Skønhed afhænger af øjet der ser.

Jeg har haft besøg af vinduespudseren her til morgen. Da jeg kiggede ud af mine nypudsede ruder, var der grønne træer og sol, der væltede ud af himlen over hele linien, og jeg fik lyst til at gå en morgentur i skoven.

Da jeg nærmede mig skovbrynet, kunne jeg se, at alting var spærret af, og at både ordensmagten og zu hause värn var mødt talstærkt op.

Uhh! Så så man lige mig være den første civile på et gerningssted!

Terror? Skuddrama? Opløste lig i skovbunden?

Nej, nej og nej. Det var værre. MEGET værre *dyster-fortæller-stemme*:

De internationale seniormesterskaber i kapgang for kvinder.

Jeg lyver ikke. Der var bleg, blafrende hud, rullende hofter og landsholdsdragter. Der var rynker, opmuntrende tilråb på polsk, tysk og italiensk, og shorts trukket så højt op, at skamlæberne hang ud for neden.

Jeg har lyst til at ringe til vinduespudseren og spørge, hvad han skal have for at komme tilbage og spule mine nethinder med 3-dobbelt salmiakspiritus.