Her følger en (s)and historie fra Politiken.dk igår:
“Massevoldtægt er et fast element i ændernes parringsritual, men når vi fodrer de liderlige gråænder, øger vi riskoen for druknedød blandt hunænder.
Det mener Jan Pedersen, naturmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening. Han fortæller, at der i andemiljøer ofte er overvægt af hanner, og i parringsperioden er det ikke unormalt, at en hun med korte mellemrum skal lægge krop til op til 7 hanænders parringsdrift. Hannerne bider sig fast i nakken på hunnerne, og de kan ofte ende med hovedet under vand.
Men når ænderne bliver fede, kan det få fatale konsekvenser for hunænderne. »Den hæftige fodring med hvidt brød, som man typisk oplever i byområderne, kan føre til overvægt blandt ænderne. De tunge hanænder kan øge risikoen for, at hunnerne bliver holdt under vandet så længe, at de drukner«, siger Jan Pedersen, der før har hørt om hunænder, der døde under parringsakten. Dyrenes Beskyttelse opfordrer danskerne til helt at stoppe med at fodre naturens fugle.”
Argumtationsmæssigt set er det jo en ren foræring. Folkene fra Sundhedsstyrelsen kunne vel næppe have fået bedre ammunition mellem hænderne, når de skal forsøge at forklare danske mænd, hvorfor de skal holde igen med det hvide brød? Måske der kunne laves noget joint venture-PR mellem Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Dyrenes Beskyttelse:
Published by