Når du køber din taskforce på Temu
Få ting irriterer mig så meget som debatten om Temu og de andre kinesiske handelsplatforme.
Jeg vil gerne starte med at sige det, så det ikke kan misforstås: Det her indlæg er IKKE et endorsement af Temu, og jeg ville blive meget, meget ked af det, hvis nogen bruger det som undskyldning for at gå fuld Braveheart på appen.
Men.
Jeg kan næsten ikke holde ud, at samtalen er så tilstræbt naiv.
Jeg vil ikke udelukke, at jeg pga. mine børns diagnoser er præ-udtrættet af, at lort flyder nedad, og at alle led i en kæde, der har nogen, de kan sende sorteper videre til, gør det uden at blinke med øjnene – men jeg får lyst til at rive mine arme af over, at Forbrugerrådet Tænk, Kemiluppen og alle 179 politikere fordømmer Temu, Shein osv. – men lægger det over på forbrugerne at navigere i noget, der er fuldstændig uigennemskueligt, og som reelt er konsekvensen af, at politikerne stikker hovedet i jorden.
Det bliver ikke nemmere af, at der er masser af sæbekasser at stille sig op på i den her samtale, fordi man både kan fokusere på børnearbejde, overenskomst, løn, alternative indtægtskilder for familier i Kina og at vi i Europa selv har gjort os sårbare ved at læne os så tungt op ad udenlandske enkeltspillere.
For jeg er med på, at det ikke er problemfrit bare at ban’e Temu, for Temu er kinesisk, og Kina er en af vores største samarbejdspartnere, både på import og eksportsiden. Vi er – lige nu – afhængige af, at vi fortsat har adgang til billige dele og komponenter, som vi bruger i produkter, vi laver herhjemme, fordi vi i Kina kan købe dem så billigt, at det er afgørende for, at vi fortsat kan være konkurrencedygtige.
Derudover er det også nødvendigt at bevare en nogenlunde relation til kineserne, hvis vi i EU og vesten skal gøre os forhåbninger om at få dem med ombord på den grønne omstilling.
Det er gode og vigtige argumenter for ikke at save samarbejdsgrenen over, og det er både nemt og gratis for mig at mene, at det bare må være et spørgsmål om at knalde samme toldsats og håndteringsgebyr på de kinesiske varer, som er pålagt de amerikanske, for så ville problemet være løst.
Men lige nu synes jeg, at politikerne beder forbrugerne om at løse problemet for dem, og det er ikke i orden.
For selvFØLGELIG er det en dårlig ide at købe elektronik, legetøj og make up på Temu. Du risikerer at brænde dit hus ned, mens du sidder med åbne kødsår i ansigtet og 24 små, løse plastikdele på tværs i halsen. Det burde ganske enkelt ikke kunne lade sig gøre at hive den slags hjem på matriklen.
Men når Magnus H. taler om Temu, så taler han om platformen på en måde, der får det til at lyde, som om alting derinde er farligt og miljøskadeligt.
Det kan sagtens være, at det er tilfældet – men så bliver vi nødt til også at tage den anden del af samtalen, hvor vi italesætter, at ingen brokker sig, når vi køber de selvsamme varer, som tilbydes på de kinesiske apps, i danske butikker.
Og her taler jeg ikke om de varer, hvor Temu bruger billeder af (danske) designervarer som reklame for billige efterligninger; her taler jeg om madkasser, jeg først har set i reklamer for på Temu, for så, en måned senere, at se dem på hylden i Normal.
– i øvrigt ved siden af den glimmerstick, som er identisk med den, min venindes veninde havde med i tasken, da vi var i byen sidst, og som hun havde købt på Ali Express.
Eller de små akrylæsker, jeg næsten ikke har kunne komme udenom i mit feed, som pludselig står sirligt linet op i Flying Tiger.
Eller spotvarerne i Netto, eller motivationsdrikkedunkene i Bilka, eller det her spejl i Elgiganten:
Og det kan godt være, at der, når du klikker ind på varen, står, at det bliver solgt ‘gennem 3.part’ – men at gøre den tilgængeligt gennem en kendt, etableret, dansk virksomhed gør det i hvert fald ikke *nemmere* for forbrugerne at gennemskue, hvad problemet egentlig er.
