M2025, uge 51

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

*

I den forgangne uge:

1.

Har jeg hentet kød på den lokale gård, og kvaliteten af det er så absurd meget bedre end det, man køber i supermarkederne, at jeg nu har besluttet at prøve at undersøge, om der findes steder i nærheden, hvor jeg kan købe fjerkræ fra eget hold.

Jeg synes have set ænder og gæs, men jeg mener ikke at være stødt på kyllinger. Derfor spekulerer jeg på, om der er noget særligt dér, som betyder, at man ikke kan købe det i lokale gårdbutikker?

Hvis det ikke kan lade sig gøre, må jeg gå med den næstbedste løsning, som er noget bedre fra køledisken. Har vi erfaring med mærker, der kan købes i de lidt større kæder (fordi #Esbjerg), som er ægte bedre end det, nogen har pakket ind i noget brunt papir, der skal signalere øko og biodynamik, men som smager fuldstændig ligeså meget af ingenting, som D@npos plastikkylling?

2.

Er jeg begyndt at skrive til borgmestrene i de kommuner, hvor jobcentrene ikke betaler mine regninger til tiden, og ikke reagerer på mine henvendelser.

Er det irriterende? Formentlig.

Men jeg bliver simpelthen så provokeret af det, fordi der ikke er skyggen af nåde, når det er dig, der skylder det offentlige penge.

Og når man fra offentlig side fastholder, at prisen, der kan opkræves for jobcenteropgaver, er den, der er skrevet ind i BEK nr. 1317 af 08/09/2020, som ikke er indeksreguleret siden 2019, så fanger bordet – for så er det selvfølgelig også betalingsfristen, der er nævnt i selvsamme BEK, der skal følges.

Jeg vil strække mig langt for husfredens skyld, men du kender mig dårligt, hvis du tror, at jeg bakker ned, fordi du ignorerer mig.

Så tager vi den bare.

3.

Har jeg gjort mig en erfaring, jeg her vil videregive, så mine med-syltere derude kan undgå at falde i samme fælde:

Der er forskel på kvaliteten af glas, som bruges til patentflasker og -glas.

Det er meget niche, det ved jeg godt, men det er FANDME ærgerligt at have brugt tid og råvarer på at stå og lave gløggekstrakt og hyldesirup fra bunden, som mugner, fordi glasset ikke kan desinficeres ordentligt.

I starten troede jeg, at det var mig, der ikke havde fået glas og flasker skoldet grundigt nok, eller at gummiringen sad forkert, så glasset ikke sluttede ordentligt tæt, men da jeg for nogle måneder siden lavede basilikumolie, hældte jeg den på to små flasker af hvert sit mærke.

Da olien var brugt, og flaskerne skulle gøres rene, blev den billigste af dem VED med at have en fedtet belægning på indersiden, uanset hvad jeg forsøgte mig med af rengøringsmidler.

På den måde opdagede jeg, at det altid var flasker og glas af det mærke, der fik indholdet til at gå til, og da jeg stod med en af mine gamle flasker i den ene hånd og en af de nye (billige) i den anden, kunne jeg faktisk fysisk mærke forskel. Det er, som om de billige er en smule mere ru i teksturen, hvilket ville forklare, hvorfor de ikke kan koges sterile.

Jeg har stadig en håndfuld af dem stående, for det er træls bare at smide dem ud, men jeg bruger dem nu til ingefærte, saftevand osv., som er nemt at vaske af, og som er drukket i løbet af et par dage.

4.

Var jeg i sidste uges indlæg inde på, hvordan jeg har prøvet at arbejde mere konkret med udgifter og betalingsflow det sidste halve år, bl.a. med en økonomikalender og kortere betalingsfrister, fordi det gør mig mindre sårbar i perioder med ekstra udgifter.

Én af de ting, jeg også har gjort, er at købe revisoren ind til et ekstra tjek af regnskabet, så jeg ikke i 2026 for tredje år i træk får en restskat, som ender med at slå bunden ud af alting.

Jeg sendte ham rub og stub i slutningen af november, og forleden fik jeg så den besked, jeg virkelig, virkelig havde håbet på at få: Det ser ud til, at jeg i 2026 får cirka 5000 kr. tilbage.

Om jeg så ender med kun at få én krone tilbage, er jeg glad. Men fordi jeg ret tidligt kunne se, at 2025 ville blive et økonomisk sejtræk pga. operation og restskat (og surprise-tilbagebetaling af boligstøtte for 2022 og en værkstedsregning på 20.000), lovede jeg mig selv, at jeg ville huske at fejre sejrene.

Det er det her. En ret stor én af slagsen, faktisk, fordi jeg har gjort det selv.

Så jeg har købt en flaske bobler, som jeg har tænkt mig at åbne i aften, når der er ro og verden er stille, og udbringe en lillebitte skål for mig selv.