M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.
Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.
Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.
*
Siden sidst har jeg:
1.
Holdt vinterferie med børnene og i den forbindelse haft mange små gæster.
De er nemme at have besøg af, for de hygger sig sådan set bare – og de spiser som hærdebrede håndværkere.
Der er derfor gået mange boller og vafler gennem Mors Industrikøkken, men det er altid en fornøjelse at lave mad til mennesker, der med stor begejstring spiser, hvad de får serveret.
Jeg har benyttet lejligheden til at komme til bunds i frugtskålen, og til at få gjort kål på de halve poser med kiks og madpakkesnacks, som Anton og Frida er gået døde i,
Samtidig har jeg, som altid i ferierne, tænkt lidt ekstra over at fylde det, jeg sætter på bordet, over i mindre skåle; uanset om det er marmelade og flormelis, eller frugt og pålæg.
For vi hænger altid længere over måltiderne, når der ikke er en bagkant, og jeg gider ikke være politibetjent ift. om kniven, man bruger til smøreosten, er ren, eller om man har sterile hænder, når man sætter sig til bords.
Omvendt vil jeg gerne være fri for mug i marmeladen og mere sygdom end højest nødvendigt, og i løbet af en uge kan det faktisk godt generere ret meget madspild, hvis jeg hver gang bare sætter hele glasset/pakken/bakken over på bordet, og bagefter må smide resterne ud.
Det giver lidt ekstra opvask, men til gengæld sparer jeg lidt arbejde, når jeg ikke skal til at pelse en ny melon og skrælle nye appelsiner, men i stedet bare kan fylde over fra den Tupperware, jeg har i køleskabet, fordi jeg kun har sat det på bordet, børnene kunne spise.
De sidste to appelsiner er (sammen med en pose hindbær og en citron) blevet til et glas marmelade, så nu er der tomme kasser, skuffer og køleskabshylder, og plads til nye forsyninger, når hverdagen på mandag starter igen.
2.
Har jeg foræret min billet til foredraget om Køkkenhave & Selvforsyning væk.
Jeg ville meget, meget gerne have været afsted, men noget praktik er kommet i vejen, og i stedet for bare at blive væk, har jeg fundet én, der kan få glæde af min billet.
Foredragsholderen slipper for den tomme stol, og jeg er knap så ærgerligt over at måtte springe fra, fordi jeg ved, at mit afbud kommer en anden til gode.
3.
Vil jeg gerne komme med en anbefaling, og inden jeg skriver, hvad den handler om, skal I love mig, at I læser videre, selvom jeres første tanke er, at det ikke er relevant for jer.
…
Ama’r halshug?
?
Bilka To Go-app’en-VENT!!
Den er VIDUNDERLIG, selvom man ikke handler i hverken Bilka eller hos BTG.
For har du nogensinde været ved at rive armene af dig selv over ikke at kunne finde wasabi, gummihandsker eller kakao?
Det er HER, app’en er din ven.
For prøv lige at se her:
Og hvis du tænker nu: “Jamen, Linda. Jeg handler i Brugsen/Meny/365”, så vil jeg bare sige: Det er lige meget, for 95% af alle supermarkeder har deres varer sat op efter nogenlunde samme formel, så selvom din stam-Brugsen måske ikke har en hylde, der hedder “Festartikler”, så har jeg 10 ud af 10 gange fundet det, jeg ledte efter andre steder, fordi jeg i Bilka-app’en får et kvalificeret bud på, hvor en given ting kan stå.
Slut med at rage rundt mellem asiatisk mad og tørfoder til katte som et fortvivlet spøgelse, der mærker årene glide forbi, mens du leder efter solcellelamper – og bor du reelt i nærheden af en Bilka, kan du med app’en også tjekke, om en bestemt vare er hjemme, inden du kører afsted efter den.
*
Inden vi ønsker hinanden en god weekend, har jeg lige et enkelt spørgsmål til jer.
For jeg er knee-deep I indlægget om generativ AI, som en af jer skrev på listen, da jeg i december spurgte, om der var ønsker til kommende emner på bloggen.
Er der noget særligt, I gerne vil have svar på? Eller have mig til at runde i indlægget? For så kan jeg stadig nå at tjekke op på det, og få det med i indlægget.
Vi starter ikke debatten om AI op her, men gemmer den til selve indlægget, så vi har det hele samlet ét sted. Jeg forventer, at det kommer op i midten af næste uge.