Er det farligt, eller er det ikke?
Det hele? Eller kun noget af det? For hånden op, alle dem, der på stående fod kan fortælle, hvad vi tester og tjekker for herhjemme, og hvordan proceduren er? Tjekker vi alt? Kører vi stikprøver?
Det kan man slå op, men det er ikke det, der er pointen her. Pointen er, at vi lige nu kører en form for selektiv samhandel, hvor vi med den ene hånd tilbyder varer fra Kina overalt i detailhandlen, mens vi holder den anden formanende op og beder forbrugerne være i stand til at forstå, hvorfor de ikke bare kan købe den selv – til en fjerdedel af prisen.
Og så er der en form for politisk cherrypicking her, der giver mig lyst til at se, hvad ville der ske, hvis man i en Tænk-test kørte et tilsvarende tjek af 98 tilsvarende produkter fra Normal eller Søstrene Grene.
Samtalen er simpelthen nødt til at blive bedre, hvis det her problem skal løses.
For jeg bliver helt tør i munden af frustration, når jeg i dag kan læse, at der er ‘nedsat en taskforce’ der skal finde ud af, hvad der kan gøres – og at der er sat midler af til en ‘oplysningskampagne til forbrugerne’.
Her vil jeg gerne, helt gratis, spare jer for konsulentudgiften: Der er ingen, der har brug for oplysning. Vi ved det godt. Ligesom vi også ved, at rygning og alkohol er farligt, og at cykelhjelmen ikke redder os, hvis den ligger i cykelkurven, når vi vælter.
Det hjælper bare ikke, når vi konstant bliver fristet over evne, og det giftige æble er både let tilgængeligt og (næsten) gratis.
Og endelig er det måske også meget at bede om, at forbrugerne skal kunne sige nej til besparelsen, når staten siger ja til fortjenesten:
25. oktober 2024 @ 16:57
Linda for president 😎
Hvor er det bare godt set, at det meste af ansvaret/opgaven lægges på køberen – og hvor er det vi kan blive lært op 😳
25. oktober 2024 @ 22:56
Præcis. Det bliver virkelig svært at gennemskue, hvad vi skal gøre – og for hvem. For der er også hele vinklen med, hvem/hvad det er, vi forsøger at beskytte. De kinesiske børn? Os selv? Klimaet? Danske arbejdspladser? Det er et clusterfuck, det her.
25. oktober 2024 @ 18:28
WORD!!
25. oktober 2024 @ 20:31
PostNord til sidst 😂😂😂🙏🏻😆 Det bliver bare ikke bedre.
25. oktober 2024 @ 22:53
Det er så dumt, at det er sjovt. Hold nu kæft, hvor de bare ikke gør det nemmere for sig selv!
25. oktober 2024 @ 20:52
For slet ikke at tale om at præcis det samme gør sig gældende med tøj og dims via SHEIN: jeg får så mange tics af at INGEN stiller det åbenlyse spørgsmål om hvorfor H&M, Vero Moda, Only, ZARA etc ikke skal udsættes for samme kritik og granskning: det er 1:1 ofte de samme halvdårlige tøj-ting du finder i nævnte butikker som på SHEIN, bare med den forskel at prisen er 2-3-4-5 gange højere og camoufleret under deres tvivlsomme fremstilling af at de selv har designet det.
Altså det skriger til himlen og er dybt grotesk at der ikke er mere fokus på at samtlige at de kæder masseproducerer i præcis de samme (asiatiske) lande som de langt mere udskældte apps som SHEIN og også TEMU.
25. oktober 2024 @ 22:51
Det er nemlig PRÆCIS dét!
Og jeg er simpelthen så nervøs for, at samtalen forsimples, hvis vi kun taler om Temu og de andre platforme – for de er jo bare en gren på det store træ, som skal saves ned og graves op, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at vende udviklingen.
