M2025, uge 50
M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.
Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.
Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.
*
I den forgangne uge:
1.
Har jeg lavet en ‘økonomikalender’ for 2026 – som er et meget flot ord for en A4-side, jeg er gået fuld Jørgen Clevin på.
Jeg har vist et par gange nævnt, at 2025 for mig er året, hvor jeg har besluttet ikke at løse i dags problemer med i morgens midler. Hverken konkret eller i overført betydning. Derfor har det sgu nogle måneder været stramt, men jeg har gjort mig ualmindeligt umage for at eliminere overraskelser og for stadig at tage udgifterne, når de er opstået. Også selvom det, lige når jeg er blevet præsenteret for udsigten til dem, har været fristende at skubbe dem og sige, at det lige må blive *næste* gang, bilen skal på værksted, vi skifter de styrekugler.
Hele året igennem har jeg derfor hver måned omkring d. 20. lavet en liste i min notesbog, hvorpå jeg har skrevet, hvad der lander af regninger den kommende måned, ud over det, der går på betalingsservice. For (og det er ok at dømme mig her) jeg kan simpelthen godt komme til at glemme det.
Men det her system har vist sig at fungere ualmindelig godt. Både fordi jeg så, INDEN mange af mine fakturaer bliver betalt, på den måde minder mig selv om, hvad en stor del af pengene skal bruges på, men også fordi det virker godt for mig, visuelt at se tallene over hinanden. Det gør det meget konkret, at jeg ikke bare skal huske 3 tilfældige girokort, men at der venter en udgiftspost på i alt 12.000.
Samtidig husker jeg ganske enkelt alting bedre, når jeg har haft det gennem hånden ved at skrive det ned.
Derfor har jeg nu på et stykke karton skrevet de 12 måneder, og under dem påført udgifter, der ikke er månedlige, men som er på mere end 1000 kr., f.eks. vægtafgifter, aconto varme osv.
De udgifter, som er delt op i et bestemt antal afbetalinger, har jeg skrevet på med tallet for, hvor langt jeg i afbetaling er i parentes bagefter (f.eks. Træning (7/12), og særlige ekstraindtægter (f.eks. børne/unge-ydelse) er også skrevet på.
Og er der noget her, som er nyt og epokegørende? Nej. Der er tusind systemer, som formentlig alle virker lige godt, uanset om man vælger kuverter med kontanter eller budgetskemaer med tallene i sirlige kolonner, delt op efter, om der er tale om faste eller variable omkostninger.
Jeg har prøvet mange af dem, og selvom jeg inderligt ønskede, at de alle sammen virkede for mig, må jeg bare konstatere, at det har de ikke gjort. Det her gør. At holde listen kort, og at beskæftige mig med den på månedsbasis har vist sig at være overskueligt nok til, at jeg får det gjort, men samtidigt ikke så detaljeret, at jeg bliver overvældet, når jeg sætter mig med det.
Så tippet her er nok egentlig bare, at du med de her ting er nødt til at blive ved med at lede, til du finder den løsning, der virker for dig.
2.
Har jeg halveret min betalingsfrist, hvor jeg kan. På jobcenteropgaverne er fristen fastsat i en bekendtgørelse, så der er der ikke så meget at gøre, men på de opgaver, hvor jeg selv kan bestemme vilkår og betingelser, er jeg gået fra 14 dage til 7.
Min tanke var, at jeg på den måde ville få flere penge ind til tiden på de 14 dage, jeg stadig mentalt har som frist – men til min inderlige overraskelse lader det til, at mange af de instanser, der tidligere altid betalte for sent, pludselig betaler til tiden.
Det letter tingene en del for mig, og samtidigt slipper jeg for at sende de rykkere, jeg altid har hadet at sende afsted.
3.
Vil jeg, nu hvor året går på hæld, spørge, om der er nogen, der har noget, de skal have med? Er der et tema om forbrug eller miljø, I gerne vil have mig til at dykke ned i? Er der noget, vi ikke har snakket om længe, som enten skal opdateres eller genopfriskes?
Hvis det er tilfældet, så smid det bare i kommentarfeltet.
4.
Har jeg haft skruetrækkeren fremme, og brækket lyskæderne ud af de glasjuletræer, jeg har til at stå i mit køkkenvindue.
Jeg har gjort det før, både med lamper og små figurer. Jeg skruer pæren ud eller fjerner plastpladen med batteri og lyskæde og lægger i stedet én af mine trofaste Siriuskæder i, som kan tændes og slukkes med remote, og som kan indstilles på 2, 4, 6 og 8 timer. Jeg har dem i mange længder og med få eller mange pærer, og derfor har jeg altid én, der lige passer.
Ud over at spare på batterierne, fordi kæderne ikke står og brænder 6 timer ad gangen, kan jeg nu tænde mine små juletræer om morgenen, så de sammen med kalenderlyset kan stå og skabe lidt decemberhygge i den vintermørke vindueskarmen.
