Jeg opdagede det første gang, da jeg fik øje på de 3 chokoladebrune, glatarmede, tatoverede tømrerlærlinge i naboens baggård, og næsten ikke kunne styre min begejstring: Min graviditet er nu gået ind i den fase, hvor hormonerne gør, at jeg bliver instant forelsket i alle mænd, jeg ser. De hamrede, bankede og svedte, mens de samtaleråbte til hinanden (hvilket jeg stadig ikke forstår, at teknisk-skole-drenge skal. De står og arbejder under 4 meter fra hinanden for crying out loud??) om weekendens bytur på Crazy Daisy, og det eneste, jeg kunne tænkte var: ”Sol! Skin nu til, så de tager de t-shirts af!”
Jeg burde date. Faktisk spild af naturlige skønheds-bivirkninger ikke at gøre det. Jeg fælder ikke, så har hår som svingende Elida-model, er for en gang skyld brun og mine bryster – ja, dem har vi snakket om.
Men hvad skulle man skrive i en datingprofil?
”Hvis du kan lide frodige kvinder, så læs endeligt videre.”
”Du kan være sikker på, at du ikke gør mig gravid.”
”Jeg leder efter en mand, der trives med uforudsigelig, og sætter pris på omskrifteligheden ved inderligt raseri det ene øjeblik, og snot og tårer det næste.”
Ikke at omtale graviditeten ville føles lidt som falsk varedeklaration, og findes der en mand i verden, som ikke ville tro, at man gjorde det for at få en far til sit barn? Jeg mener: Hvis en sms betyder: ”Jeg vil giftes med dig NU!”, så vil jeg mene, at der er risiko for at en graviditet udløser fullblown, klinisk paranoia.
Man orker det næsten ikke, vel?
Heldigt, at det er årstid for kolde styrtebade.
Griner…du ku' også tilføje i profilen, at han aldrig vil kede sig i dit selskab. Og så sku' du ha' været her dengang min gamle lejrskole blev forvandlet til et hjem – bl.a. takket være et maler-team af fyre (meget unge) i bare (store) overkroppe og overalls. Jeg tog kaffetjansen den uge.