Solarfobia: Angsten for ikke at udnytte solen, når den er her. Har prøvet at slå det efter i medicinske fagbøger, men uden held. Gør ingen forskel; jeg ved det findes, for jeg lider af det. Når solen skinner bliver jeg glad. Undtagelsestilstand i hele DK, alle opgaver kan udskydes med henvisning til vejret, og kold hvidvin ad libitum er nærmest et krav. Men min glæde fortyndes af rastløshedsrelateret stress. Jeg føler mig forpligtet til at være ude nonstop. Og der er trods alt grænser for, hvor meget sol en rødblond, blåøjet skandinav kan opsuge, inden man forvandler sig til det ukendte appendix til børnesangen “Solen er så rød, mor” : “Det er jeg så også nu”.
Det resulterer i, at jeg ikke kan koncentrere mig om noget. Hver gang jeg sætter mig, bliver jeg ramt af akut anfald af solarfobia. Har prøvet at behandle det ved at sætte mig ned i gården i skyggen. Det virker bare lidt formålsløst at … sidde. Så bliver jeg rastløs. Kommer i tanke om tusind ting, jeg kan lave. Går op. Og får nyt udbrud. Når vi når september, har jeg meget spændstig booty af alle de trapper og et olympisk efterslæb af uløste opgaver.
Problemet er større nu end ellers. Jeg starter i aften med den første af tre nattevagter på Skanderborgfestival. Det betyder, at jeg i morgen formentlig har lidt underskud på søvnkontoen. Og vejrudsigten siger sol, sol, sol. What to do? Mulighed #1: Gå i seng, og vælge at kalde min arrige skulen ud af vinduet for søvn. Mulighed #2: Lægge mig ud på stranden. 2’eren virker umiddelbart som den bedste løsning, men jeg har to søvnstilarter, jeg veksler imellem: Jeg sover enten som en, der er død, eller som en sæk lopper på speed til raveparty. Ingen af delene er særlig velegnede til offentligt brug.
Er der nogen, der ved, om der er kaffe på tilbud et sted?
Published by