The Rock.

Dag 7/16:

For anden dag i træk castede vi os selv i rollen som De Ægte Turister, og begav os mod Alcatraz. Jeg var en liiiille smule spændt på, hvad vi ville komme ud til, eftersom turen startede med en time i kø, og et tilbud om – ligesom de tusinder af andre besøgende – at købe et billede af os selv stående foran ualmindelig kunstig Alcatrazbaggrund. Kun 22 $…

Men ude på øen blev vi modtaget af en ægte ranger, der fik os fordelt i en imponerende fart, og derefter kunne vi egentlig bare gå rundt i vores eget tempo. Færgen sejlede retur hver halve time, og man kunne bare hoppe på, når man synes, at man var færdig. Vi valgte en guidet audiotur, hvilket betød, at vi, udstyret med hver sin walkman (meget rustikt) og dertilhørende skumgummihøretelefoner, bare skulle følge en fastlagt rute, hvor alle de vigtigste steder og begivenheder blev beskrevet.

Effektivitet gør mig så varm om hjertet.

Kom undervejs til at kigge rundt på de andre audioslaver; et smukt, smukt syn, når voksne mennesker står med skumgummi på ørerne, tomme blikke og let åbne munde og ligner autister, der er flygtet fra 80’erne.

Alcatraz er mest af alt slidt ned. Og beboet af måger. Vejrbidt og ramponeret og sin lidt uhyggelige historie til trods, var det, der overraskede mig mest egentlig, hvor meget en bygning kan forfalde på så kort tid.

Se selv:

(Er det viceværten? Mit tag er utæt.)

(Shit. Nu glemte vi at købe mælk. Hvem svømmer over efter en liter?)

(Indretningsstil: Stram Minimalisme.)

(‘Et-værelses med eget toilet’ får pludselig en helt ny betydning.)

(Spøg til side: Det havde nu sin helt egen, rå skønhed.)