15. december 2025 @ 13:27
Hej Linda
Tak for en altid spændende blog og nu også for at invitere for forslag! Jeg har to (brede) emner jeg tænker kunne være spændende at tage op, og det kan også være i det nye år 🙂
– Neurodivergens. Jeg har ikke ideer til specifikke vinkler, men jeg har tidligere synes det har været spændende at læse om hvordan det påvirker dagligdagen / hverdagslivet, herunder ferier, om “opdagelses processen”, og om norm/minoritiet dynamikken der kan opstå i mødet med andre.
– Generativ AI. Jeg synes generativ AI på den ene side er et super stærkt værktøj og på anden side har potentiallet til så radikalt at forandre den måde vi tilgår og er i verdenen på at det næsten er skræmmende. For så slet ikke at tale om vandforbruget og videnssuget. Der er enormt mange vinkler, og jeg synes det kunne være et fedt emne at snakke om herinde.
God jul!
/Karoline
16. december 2025 @ 22:24
Tak for et par super gode bud, Karoline. Det er virkelig rart med en pejling, for det kan være svært at vurdere, hvornår man har talt for meget om et emne, som fylder meget ude i virkeligheden, hvilket jo er tilfældet med ND her. Men jeg vil prøve at tygge lidt på, hvordan jeg ind i mellem kan smide et indlæg ind, hvor jeg prøver at skrive det ind i en hverdagskontekst.
AI er et VILDT godt emne, som jeg også selv stritter i alle retninger på. Det gad jeg faktisk også godt, at vi “talte” om i fællesskab.
Tak for at melde ind, og rigtig god jul.
17. december 2025 @ 15:18
Jeg vil gerne melde +1 på indlæg om ND. Er selv diagnosticeret med ADHD i en alder af 36, og synes altid det er spændende at lytte og læse andres tanker. Selv går jeg for tiden og tænker på det her med “grader” af fx ADHD (men kunne også være autisme). For mens jeg ikke er i tvivl om at diagnosen passer på mig, og at både medicin og psykoedukation er hjælpsomt, kan jeg også godt se at der er nogen med samme diagnose som er meget mere belastede end mig. Og jeg kigger også på landskabet af autisme og ser variationen fra ‘fungerer i samfundet/skolerne/arbejdspladserne med ingen eller få tilpasninger/støtte’ til absolut nødvendigt med stor støtte, specialiserede tilbud, måske nonverbal, ekstremt selektiv i fht mad osv., som man ikke bare kan ændre eller lære at overkomme. Og jeg tænker på om vi har den rigtige “opdeling” nu, eller vi i fremtiden kommer til at anskue det anderledes. Ikke så “alle har jo lidt ADHD”-tanken skal underkende de udfordringer som er forskellige, men på en eller anden måde alligevel anerkende at nogen er ramt på en særlig måde. Og selvfølgelig i forlængelse heraf sikre at alle får den rette hjælp og mulighed for at leve et værdigt liv!
Ikke at jeg har et svar, men det føles som om vi ikke er i mål endnu..
17. december 2025 @ 18:29
Jeg forstår, hvad du mener.
Jeg kan ikke finde en god henvisning til noget info om den, men kender du ‘Den takkede profil’? Jeg tror måske, at jeg er stødt på den i noget amerikansk litteratur, og den ligner de hjul, man indplacerer børn på inden forældresamtaler i børnehaven. Tanken er, at en udviklingsforstyrrelse ikke ligner et speedometer, hvor man kan være let eller hårdt ramt, men at man derimod kan være flyvende i nogle dele af livet, mens andre er sindssygt svære. At man f.eks. kan være meget udfordret på taktile stimuli, men er godt kørende ift. sociale situationer.
Den tager ikke helt højde for det, du beskriver, men jeg har selv fundet meget værdi i den, fordi den hjælper mig med at huske, hvorfor noget kan være svært for mig eller et af mine børn, mens noget andet slet ikke popper op på radaren.
Det er et godt bud på et emne til indlæg; jeg tager det med.
17. december 2025 @ 10:45
Tak for endnu et år med gode, læsværdige, tankevækkende og muntre skriverier!
Verden forekommer mig at være i en svær situation på så mange måder. Så et tema om, hvordan vi bevarer håbet og optimismen, ville være så velkomment? Måske ikke kun som et stædigt og vedholdende mindset, men også tænkt mere ind i vores handlinger?
Mange gode juleønsker til dig og dine!
17. december 2025 @ 18:22
Det er en virkelig god ide. Det vil jeg meget gerne prøve at lave et oplæg til.
Glædelig jul til dig også:)
18. december 2025 @ 19:01
Oh, det lyder som en rigtig god ide. Måske vi kan starte en payitforward-movement, hvor vi deler nogle af de små måde, hvor vi prøver at gøre en forskel for andre med hinanden til inspiration og god karma.
