Så kan du lære det. Eller hvad?

Somme tider kan fristelsen til at trække stikket og lave en “Run, Forrest! Run!!” være nærmest uimodståelig. Når hverdagene flyder sammen til Kronisk Mandag, når man forgæves bliver ved med forsøge at løse de samme problemer igen og igen, når ingen gider opfinde limen, der kan klæbe hjertet sammen, når overblikket svigter eller når man tilsyneladende ikke kan gøre noget rigtigt mere, virker jobs som appelsinplukker i Spanien eller pyramidepedel i Ægypten som reele og rigtige bud på En Bedre Fremtid.

Ville være herligt, hvis det var så nemt. Pas + udland + tid = Nyt og bedre liv. Lige nu ser jeg desværre bare flere eksempler på, at Livet/Karma/Gud/Moderskibet vil tvinge os til at lære noget, før vi får lov at rykke videre til næste felt.

Min veninde gik i 2 år rundt og messede: “Flytflytflytflyt”, hver gang hun så eks’en, som bor i samme opgang som hende. Vi var enige om, at hun først rigtigt ville komme videre, når hun ikke fik ham stukket op i snuden 5 gange dagligt, og det ville jo klart være lettest, hvis han bare flyttede. No such luck. Til sidst opgav hun håbet, fik arbejdet sig igennem sine frustrationer og lagt mentalgips på hjertet. Idag har hun det fantastisk – og nu skal han flytte…

Min anden veninde og hendes kæreste har ikke haft det godt i lang tid. Misforståelser, tillidsbrud og gentagne tilfælde af utroskab, (seneste tur begået af ham, mens hun var højgravid) resulterede i, at hun pakkede sine ting, og flyttede hjem til sine forældre. En måned senere flyttede hun tilbage. Hun har det forfærdeligt. Hun stoler ikke på ham, hvilket man dårligt kan bebrejde hende, men derfra hvor jeg står, ser det ud som om, at hun hellere vil hælde sit liv ud i afløbet, end at træffe den nødvendige beslutning. Valget er naturligvis hendes eget, og hun står på ingen måde til regnskab over for os andre – men hun er min veninde, jeg vil gerne se hende glad – og hun er bundulykkelig. Jeg kan nærmest se De Højere Magter stå lænet op af væggen med armene over kors og hævede øjenbryn. “Har du lært det nu? Nej? Så får du en tur mere.”

Det er fandens, så lang tid det kan tage at lære at forstå sin situation godt nok til at tage ansvar for den. Hvilket får mig til at tænke på et citat, jeg så et sted: