Mens vi venter på noget, ingen ved, hvad er
Da jeg forleden hørte det nyeste afsnit af My Favorite Murder, sagde den ene af værterne under introen, at hun var træt af, at de efterhånden kun snakkede om anbefalinger af andre podcasts og af dokumentarer på Netflix. “I hate it – but it’s like.. we have nothing left to give to you”. Den følte jeg helt ned i fødderne. For jeg har det på samme måde. Jeg har sådan lyst til at skrive, og det kribler i både mine fingre og ord-centeret i min hjerne – men der. sker. ingenting. Langt de fleste af mine blogindlæg bliver til, fordi jeg ude i verden støder på noget, der sætter tankerne igang, og uden den ydre stimuli, er der bare længere imellem de små stød, hvor jeg med det sammme kan mærke, at der er noget, jeg har lyst til at dykke ned i.
Det føles som at være på barsel eller som de dage mellem jul og nytår, hvor tiden flyder sammen, verden er sat på hold, og det er Groiundhog day, hver eneste gang man vågner. Og hvor de ting, man har på to-do’en på magisk vis tilpasser sig den tid, man har til rådighed, så man næsten synes, man har haft travlt, når man har fået lavet en test, handlet og været ude at gå, selvom man normalt også har et fuldtidsarbejde og et socialt liv most ind i det samme antal timer.
Tankerne er lavet af røg, som opløses i vinden, inden man når tænke dem til ende, og alt føles både akut og i dvale på én og samme tid.
Men når alt det er sagt, så skal jeg love for, at det er nemmere at være hjemsendt, når solen skinner og dagene er fulde af lys. At være færdig med værelserne har løftet 10.000 kg af mine skuldre, og jeg har nu rettet blikket mod haven. Bænken derude er vasket af, og jeg har haft et par håndværkere forbi, som skal give en pris på, hvad det vil koste at få lavet fliser i forhaven.
Jeg har kigget lidt efter en ny dug til trampolinen, men det ser ud til, at de i år er svære at få fingrene i, fordi alle har vekslet turen til Mallorca til en nedgravet Berg, så det ender nok med, at vi med en kombination af bønner og trusler vrider en sæson mere ud af den, vi har.
Og endelig begynder jeg så småt at gøre klar til, at Frida om en måneds tid skal starte i skole, og at min tidsbegrænsede ansættelse udløber d. 31.05.
Midt i alt det ingenting, rører jeg lidt i gryden, der er bloggen her, fordi alt for lange pauser har gennem tiden taget livet af bedre blogs end denne.
Der er skruet ned – men jeg går ingen steder.
3. marts 2021 @ 12:35
Vi er glade for at du stadig er her ❤️
4. marts 2021 @ 10:21
💜
3. marts 2021 @ 13:10
Der er ikke, og har aldrig været, nogen bedre blog end denne her.
Dejligt når du skriver, men hvis du ikke gør, venter vi bare tålmodigt og er klar, når du er det.
4. marts 2021 @ 10:22
💖
3. marts 2021 @ 13:10
Der findes ingen bedre blogs.
4. marts 2021 @ 10:22
💚
3. marts 2021 @ 13:48
Vi (jeg) er her også stadig! ❤️❤️❤️
4. marts 2021 @ 10:22
💙
3. marts 2021 @ 16:46
Ork ja mand, no worries. <3
Jeg keder mig så hårdt at jeg gik 40 km i går.
Kh HemmeLine
4. marts 2021 @ 10:23
Shit, du er sej! Er dine ben ikke ved at falde af i dag??
3. marts 2021 @ 17:38
Der findes ikke bedre blogs – og tak for den her; “Tankerne er lavet af røg, som opløses i vinden, inden man når tænke dem til ende, og alt føles både akut og i dvale på én og samme tid.” <3
4. marts 2021 @ 10:24
Du er mere end velkommen💛
3. marts 2021 @ 17:46
Lige over – vi bliver! Jeg keder mig så meget, at jeg planlægger en sheltertur i weekenden…
4. marts 2021 @ 09:58
Den idé havde jeg også. Kortvarigt. Så kom jeg til at tænke på, at der ikke er toiletforhold – og det er ikke så meget fordi jeg er sippet og ikke vil “skide i skoven”… men – alle ANDRE, der har benyttet sig af shelteret, har jo også skidt i skoven. Måske i umiddelbar nærhed af shelteret – og så besluttede jeg mig for, at det må blive telttur i haven. Ligger du inde med insider i forhold til shelter-områder, hvor man ikke risikerer at træde i andre folks efterladenskaber? 🙂
4. marts 2021 @ 10:25
Det har jeg faktisk også en hemmelig drøm om at gøre med mine børn. Men jeg kan godt mærke, at alle mine true crime podcasts arbejder lidt imod mig her…
4. marts 2021 @ 14:19
Tina og Linda – shelter-appen! Og naturstyrelsens hjemmeside. Her kan man finde lokale shelters inklusiv adgang til toilet, vand, bålstedet, brænde osv. Appen har også brugerkommentarer. Det er dog altid en god idé at medbringe toiletpapir og brænde selv. Mht skovskideren så tager man ‘bare lige ‘ en lille planteske el.l. med, graver et hul på 20-30 cm, gør hvad man nu skal og dækker til igen, og gerne i god afstand fra shelter. Ellers er man nemlig en lille lort. Jeg ville nok vente til nætterne bliver lidt lunere, før jeg tog børn med. Men ellers er det fantastisk!