18. december 2025 @ 23:01
Jeg ville sådan ønske, jeg kunne hive et vanvittigt godt emne op af hatten, så jeg også kan byde ind med noget af værdi her i klubhuset ☺️
Sandheden er dog, at jeg simpelthen bare sluger ALT, der kommer fra din hånd herinde, Linda – uanset emne!
Og jeg læser det med lige dele imponade over din måde at skrive og bruge sproget på – og næsegrus beundring for din uforlignelige evne til at gå ind i hvilket som helst emne med ‘vinkelbrillerne’ indstillet på lige præcis ALLE de overvejelser, der er værd at tage med! Mange af dem nogen, jeg aldrig selv ville være kommet på, om
Mit liv så afhang af det 🫣
Jeg prøver bare at sige, at du er noget ganske særligt, og at du aldrig må stoppe med at blogge (please). Og at jeg synes, du er helt ekstremt dygtig til det, du gør 🙌
KÆMPE TAK, Linda ❤️ Og må du og lopperne få den skønneste jul og et helt igennem fantastisk nyt år lige om lidt 🌟
21. december 2025 @ 10:44
Sikke dog en fuldstændig fantastisk kommentar, Annette. TAK!
Rigtig glædelig jul til dig og dine også; jeg håber, at den bliver god og rolig.
(Og så tænker jeg på dig, hver eneste gang, jeg går på LinkedIn. Den platform ville jeg aldrig have fundet ud af at bruge uden din kyndige, generøse hjælp <3)
19. december 2025 @ 13:56
De bedste ønsker for en rigtig dejlig jul for dig og dine🎄
Og et dejligt nyt år, med alt hvad du kan ønske dig af ro, overskuelighed, og overskud på alle konto’er💫
Tilslutter mig den hårde kerne af fans, som ikke har specifikke ønsker, andet end at læse med om stort og småt – præcis fordi du skriver så skønt, og fordi du når omkring så mange tankevækkende emner.❤️
21. december 2025 @ 10:42
I lige måde, Lone.
Tak for altid ordentlige og engagerede kommentarer herinde. Det er en fornøjelse at have dig på besøg 😊🎄
19. december 2025 @ 17:04
Jeg vil bare lægge mig i slipstrømmen af de seneste 2 kommentarer. Elsker at følge med herinde! Så bare bliv ved med det, du gør, for det gør du virkelig godt. Tak for læsningen i 2025. Rigtig glædelig jul og godt nytår 🎄🎉🌟
21. december 2025 @ 10:40
Det er noteret, Kristina🤗❤️
Tak og i lige måde 😊🎄
19. december 2025 @ 18:05
Jeg ekkoer ovenstående fan-kommentarer! Særligt elsker jeg måske det konkrete: Dine ugentlige indlæg om stort og småt. Senest har jeg tænkt meget over det du skrev med motion for børn – at det er svært for dem at få lov til at dyrke idræt på et leg/motionist-plan. Som ejer af et anti-konkurrence-barn, så ser jeg det virkeligt meget. Det er som om at det er forudsætningen for utroligt mange idrætsaktiviteter. Jeg skyede det også selv som barn, så jeg forstår følelsen. Og det er godt nok ærgerligt hvis det skal bremse nogle børn for at gå til sport.
Nåh, det var et sidespor! Jeg var også helt vild med din oprydningsrunde/rengøringsrunde sidste år – eller var det forrige. Det er helt utroligt brugbart at høre hvordan andre FAKTISK gør ting. Har selv for nyligt kørt en runde med mine veninder af “hvad spiser i til aftensmad?” snak. Så godt til inspiration!
I øvrigt bliver jeg altid glad af at læse. Og så er kommentarsporet herinde noget af det bedste også. Konstruktivt og kompetent stort set altid.
Ps. Jeg har altså kommenteret før, men når jeg skriver min private mail som afsender kommer et meget gammelt billede op af mig på din blog ved min kommentar og jeg er blevet langt mere internet-blufærdig end jeg var engang. Jeg har forsøgt ALT på min Google-profil, men billedet dukker ufortrødent op. Så nu prøver jeg at sætte min arbejdsmail på i stedet.
21. december 2025 @ 10:39
Det var dejlig konkret og brugbart, Julie – hvilket kombineret med din kommentar får mig til at indse, at det jo egentlig er det samme, vi sætter pris på:)
Gid nogen fra DGI også læser med herinde, og planter er frø et sted i organisationen, så børnemotion for bevægeglæden alene får bedre vilkår engang i fremtiden.
Og så vil jeg bare nævne, at jeg ind i mellem bruger min fb-profil til at køre en dag med 3 korte spørgsmål, f.eks.
1. Hvad skal I have til aftensmad?
2. Hvilken bog læser du lige nu?
3. Hvilken podcast er den bedste, du har hørt?
Jeg sørger altid for at skrive, at reglen er, at man ikke må linke eller forklare. KUN 3 konkrete svar. Det er der altid overraskende mange, der er med på; også mennesker, som jeg normalt ikke interagerer meget med, og det giver ALTID ny inspiration. Det kan jeg virkelig anbefale.