Når gode dyr er rådne.

Nå, men jeg har været på kaninjagt i dag. Hvad har I lavet?

Det startede med, at vi kom over til mine forældre, Anton og
jeg. ”Prøv lige at komme og se” siger min mor og viser mig en kanin, der sidder
og forsøger sig som statue i baghaven.

”Hvor fanden kommer den fra??”

”Aner det ikke, men den har været her et par dage.”

Mine forældre er nogle rare mennesker, som i den slags
situationer øjeblikkeligt ser små, kaninløse piger med rottehaler stå ved det
tomme bur og græde hjerteskærende for sig, så de havde naturligvis været i gang
med at tjekke lokalaviser og har haft ringet til både Falck og dyrlæger. Uden
held.

”Jamen, vi kan sgu da ikke lade den sidde derude” sagde jeg. ”Tænk
hvis den .. ja, blæser væk, eller sådan noget?”

”Tror du, at vi kan fange den?”

”Ja da!” (Øh, baseret på hvad, om jeg må spørge? Din lange
karriere med at løbe dyr op på prærien?)

Bevæbnet med min fars fiskenet og en transportkasse,
entrerede Storvildtsjæger I & II haven, hvor jeg opførte mig, som om jeg
var en del af politiets gidselforhandlingsteam og skulle forsøge at overbevise
modstanderen om det fornuftige i at overgive sig.

”Hør nu, lille fyr. Det begynder at blæse MEGET slemt i
morgen. Og hvad vil du så gøre? Kom du nu her. Vi gør ingenting.
(Titlen på den
vigtigste bog i pensum på øksemorderstudiet). Kom! Så finder vi din mor og far.”
Forsøgte mig med denne form for retorik, og argumenter, der bl.a. indeholdte
ord som ”hø” og ”gulerødder” i 10 minutter, hvorefter jeg råbte ”FUCK DET!!” og
satte efter den.

Så spænede vi rundt om huset 400 gange, mens min mor
skiftevis heppede og råbte ”DER! Der er den!!” På et tidspunkt synes min far
(der har brækket en tå, og derfor sad over på bænken), at Anton skulle ud og
være med, (but why!?), så pludselig løb der 90 cm. begejstret barn rundt og
råbte ”NIIN! NIIN!” alt imens jeg lokke-råbte ”VI PRØVER BARE AT HJÆLPE DIG” og
det hele mindede mest af alt om en slags Cirkusrevy-version af Hunger Games.

Men jeg fik den. HaHA!

Så vi pakkede den ind, aede den, og kørte den til dyrelægen,
hvor jeg fik et akut anfald af tvangsomsorg og seperationsangst. ”I afliver den
ikke, vel? Nu finder I vel dem, der ejer den, ikke? Jeg tror lige, at I skal
undersøge den – den har en lille rift på snuden. Nu skal du se, lille ven – nu kommer
mor snart og henter dig.”

Har nærmest lyst til lige at cykle forbi i morgen og tjekke,
at den ikke sidder som en uafhentet pakke tilbage på hylden.

– hvilket med al ønskelig tydelighed illustrerer, hvorfor
Anton aldrig får lov at få dyr; det ville i givet fald blive mig, der smed mig
dramatisk hen af græsplænen, opløst i snot og tårer, og skulle trøstes af ham, når
vi engang skulle begrave hans spidsmus.

Fremover kan I bare kalde mig Ace Ventura.

Published by

15 Replies to “Når gode dyr er rådne.

  1. Ingen kæledyr til jer! Jeg kan huske, hvordan jeg bare vidste at der var et eller andet galt ved scenariet, da jeg som 8-årig måtte trøste min mor med "Blobber var jo en gammel skildpadde, og han sov stille ind" uden at det hjalp. Overhovedet.

  2. Ved nu lige præcis hvem jeg skal ringe til, næste gang Cosmo sidder og glor tåbeligt på mig fra naboens have OG nægter at lade sig indfange!!

  3. Du har lige reddet min dag – TAK!

    Vi havde gang i selv samme scenarie i mine forældres have i september. Sød lille Ninus der IKKE gad fanges. Vi fik bæstet til sidst, var oppe for at købe kaninhø mm. i Rema 1000 og så puttede den sødt i en kasse natten over.

    Næste dag hængte vi efterlysninger op i de to lokale fødevarebutikker og vupti, et par timer efter blev Ninus aka. Johanne hentet af glad (og lettet) far og meget lykkelig pige 🙂

  4. been there done that – både med egne og naboens kaninbasser, har været så frustreret over de små tomhjernede bæsters undvigemanøvrer (hvordan får man dem til at FATTE de for f… ikke at man redder dem fra sultedøden og at blive spist af hunde), at jeg har været tæt på at blive kanindræber når jeg endelig efter timers pusten og prusten endelig står med den lille motherf%¤#* kradset til blods og rød i hovedet, men der har været børn i nærheden som har reddet dem fra en krank skæbne….

  5. been there done that – både med egne og naboens kaninbasser, har været så frustreret over de små tomhjernede bæsters undvigemanøvrer (hvordan får man dem til at FATTE de for f… ikke at man redder dem fra sultedøden og at blive spist af hunde), at jeg har været tæt på at blive kanindræber når jeg endelig efter timers pusten og prusten endelig står med den lille motherf%¤#* kradset til blods og rød i hovedet, men der har været børn i nærheden som har reddet dem fra en krank skæbne….

  6. Linda, du bliver simpelthen nødt til at cykle forbi dyrlægen. Jeg kan ikke sove roligt, før jeg ved, hvad der er sket med Niin (GODT, du reddede den fra stormen – det giver dobbelt point på karma kontoen).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *