Pas på med, hvad du ønsker dig.

Kan I huske for 3 dage siden, hvor vi vedtog, at man i en mørk, hemmelig afkrog af sit sind, godt lidt kunne ønske, at ens uhyggeligt selvstændige afkom blev bare en lille, lille bitte smule syg, så man kunne få afløb for sin egen puttetrang?

Well…

Da jeg hentede tyttebøvsen i går kl. 14.30, var han meget stille.

Kl. 15 begyndte han at græde på den måde, man godt ved, ikke er for sjov.

Kl. 20 sad jeg stadig i sofaen med lille bitte ulykkelig dreng, der enten græd eller sov på mig.

Kl. 1 ringede jeg til vagtlægen.

Kl. 2 stillede vi på skadestuen.

Kl. 3 måtte jeg fiksere det bedste jeg har i et jerngreb, så radiologen kunne tage sine billeder.

Og kl. 4 kunne jeg tage min lille, forgrædte kugle med det brækkede kraveben i armene og køre hjem.

Published by

34 Replies to “Pas på med, hvad du ønsker dig.

  1. Nej da, lille ven da. Stakkels Anton. Jeg håber, at han vokser sammen på et splitsekund, som sådan nogle små knogler plejer at gøre det. God bedring med ham!

  2. En af de andre små drenge i institutionen har en stor forkærlighed for en kost, der bruges til at feje gulvet i køkkenet, når de små har spist. Igår fik han ved den, så den væltede og uheldigvis ramte den Anton i verdens nok mest uheldige vinkel.

    Det er ingens skyld, og er, hvad der kan ske, men av av AV! mit hjerte.

  3. Nåh, stakkels lille Anton. Det er jo slet ikke til at holde ud når ens lille bitte barn har ondt. Hvad gør man med et brækket kraveben på sådan en lille fyr? Det er vel svært at binde det ind…

  4. Åhh nej – det var sgu da det mest uheldige 🙁 Stakkels Anton og stakkels morens hjerte da!!
    Knus til jer begge!

  5. Stakkels lille fyr. Det var dog forfærdeligt for både mor og barn. Jeg håber du ikke bebrejder dig selv at du ventede til midnat inden du gjorde noget. Han kommer stærkt igen.

  6. Fornemmelsen af at holde sit barn fast, mens lægerne gør, hvad der skal gøres, den glemmer man aldrig… Knus til dig og god bedring til Anton!

    Anne F.

  7. Årh det lille pus, det er bare det værste i hele verden, når ens afkom kommer galt af sted eller er syg. Rigtig god bedring med ham!

  8. Jeg undrer mig lidt over den manglende opmærksomhed fra insitutionen…De må da have bemærket noget?!Håber Anton kommer sig hurtigt.

  9. Stakkels stakkels Anton og stakkels mor Linda!! Og enig med dig Anne F – skrækkeligt når man er nødt til at holde sit barn så fast, har prøvet det ifbm. en rygmarvsprøve:-(
    Kæmpe knuser til jer!!

    (og ja tænk sig en KOST!)

  10. Åh…go' bedring!! Og håber at det gror pænt sammen så der ikke skal "åbnes" igen når han er teenager…Er det med slynge på? – det kan jeg slet ikke se for mig…på den meget aktive måde…

  11. laver lige sådan en af de der fagtende holde-af bevægelser i afmagt.
    stik din mor et knus, Anton. et lille forsigtigt et.
    godt du har hende.

  12. Øvs! Puuuuust og god bedring til den lille tyttebøvs og hans mor der skriver så jeg er ved at falde ned af stolen af grin. Ja, ok, måske ikke lige i dag fordi det bare er synd, men ellers.

  13. Ups min kommentar røg under det forkerte indlæg!! Linda hjæællp det hører under det forrige!
    Mette

  14. Hold kæft, hvor voldsomt. Jeg ved faktisk ikke lige, hvordan jeg ville reagere, hvis et andet barn havde brækket knogler i mit. Altså selvom det ikke var med vilje og det der – jeg ved ikke, om jeg ville kunne styre den irrationelle løvemor i mig. Det er du vist ret sej til.
    Tanker fra Maria

  15. God bedring! Synd for jer. Jeg håber, han kommer sig hurtigt, og at I får en hyggelig putte-hjemme-rekreationstid imens – trods alt.

  16. Årh, lille pus… Kan dog (måske) berolige med, at jeg selv brækkede mit kraveben som 1½ årig – det voksede hurtigt og uproblematisk sammen og ingen mén til følge. Håber det vil gå lige så nemt med Anton…

  17. Det stakkels barn! Håber han lige straks er god igen…..
    Imponeret over at du ikke har fået dræberinstinktet op i højeste gear,min 10-årige datter blev løbet over ende af en bulldozer klassekammerat i gymnastik og brækkede armen – jeg skulle næsten tøjres for ikke at klaske ham op ad væggen. Sender ham stadig onde øjne når jeg ser ham her et år efter…..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.