Hvordan undgår man at den ai man bruger ikke støtter M@G@? Hvordan sikrer man sig at den generative AI man bruger ikke har stjålet fra kunstnere uden at de er blevet kompenseret/anerkendt? Hvordan undgår man at ens egen fantasi/skaberkraft bliver forringet? De etiske overvejelser omkring vand/strømforbruget på noget jeg godt selv kan gøre men hvor det er nemmere (for mig, regningen bliver betalt af andre) at få computeren til det? Hvordan sikrer man sig at resultatet er korrekt? Hvordan undgår man at den underliggende algoritme ikke er misogyn og racistisk?
Det er de overvejelser jeg selv gør mig, og som jeg ikke kan finde svar på, der får mig til ikke at bruge generativ ai.
Beklager hvis jeg lyder som en sur gammel kone, men jeg synes det er enormt svært at navigere i på en moralsk måde.
Jeg er i gang med en højt specialiseret uddannelse, hvor AI gør en enorm forskel for, hvor jeg lægger min mentale energi. Med AI kan jeg fokusere på min kerneopgave (jeg arbejder med sundhed), og bruge mindre tid på opsætning af undervisningsslides og speakernotes, oversættelser, litteratursøgning o.lign.
Det, der er interessant er, at vi og mine medstuderende faktisk bliver undervist i at bruge AI positivt i forskning – en af mine kolleger forsker specifikt i, HVORDAN AI kan gøre en forskel for forudsigelser i hendes område.
Vi bliver bedt om – kritisk- at tage stilling til, hvor AI gør det livet nemmere for os og hvor kan det hjælpe forskningsresultaterne og formidling? Men også hvornår vi risikerer copyright overtrædelser. Hvornår vi skal være kritiske for kilder (AI kan virkeligt godt lide at hallucinere svar, hvis den bliver udfordret). Og hvornår vi VIRKELIG skal holde AI væk.
Fra at være absolut kritiker, ser jeg nu AI som et værktøj – ligesom da jeg i gymnasiet i start 00erne blev undervist i kildekritik og skulle forholde mig til internettet generelt.
For vi har som mennesker ikke mentalt kapacitet til alt. Og ja, måske har klodens ressourcer ikke super godt af, at vi bruger ChatGTP som Google og spørger, hvordan man koger det perfekte blodkogte æg eller hvornår og hvor Tour de France sendes på TV.
Men. Det er også svært at komme uden om at chatGTP er en væsentligt bedre oversætter en GoogleTranslate (især hvis du ‘træner’ den til af være fagspecifik). Ligesom du kan bede AI om en rejsevejledning til Sverige, der er specificeret til dig, dine medrejsende, budget og præferencer…
Så, I mine øjne handler AI om at kunne udnytte potentialet ved at ‘oplære’ den, du spørger. For hvis ikke du gør det, så bruger du blot AI som en overkvalificeret søgemaskine.
Jeg tillader mig at flytte din super relevante kommenter op under AI-indlægget, Henriette, så vi får det hele samlet ét sted.
Jo, jeg læste din anbefaling. Og ligenmeget hvad du siger, er den ikke relevant for mig. Jeg ejer ikke en mobiltlelfon, der kan gå på nettet 😉
Det eneste, jeg virkelig gerne vil vide om AI er hvordan man slipper for det.
You do you😄🤗
Det kan lyde helt åndsvagt, men der er også stor hjælp at hente i at “kigge op” når man er i supermarkedet. Der hænger skilte som “krydderier/olie/kerner og nødder” osv. i loftet. Det gør det meget lettere at finde pinjekerner i en butik man normalt ikke handler i.
Det har du 100% ret i. Jeg husker det kun ét sted, og det er i det supermarked, hvor jeg aldrig kan huske, om det er krydderierne, der kommer først, eller om det er kaffe/te. Men ellers glemmer jeg det stort set altid, og det ER faktisk en hjælp.
Så godt mindet om:)
Jeg læser det måske forkert, men jeg forstår ikke, hvis du ikke beder børnene om at vaske hænder inden måltider?
Altid vaske hænder, når man kommer hjem, inden og efter måltider. Mine unger siger det selv til deres kammerater, men de fleste er også generation corona, så de gør det helt automatisk.
Over en bred kam er de børn, vi har besøg af, ret gode til at huske det, men jeg synes, at der er forskel på at minde børn på 5 år om at vaske hænder og at skulle sige det til præ-teens. Jeg ville selv blive en smule stram, hvis jeg besøgte en veninde, og hun bad mig vaske hænder, før jeg satte mig til bords, og hvor det virker oplagt og indlysende, når de kommer ind udefra og har været i gang med at samle fjer og sten, så er det måske knapt så oplagt, når de bare har siddet på værelset og dimset.
Men som sagt er de fleste af dem gode til at huske det af sig selv; at der så er lidt forskel i graden af omhyggelighed i den konkrete indsats, er noget andet…:)