Pas på med, hvad du ønsker dig.
Kan I huske for 3 dage siden, hvor vi vedtog, at man i en mørk, hemmelig afkrog af sit sind, godt lidt kunne ønske, at ens uhyggeligt selvstændige afkom blev bare en lille, lille bitte smule syg, så man kunne få afløb for sin egen puttetrang?
Well…
Da jeg hentede tyttebøvsen i går kl. 14.30, var han meget stille.
Kl. 15 begyndte han at græde på den måde, man godt ved, ikke er for sjov.
Kl. 20 sad jeg stadig i sofaen med lille bitte ulykkelig dreng, der enten græd eller sov på mig.
Kl. 1 ringede jeg til vagtlægen.
Kl. 2 stillede vi på skadestuen.
Kl. 3 måtte jeg fiksere det bedste jeg har i et jerngreb, så radiologen kunne tage sine billeder.
Og kl. 4 kunne jeg tage min lille, forgrædte kugle med det brækkede kraveben i armene og køre hjem.
11. august 2011 @ 12:44
Åh nej!!! Hvordan?
11. august 2011 @ 12:47
Giiisp! Stakkels lille mand, hvor modbydeligt. Håber alt snart bliver godt igen.
11. august 2011 @ 12:48
Nej da, lille ven da. Stakkels Anton. Jeg håber, at han vokser sammen på et splitsekund, som sådan nogle små knogler plejer at gøre det. God bedring med ham!
11. august 2011 @ 13:04
Nej dog! Hvad var der sket med ham?!
11. august 2011 @ 13:07
En af de andre små drenge i institutionen har en stor forkærlighed for en kost, der bruges til at feje gulvet i køkkenet, når de små har spist. Igår fik han ved den, så den væltede og uheldigvis ramte den Anton i verdens nok mest uheldige vinkel.
Det er ingens skyld, og er, hvad der kan ske, men av av AV! mit hjerte.
11. august 2011 @ 13:12
Åååh, stakkels lille baby!!! Og stakkels dig. Håber alt snart er helet igen.
11. august 2011 @ 13:27
Nåh, stakkels lille Anton. Det er jo slet ikke til at holde ud når ens lille bitte barn har ondt. Hvad gør man med et brækket kraveben på sådan en lille fyr? Det er vel svært at binde det ind…
11. august 2011 @ 13:34
Åhh nej – det var sgu da det mest uheldige 🙁 Stakkels Anton og stakkels morens hjerte da!!
Knus til jer begge!
11. august 2011 @ 13:39
Stakkels lille fyr. Det var dog forfærdeligt for både mor og barn. Jeg håber du ikke bebrejder dig selv at du ventede til midnat inden du gjorde noget. Han kommer stærkt igen.
11. august 2011 @ 14:33
Fornemmelsen af at holde sit barn fast, mens lægerne gør, hvad der skal gøres, den glemmer man aldrig… Knus til dig og god bedring til Anton!
Anne F.
11. august 2011 @ 15:23
Av for den da! Rigtig god bedring til lille Anton!
11. august 2011 @ 15:28
Av for fanden Linda. Det er da simpelthen så synd for den lille mand! Er han i gips så?
11. august 2011 @ 16:01
Årh det lille pus, det er bare det værste i hele verden, når ens afkom kommer galt af sted eller er syg. Rigtig god bedring med ham!
11. august 2011 @ 16:19
Stakkels Anton (muligvis endnu mere stakkels Antons mor!)
Og hvilken bizar ironi at han bliver nedlagt af en kost!
Knus til jer begge to
11. august 2011 @ 16:21
TBS: Det har jeg bare grinet bittert af HELE natten!
11. august 2011 @ 17:50
Jeg undrer mig lidt over den manglende opmærksomhed fra insitutionen…De må da have bemærket noget?!Håber Anton kommer sig hurtigt.
11. august 2011 @ 17:58
Stakkels stakkels Anton og stakkels mor Linda!! Og enig med dig Anne F – skrækkeligt når man er nødt til at holde sit barn så fast, har prøvet det ifbm. en rygmarvsprøve:-(
Kæmpe knuser til jer!!
(og ja tænk sig en KOST!)
11. august 2011 @ 18:35
Ååhh nej da, stakkels jer….rigtig god bedring.
11. august 2011 @ 18:36
Åh, lille pus. 🙁 God bedring til ham!
11. august 2011 @ 19:27
Åh…go' bedring!! Og håber at det gror pænt sammen så der ikke skal "åbnes" igen når han er teenager…Er det med slynge på? – det kan jeg slet ikke se for mig…på den meget aktive måde…
11. august 2011 @ 20:19
Åhnejda. Lille mand. Lille tyttebøvs. Sender jer det bedste…..et eller andet. God bedring med ham.
11. august 2011 @ 20:38
laver lige sådan en af de der fagtende holde-af bevægelser i afmagt.
stik din mor et knus, Anton. et lille forsigtigt et.
godt du har hende.
11. august 2011 @ 22:05
Æv for av..
God bedring med ham..
11. august 2011 @ 23:26
Åh lyder ikke særlig rart! God bedring! 🙂
Det er en rigtig fin blog du har dig, er nu blevet fast læser.
Du er mere end velkommen til at kigge forbi min blog 🙂
http://www.moniquedahl.blogspot.com
12. august 2011 @ 01:15
Øvs! Puuuuust og god bedring til den lille tyttebøvs og hans mor der skriver så jeg er ved at falde ned af stolen af grin. Ja, ok, måske ikke lige i dag fordi det bare er synd, men ellers.
12. august 2011 @ 06:14
Ups min kommentar røg under det forkerte indlæg!! Linda hjæællp det hører under det forrige!
Mette
12. august 2011 @ 06:16
Hold kæft, hvor voldsomt. Jeg ved faktisk ikke lige, hvordan jeg ville reagere, hvis et andet barn havde brækket knogler i mit. Altså selvom det ikke var med vilje og det der – jeg ved ikke, om jeg ville kunne styre den irrationelle løvemor i mig. Det er du vist ret sej til.
Tanker fra Maria
12. august 2011 @ 07:03
God bedring! Synd for jer. Jeg håber, han kommer sig hurtigt, og at I får en hyggelig putte-hjemme-rekreationstid imens – trods alt.
12. august 2011 @ 07:41
Nååååårgh, stakkels pus! God bedring med ham!
12. august 2011 @ 08:37
Årh, lille pus… Kan dog (måske) berolige med, at jeg selv brækkede mit kraveben som 1½ årig – det voksede hurtigt og uproblematisk sammen og ingen mén til følge. Håber det vil gå lige så nemt med Anton…
12. august 2011 @ 10:05
Av. Stakkels Anton og stakkels dig. Ikke noget at sige til at det gør ondt på jer begge. God bedring med ham.
12. august 2011 @ 10:17
Det stakkels barn! Håber han lige straks er god igen…..
Imponeret over at du ikke har fået dræberinstinktet op i højeste gear,min 10-årige datter blev løbet over ende af en bulldozer klassekammerat i gymnastik og brækkede armen – jeg skulle næsten tøjres for ikke at klaske ham op ad væggen. Sender ham stadig onde øjne når jeg ser ham her et år efter…..
12. august 2011 @ 12:48
Åhhh stakkels Anton, og dig. Håber han heler hurtigt, god bedring til ham.
Tara
15. august 2011 @ 20:23
har også lige hørt historien, god bedring til anton…