3. marts 2021 @ 20:44
Enig. Jeg bliver også lige her 😊
4. marts 2021 @ 10:25
😊💖
3. marts 2021 @ 22:05
Åh, det er så præcist skrevet. Går også her rundt i et underligt dvask, rastløst limbo og mærker mine cirkler blive mindre og mindre. Og selv når jeg en sjælden gang møder folk, jeg ikke lige ser til daglig, har vi intet at sige til hinanden, fordi alles liv bare er på det samme underlige, begivenhedsløse stand-by.
Men i det mindste er det en fælles nederenhed, som en overskrift vist lyder i Politiken i dag. Nok også derfor jeg lige fik lyst til at ævle lidt ud i luften her. Sammen hver for sig, og alt det der. Pffh..
Men tak for at sætte ord på. Jeg blir også hængende. 🙂
4. marts 2021 @ 10:26
Og man er både ved at skrige over at tale og høre om corona – og samtidig fylder det alt. Det er godt nok opslidende. Så lige en overskrift i dag; noget med at ‘gøre klar til 3. bølge’. Jeg havde lyst til at lægge mig selv i aflåst sideleje.
4. marts 2021 @ 09:24
Her i min lille by er vi mange der har kastet os seriøst over haven. Og der er jo flere end ellers, der går tur. Jeg får mig en lille snak med mange, der går forbi, vi holder de reglementerede 2 meters afstand. Bare 5 minutters snak om vind og vejr eller om der skal plantes en rose eller et grantræ ved postkassen, er livgivende for mig. Også for dem tror jeg. Vi plejer ikke at være SÅ snakkesalige til daglig 🙂 PS du ved godt du kan starte forspiring i vindueskarmen ikke ? Hvis ikke du har prøvet det før, så husk at bruge så- og priklejord, ikke almindeligt pottemuld. Der er beskæftigelse til en del timer også for små fingre. Man kan forme små potter af gamle aviser. Og mht fliser, man kan godt lave sine egne fliser. Jeg har planer om at lave dem med en blanding af små forskellige sten blandet i cementen. Man kan også lave dem på den måde at man skriver noget i cementen før den er stivnet. F eks ‘velkommen til vores hjem’. Eller navnene på dem, der bor i huset. Og så får du sgu lige et sparetip også 🙂 Hvis du kan leve med en flisesætning, hvor der er grønt mellem fliserne, behøver du ikke betale for en professionel, så kan du bare lægge dem selv. Det grønne kan f eks være firling, en lille meget lav og – synes jeg – utrolig smuk plante.
Ja, jeg har også fået corona hjerne. Ellers ville jeg nok ikke tage det som en selvfølge du gider læse om mine ideer. HIHI. Kh
4. marts 2021 @ 10:28
Jeg har virkelig også bemærket det med, at de små, uforpligtende hverdagssamtaler pludselig faktisk er helt hyggelige. Her sludres lystigt, både ved benzinstandere, når vi henter børn og pakker og bare, når man møder folk på gaden.
Jeg skal på planteskolen og kigge idag; måske jeg kommer hjem med priklejord og småsten:) Tak for tips:-*
4. marts 2021 @ 11:16
Stenene kan man jo også samle f eks fra en strand 🙂 .. og muslingeskaller…
4. marts 2021 @ 11:21
Altså, jeg tror mine storetånegle falder af… (ad), men ellers 10-4 og no prob.
De sidste 5 km blev dog gået på ren viljestyrke. Måske korpus kollapser senere i dag:)
5. marts 2021 @ 20:36
Nu har jeg hentet shelter-appen, så ventet jeg bare på mildere nætter – og SÅ skal det (måske!) være 🙂
6. marts 2021 @ 04:20
De sidste fjorten dage er fløjet afsted for mig pga ny hundehvalp. Man har godt nok noget at se til! Og er meget bundet til hjemmet. Men den er dejlig!
10. marts 2021 @ 08:37
Jeg har faktisk tænkt på dig, fordi jeg næsten blev helt spændt på dine vegne over den lille vaps. Dejligt at høre, at den er landet det rigtige sted <3