Ønskeseddel.

De tre korte:

1) Ingen edderkopper i mit hjem.
Jeg får rædselsspasmer. Først løber jeg panikslagent 4 gange rundt om mig selv. Så pakker jeg armen ind i papir fra håndled til skulder, hvorefter jeg betrækker den med en pose. Derefter laver jeg en lyd, der er så høj, at det primært er hunde, der kan høre den, lukker øjnene og angriber. Når jeg mærker “splat”, besvimer jeg nærmest af væmmelse, råber: “AD!!AD!!AD!!AD!!AD!!” hele vejen ud til toilettet, og slutter seancen med en hysteridans. Meget lidt fordrende for mit billede af mig selv som cool, laid back gør-det-selv-kvinde.

2) Ingen flødeskum på min kakao –
– blev der sagt! Når man på café bestiller varm kakao u-d-e-n f-l-ø-d-e-s-k-u-m, så er det mig en gåde, hvordan det havner der alligevel? Jeg kan ikke lide det. Man bliver fed af det, ligner en unge på 3, når man sidder der med mælkeskæg, og endelig giver det sygt dårlig ånde.

3) Træningstøj uden velcro.
Både wristbands og cykelsko lukkes med velcro. Behæftet med al for stor risiko for værdighedstab, hvis du spørger mig. Har nu to gange præsteret at fare ind i salen med mine ting, for så – foran ALLE – at opdage, at der sidder et par g-strengstrusser fast i velcroet.

– Og så det lange:

4) Karls Motorservice flyttet til Harald Jensens Plads.
Min cykel har i lang tid trængt svært til at blive indlagt til observation. Den har afstødt sin forlygte, lagt begge bremser på is, (hvilket forvandler en tur ned af Ringgaden til russisk roulette på hjul), forsøgt at delete sin egen kæde ved hjælp af rust og drejet sadlen i en obskøn vinkel for at få opmærksomhed. Endelig gav jeg mig og henvendte mig på skadestuen i det nye lokalområde. Tog plads ved skranken og informerede 12-årig reservelæge om, at jeg havde parkeret patienten udenfor. Fuld af blind tillid til egen hukommelse, lyttede han til min beskrivelse af symptomerne, alt imens jeg tænkte: “Skriv det nu NED, mand!”. Men nej. Undervejs kom han med beklagende lyde og udsagn som: “Ja…. Altså.. Vi renser ikke kæder.” Nej?? Hvad gør I så? “Hvad mener du?” “……!! Når. I. Nu. Ikke. Renser. Kæder. Hvad. Foreslår. Du. Så?” (Hvad fanden lærer de på det der Teknisk Skole?!!). Da vi efter 10 minutter nåede til vejs ende, bad han mig gå med ind. Hvor han tog en blok. Og sagde: “Så det var sadlen?” Den bliver kørt på opvågningsstuen i morgen kl 14. Det vil ikke forbløffe mig, hvis jeg kommer derover, og de har amputeret et hjul, eller der er gået koldbrand i stellet. Er det muligt at få cykelservice som take-away?