26. oktober 2024 @ 07:53
Jeg er helt enig i, at vi generelt skal undgå billigt bras, der er produceret under dårlige forhold og med diverse skadelige kemikalier uanset, hvem der sælger det. For mig at se, så er der dog stadig forskel på at købe fra Tigerbutikken eller Temu. Selvom de ser ens ud, så skal tigerbutikkens produkter opfylde EU-krav, som Temu ikke skal (om kontrollen af det så er god nok, aner jeg ikke). Derudover skal alle danske forhandlere af elektronik betale til en fælles pulje til håndtering af elektronikskrot, som Temu-forhandlerne forbigår (og dermed efterlader en større regning til de andre). Jeg tænker det samme gælder for H&M vs. Shein. Så selvom jeg helst undgår alle den slags butikker, så er Temu og Shein helt no go for mig. Når det så er sagt, så er jeg HELT på linje med at det burde håndteres på et højere niveau end hos den enkelte forbruger, og NEJ tak til at bruge penge på en oplysningskampagne! Vi ved det jo godt!
26. oktober 2024 @ 09:34
Jamen, listen over ting, der er galt med Temu og alt, hvad platformen repræsenterer, er uendelig. Og det er helt urimeligt, hvad de har af fordele, både ift. produktion, fragt og manglende krav til kvalitet.
Det er vi 100.000% enige om.
Men jeg KAN ikke se, hvordan man vil oplyse nok til at gøre 80% af de danske forbrugere i stand til at forstå, hvorfor de kan se det samme produkt på hylden i Netto, som de kan se på Temu-app’en, og den første må de gerne købe, men den anden må de ikke. Jeg er med på, at det sagtens kan hænge sammen på den måde; at nogle af produkterne fra Temu faktisk opfylder de krav, som det europæiske marked stiller – men så længe det italesættes som om, at ALT fra Temu er lige skadeligt, så opstår der i samtalen en utroværdighed, der, tror jeg, får mange til at tænke, at det må handle om noget andet, og så kan det være ligegyldigt.
Tænk skal have ros for at prøve at gøre debatten mere nuanceret ved at fokusere på de produkter, der er decideret farlige, og det lyder som om, mange faktisk har fanget, at elektronik, legetøj og make up er en dårlig ide at købe. Men netop de produkter er jo også nogle, som vi herhjemme allerede havde fokus på, INDEN Temu gjorde sit indtog. Folk herhjemme har i årevis gået op i, at der f.eks. ikke er kemikalier i ansigtsmaling til børn, og at batterier i legetøj skal være forseglede i rum med skruer, så de ikke sluger dem. Der har været historier nok om folk, der har købt opladere og airpods på nettet, som har vist sig at være uoriginale, og derfor falder den del af samtalen ned i noget, hvor der allerede er en klangbund. Det får ikke alle med ombord, men det gør logikken langt mere indlysende og forståelig for mange.
Jeg tror måske bare, at vi som mennesker er gearet til hellere at ville rette ind efter regler, der giver mening, og som vi forstår, hvorfor nogen har lavet, end hvis noget bare er forbudt eller frarådes, uden at man kan gennemskue hvorfor.
Sidst men ikke mindst ville jeg virkelig elske at læse en artikel, hvor nogen havde gravet sig ned i, dels hvordan man udvælger de produkter, der testes ift. om de opfylder de krav, vi i den her debat holder højt, hvem der definerer dem, og hvordan man sanktioneres, hvis man ikke overholder dem. For vi har set masser af eksempler på kæder, der tilbagekalder produkter, der viser sig at være farlige – men hvordan slap de igennem nåleøjet i første omgang? For min mistanke er, at der for hvert produkt, man tester, går 1000000 igennem uden at nogen tjekker dem. Og hvis den eneste straf er, at en butik lider det tab, der er forbundet med at have solgt en vare, som de skal tilbagekalde, så er det jo en gratis omgang.
Måske er det i virkeligheden hele dét system, som pludselig er i fare for at blive blotlagt som ufuldstændigt og mangelfuldt, fordi den teknologiske udvikling går så hurtig nu, at forbrugerne har info og adgang, før lande og stater kan nå at forholde sig til, hvordan de vil håndtere dem.
26. oktober 2024 @ 08:01
Det er så spot on!
Og som dig vil jeg også gerne se en sammenligningstest af det samme produkt købt på Temu og hos dansk forhandler. Jeg stillede spørgsmålet til Tænk på deres IG ved deres test af Halloweenting fra Temu og fik et “sludder for en sladder” svar.
Og det med PostNord og Temu annoncen er jo alt for sjovt!
