mette – snart 45.
(Ps: det med vågelampen kommer til at koldsvedsforpeste mit liv).
Åh pyha. Jeg var bange for at jeg var den eneste med fuldstændig irrational angst for det mørket gemmer når jeg sidder derinde i lyset og varmen ?
Nå, men TAK for at jeg nu også kommer til at frygte gollum-neseren på alle fire om natten nu!
Jeg har det også lidt anstreng med de rotter som potentielt kommer op af mit toilet (med tis i hovedet)
Jeg har det enormt anstrengt med vores soveværelsesvindue og noget med masken fra Scream…..
Jeg har ikke været særligt berørt af denne form for angst i mange år. Det var altså lige indtil jeg læste Lars Keplers "Stalker" for nylig… Efter den har det ikke helt været det samme.
Haha mon ikke der er nogen der skal holde sig fra krimier og gyserfilm 😉
Gir iøvrigt Sara ret, Stalker er rigtig god!
HA! Jeg ELSKER ideen om et øksemorderlaug!
Personligt er jeg lidt mere til de ekstra-irrationelle angsttyper. Min største frygt er, at noget ikke-levende pludselig bliver levende. Med andre ord er jeg bange for, min kontorstol begynder at køre rundt af sig selv.
Jeg kan ikke sove i samme lokale som en kontorstol. ALLE ved, det er om natten de vågner op og… og… ehm… kører i cirkler eller noget.
Aj, jeg havde lige forelsket mig i et idyllisk hus på landet – møde m bank i morgen om køb – og så minder du mig på at det også (i dén grad) bliver mørkt på landet… :-0
Årh hvor jeg kender det ! Kan heller ikke lukke øjnene i bruseren ..
Jeg ser ikke Criminal Minds mere af nogenlunde samme årsag. Eller læser krimier.
Chik lit og Grey's Anatomy sikrer mig nattesøvn.
Til Husmoder: Ja, og slanger!
Jeg tilslutter mig Stalker-koret. Lad være med at læse den, hvis du allerede har det sådan lidt stramt med mørke. Det havde jeg ikke – det har jeg nu! Jeg hader at hente ting i skuret om aftenen og jeg kigger ALDRIG ud ad vinduerne i stueetagen, når det er mørkt udenfor. Tænk hvis nogen kiggede tilbage på mig.
Men jeg kan kigge ned i naboens have fra soveværelset ovenpå. Der har de et eller andet plastikhalløj stående op ad et vindue, og HVER gang jeg kigger ud om natten, når jeg lige at tænke "fuck, der står en indbrudstyv/psykopat-øksemorder", og jeg er lige ved at dø af skræk. Det ligner virkelig en person. Jeg ville ønske jeg kunne poste et billede af det herinde 😀
Mig og alle mine fordomme kan ikke lade være med at tænke at det er fordi du bor som eneste voksen i et hus som ligger på en villavej (måske lidt uden for byen?). Jeg er bange i en 2 værelses på amagerbrogade! Og selvom jeg drømmer om at udleve bondegårdsdrømmen med stilhed og plads (til øksemordere) så tænker jeg også at det aldrig bliver til noget, fordi jeg ikke engang ville nå ud af flyttebilen, før jeg havde pisset i bukserne af skræk.
Jeg synes du er sej.
Kærlig hilsen Ida
Når jeg vågner og skal på toilet om natten, så går jeg forbi altandøren ude i køkkenet. Hver gang tænker jeg: Hvis der står én derude, så skider jeg i bukserne af skræk. Ved godt det er noget pjat, for jeg bor på 2. sal. Men alligevel….
Jeg fik chok som barn. Jeg sad i køkkenet alene og mine forældre var i stuen. Det var mørkt ude og jeg var i gang med min mad, da jeg pludseligt fik øje på et skægetansigt klistret tæt på vinduesglas. Jeg skreg som stukket. Han smilede og bankede på glasset. Jeg ved ikke hvorfor vores nabo valgte at sige hej på den måde, men det var ikke sjovt. Siden det har jeg stor behov for gardiner om aften.
Når jeg er alene hjemme, står i badet og synes at jeg hører en lyd! Kommer altid i tvivl om hvorvidt jeg nu låste døren eller ej, og er altid stensikker på at der nu er en morder med en stor kniv på vej op af trappen. For selvfølgelig ville han vælge min dør hvis han nu ville slå en ihjel herude hvor der er hvad? 300 døre at vælge imellem ?
Jeg er igang med at genlæse bloggen. Jeg kunne huske at det her var noget med uhyggelige ting om natten. Jeg stoppede med at læse videre fordi det var mørkt og jeg egentlig var på vej i seng?
Hahaha – JA! Og kommentarfeltet er helt ÅNDSSVAGT uhyggeligt! Det tør jeg heller ikke genlæse:-D