“Hvad fanden er det, han vil?!” Det spørgsmål har jeg både hørt og stillet temmelig mange gange. Fuld af dødsforagt vil jeg her på bloggen påstå, at det er noget kønsbestemt. Spørgsmålet opstår, fordi vi kvinder er tilbøjelige til at tro, at følelser for et andet menneske, er noget der udvikles, når man bevæger sig fremefter på en linie, der udgøres af punkterne:
1.Interesse -> 2. Flirt -> 3. Forhold -> 4. Kærlighed.
Ikke forstået på den måde, at vi tror, at kærligheden kan sættes på formel, men når vi ser en bestemt adfærd udvist, er vi nok tilbøjelige til at indplacere den på linien. Vi opfatter udsagn og reaktioner som en serie af handlinger, der logisk og matematisk leder frem imod et mål. Vi tror, at hvis en fyr er nået til pkt 2, så hopper han ikke tilbage til pkt 1. (Luuuuuk Punkt 1. Vi er mange, som er imoooood). Derfor roder det med alt, vi opfatter som indlysende, at han den ene dag nærmest går i bro for at få vores opmærksomhed, og dagen efter virker oprigtigt uinteresseret.
Egentlig er det mærkeligt, at vi tænker sådan. Om ikke andet, burde vi af erfaringens vej være blevet klogere. Men der er forhåbentlig ingen af os, der er så emotionelt forarmede, at vi kun formår at stille til start med én følelse. Jeg tror, at hver eneste relation vi indgår i, består af en række parallelle virkeligheder, hvor vi flere gange i timen bevæger os sidelæns fra version til version. I én virkelighed elsker jeg min kæreste og vil være sammen med ham resten af livet. I en anden bliver jeg tiltrukket af en anden, selvom jeg indgår i et forhold. I en tredje finder jeg kæresten så karakterløs og irriterende, at jeg nærmest frastødes. I en fjerde er han min bedste ven. Alle virkeligheder er lige sande. Alle eksisterer de samtidig. Det er bare forskelligt, hvilken en jeg befinder mig i lige nu. Og nu. Og nu.
Jeg er sikker på, at han mente alt, hvad han sagde, da han sagde det. For da var han i den virkelighed, hvor det var sandt. Kunsten er vel så at finde en, hvor parterne begge veje får et glimt af alle versionerne og mener, at de kan leve med indholdet.
Published by