Tænk at vi engang troede, at Limahl sang om magiske fabeldyr og små, modige drenge, når det nu viser sig, at sangen i virkeligheden handler om taxachauffører.
Idag skulle jeg tolke på teknisk skole i en mindre nordjysk by, og da de møder, før resten af verden åbner, havde jeg bestilt en taxa til at hente mig på banegården.
Nu er det så, jeg gerne vil vide: Er det ikke rimeligt at antage, at man i disse GPS-tider vil blive sat af det rigtige sted, når man giver chaufføren den præcise adresse?
Vi klipper til scenen, hvor Linda rager rundt i udkanten af en mark i et mørke så kompakt, at jeg havde fornemmelsen af at famle mig frem i et oversize blækhus. Jeg er næsten sikker på, at jeg på et tidspunkt hørte en ulv tude i det fjerne.
Efter at have brugt det meste af et liv på at snuble angst rundt i vildmarken, anede jeg endelig en klynge bygninger i horisonten, og da jeg nærmede mig, fik jeg næsten tårer i øjnene af bevægelse over at se det internationale Teknisk Skole-logo. På grund af DSB’s køreplaner, var jeg stadig i utrolig god tid, så hele skolen lå øde hen, men 8 år i trøjen har lært mig, at de bedste mennesker at spørge, når man ankommer til en ny uddannelsesinstitution, er pedeller og kantinepersonale. De ved ALT, er der som de første og går som de sidste.
Kantinedamen, som – hvad sagde jeg – var mødt, har vel været 4 år ældre end mig, men her er det vigtigt, at vi husker at gange med provinsfaktoren på 3*, hvilket vil sige, at hun af sind slog mig med 12 år. Derfor føltes det ikke spor mærkeligt, da jeg efter en hel masse ”bette pige” og ”unge dame” stod på gangen igen med en hjemmebagt bolle, en stor kop kaffe og en hovednøgle.
6 timer senere ringede jeg for at bestille en taxa, så jeg trække mod Århus igen. Jeg forklarede pænt og høfligt, hvad der var sket om morgenen (Amar! Jeg var virkelig venlig), og bad dem være ekstra opmærksomme på adressen, når de kom.
….
Nogen gange har jeg det som om, overbegrebet ‘Taxa’ er Sørgmodighedens Sump, og jeg er hesten.
* Jeg må gerne sige ’provinsfaktor’ fordi jeg 1) bor i Århus 2) er vokset op i Esbjerg.
Hæ-heeey, hvem er så Atreyu? *konspiratorisk smil*
Må være en coach af en slags. Måske den entusiatiske gut inden i min gps? "Om 200 meter…..drej til venstre"
Mmmmm… Atreyu… DAMN han var laekker!! Gad vide hvor han er nu :oD
det med provinsfaktoren kan jeg bestemt godt genkende – og selvom man som os lever i Århus, så oplever vi den jo også.. når vi kommer til f.eks. Kbh, London eller anden metropol.. men det ER altså utroligt, så stor forskel der kan være indenfor så lille et lands grænser…
– Mette
ps ja jeg troede heller ikke der fandtes en taxa uden GPS mere… og i en lille mikro provinsby burde de endvidere kende hver en vej : – ) – uden brug af GPS
pps som du altså kan beskrive det Linda! fik dejligt morgen-grin