Om at ramme den kinesiske mur.

Dag 5/16:

Efter en lang dag i solen, besluttede vi igår at lukke dagen med et besøg i den lidt mere suspekte ende af byen, hvor vi havde fået et par barer anbefalet. Det gik godt. Vi var dygtige, og jeg forventer at finde håndskrevne takkekort fra Jack Daniel Distillery i min postkasse any day now. Også lidt optur at blive spurgt om ID alle steder. (Hsssshh! Jeg er ikke interesseret i at få min nyvundne overbevisning om ungdommeligt udseende skudt ned af onde ordkugler om realisme, sagsanlæg og barers erstatningsansvar.)

En kort overgang var jeg lige ved at tro, at jeg var hævet over både jetlag og tømmermænd. Følte mig pludselig overbevist om, at jeg havde udviklet totalt sej, amerikansk/canadisk personlighed, der ikke lod sig påvirke af den slags weak ass tilbøjeligheder, og var muligvis også kommet til at triumfere en lille bitte smule over det, efter at have indtaget morgenmaden i ophøjet ensomhed, fordi resten af selskabet havde brugt natten på at highfive indersiden af wc-kummen med mavesækken.

Og den slags holder Gud jo meget af at sende lige tilbage i nakken på én.

For jeg ved godt, at man, når man er ægte hip og urban, æææælsker alle de specielle områder i storbyerne, men må jeg godt sige noget? Jeg hader chinatowns. There. I said it. Der lugter så grimt, så grimt, alting er støjende rødt og belagt med guld venligst udlånt af Legoland, og jeg er dobbelt så høj som alle andre tilstedeværende. Til sammen. Føler mig fandme som Gandalf på afveje i asiatisk afkrog af Herredet. Og hvorfor har de her mennesker ingen intimsfære? Har de tai chi’et sig ud af den slags primitive og smålige behov?

Eller er jeg bare sur, fordi synet af en balje med hudfarvede, slævrede hønsefødder i grumset vand, fik mine ellers ikke-eksisterende tømmermænd til at eksplodere? Muligvis. I hvert fald: Farvel nye, seje personlighed.

Dagens sætning blev ytret meget tidligt på døgnet af en dørmand, som på vores spørgsmål: ”Where would you go next if you were us?” kiggede lidt op og ned af os, og derefter venligt, men bestemt svarede:

”In this neighborhood? In a cab and the hell out of here!”