For et par år siden så jeg meget til en mand, som jeg havde et underligt og uafklaret forhold til. Jeg har sjældent plejet omgang med nogen, jeg kunne blive så gal på, men samtidig betød han faktisk også en hel del for mig. Et sted undervejs blev jeg klar over, at vores forhold var sådan lidt søskendeagtigt, og at de sider af hans personlighed, der gik allermest under huden på mig, til forveksling lignede dem, jeg stødte på i spejlet.
Så skete der 1001 ting, livet skiftede til 5. gear og vi mistede kontakten. En vodkavædet hilsen i ny og næ er alt, hvad det er blevet til det sidste halve år.
Men her til aften tikkede en sms ind, og i stedet for alt det sædvanlige kække gejl, valgte jeg at skrive: ”Jeg savner virkelig at snakke med dig.”
Og nu skal vi ses i morgen, og jeg glæder mig helt vildt.
Jæææææih! 🙂
Håber I får rablet en masse ord af jer. God søndag!
Godt sms'et. Sådan nogle beskeder får/sender man alt for sjældent.
Det som Flo siger.
Hvordan gik det? Glæder mig til at høre :0)
Psst…! Det har ikke en klejne at gøre med indlægget, men du får ros ovre hos mig – avec "award". Ta´ den hvis du vil 🙂
SS: Det var fantastisk hyggeligt! Jeg har fået en masse spørgsmål af mine veninder på, om det så var noget… Men det var slet ikke på den måde. Det var bare utrolig godt at se et menneske, som man ikke har lyst til at miste kontakten med, igen:)
Kirsten: Tusind tak for det! Jeg vender lige tilbage på den, når jeg er færdig med at have fødselsdag:)