26. oktober 2024 @ 09:16
Ja, det er virkelig en af de der ‘You can’t make this shit up’-situationer..!
26. oktober 2024 @ 15:13
Jeg ved Flying Tiger tester deres varer. Først tjekker de fabrikkens liste over indhold i produktet. Der ryger mange varer ud, fordi de er deklareret med indhold som ikke er tilladt. Hvis fabrikkens liste over indhold virker fin, bliver varerne derefter testet på laboratorier i Danmark for at validere at indholdet passer. Det er nogle meget dyre test og én af årsagerne til at vi betaler langt mere for samme produkt når det er købt i Tiger.
Jeg ved ikke hvordan man skal forklare forskellen til almindelige mennesker. De fleste tror jeg desværre er ligeglade med indholdet – bare det er billigt.
27. oktober 2024 @ 09:46
Jeg sad faktisk og tænkte det, mens jeg skrev et svar til en kommentar på fb; at det her jo også handler om, at det er svinedyrt at teste varer, og at det jo der er helt vanvittigt konkurrenceforvridende, at man ikke pålægger ‘enkeltmands-import’ de samme restriktioner, som forhandlerne er underlagt.
Formentlig er det også en del af problemet? At man her rammer et krydsfelt mellem det private, der er ansvarlige for de varer, de sælger, og det offentlige, som (vel?) i sidste ende er kontrolinstans for de varer, der går gennem tolden – men som jo for pokker ikke kan teste indholdet i hver eneste pakke.
Jeg er ikke det mindste misundelig på dem, der skal formidle det her stof til den brede befolkning, for der er så mange dele, der bevæger sig samtidigt, at man bliver svimmel, hvis man dvæler for længe ved det.
27. oktober 2024 @ 06:47
Jeg er generelt helt enig med dig og det du skriver. Men jeg har bare det sidste års tid mødt en del mennesker der overhovedet ikke har forstået/opdaget at der kunne være kemiske, etiske og sikkerhedsmæssige problemer med at købe fra temu/shein. Og set endnu flere på diverse sociale medier. Så hvis man kan lave noget oplysning der ikke er helt skørt tror jeg faktisk det vil kunne gøre en forskel.
27. oktober 2024 @ 09:41
Jamen, det kan godt være, at det er en af de situationer, hvor man tror, at alle ved det, man selv ved, og måske har jeg bare brugt så meget tid på at tænke over det, at det for mig virker helt skørt, at det er dér, man vil sætte ind.
Det kan sagtens handle om, at jeg er blevet fartblind.
29. oktober 2024 @ 08:36
Jeg synes, du skal læse Avisen Danmarks artikler om emnet. På avisens LinkedIn var der en større debat om emnet, hvor bl.a. indkøbere var på banen og pointere, at det ikke er de samme varer, du køber på Temu og i danske butikker. De redegjorde for, at materialer og komponenter ofte er anderledes, men det kan være svært at se.
Jeg tror desværre, at mange danskere vælger at vende det naive øje til for at få billige varer. Og da det er international lovgivning, der er fundet smuthuller i, så kommer det til at tage tid at få det lukket.
30. oktober 2024 @ 16:30
Jeg var faktisk inde og læse op på en del af de (i mange tilfælde) gode artikler, der er lavet om emnet. Det var derfor, jeg i indlægget valgte produkter, der er så specielle eller hvor billederne er identiske, og det er tydeligt, at det ikke er Temu, der har kopieret eksisterende produkter, men produkter derfra, der er endt på hylderne i Danmark. Og det er ikke et problem, for det betyder jo netop, at produkterne (formentlig) er testede og fundet i orden.
Men egentlig understreger bare, at det virkelig er nødvendigt med noget mere klar tale fra politisk sted – for det er da helt urimeligt, at det skal påhvile producenter dels at afholde udgifter til at teste varer, som danskerne kan parallelimportere, og dels at skulle være ansvarlige for at forklare, hvorfor noget er ok, mens andet ikke er. Alt imens staten ikke er for fin til at lave en aftale på fragtdelen af problemet.
Men som du også siger: Det er tungt, fordi det er internationale aftaler og lovgivning, der skal ændres og samkøres, og der er mange interesser i spil.