M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.
Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.
Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.
*
Søde, søde mennesker.
Jeg er rørt og overvældet og helt blæst bagover over alle de opmuntrende beskeder og kærlige tilkendegivelser, I har sendt mig, både her i kommentarfeltet og på mailen bagom.
For at starte med konklusionen: Jeg vil gerne takke ja til de mange generøse tilbud om at sende en blomst. Grænsen mellem stædighed og misforstået stolthed er hårfin, og lige her kan jeg mærke, at det bliver for dumt og egentlig også for utaknemmeligt at vende ryggen til de mange, hjælpende hænder, jeg bliver tilbudt.
Jeg er i gang med at undersøge, hvordan jeg helt lavpraktisk kan gribe det an, så jeg ikke uforvarende kommer til at overtræde regler og regulativer, og dermed bliver endnu en influencer, der får branchen til at se træls ud – men det er ikke helt så ligetil.
Søger jeg om at oprette en indsamling, koster ansøgningen alene 1200 kr., der skal svares skat af hele den indsamlede sum, og overstiger den et bestemt beløb, skal der udarbejdes regnskab af en statsautoriseret revisor.
Crowdfunding kræver, at man er en virksomhed, og selvom man måske godt kunne argumentere for, at nogle af mine indlæg kunne defineres som en slags vare, og at I tæller som ‘bekendte med et særligt interessefællesskab’, så bliver det noget knald at bringe mit CVR-nummer i spil, fordi tegnsprogstolkning er momsundtaget, og der dermed skal udarbejdes to separate regnskaber.
Det duer heller ikke, bare at slippe gækken løs, og så vurdere på bagkant, for i og med, at jeg stadig er deltidssygemeldt, modtager jeg offentlige ydelser, og det betyder, at banken er underlagt skærpet indberetningspligt. Dermed er ‘tilgivelse er nemmere end tilladelse’-argumentet også pillet ud af ligningen.
Kontanter virker MEGET dealer-agtigt, så lige nu overvejer jeg, om gavekort til f.eks. Sallinggroup giver mest mening? De kan laves på et hvilket som helst beløb, kan bruges i både Netto og Bilka og kan sendes på mail. Opretter jeg en særskilt mail til formålet, er det nemt at holde styr på beløbet, som så kan indberettes til Skat.
Og jeg er ked af at tørre den af på jer, men mine talmennesker melder pas, og jeg har læst internettet tyndt det sidste døgn, så nu tillader jeg mig at spørge ud i plenum: Er der nogen, der umiddelbart kan se et problem i den model?
Hvis ikke, får jeg det sat op i slutningen af ugen, men meld ENDELIG ind, hvis I sidder og tænker, at der er noget her, der kunne blive et problem senere hen; det er det mønster, vi forsøger at komme væk fra.
Men inden jeg slipper jer: Tak. Fra bunden af mit hjerte.
Jeg har ikke ORD for, hvor vildt det er at stå med det her selv, og så alligevel føle, at jeg ikke er alene.
*
Jeg har flere gange sat mig ved tastaturet for at skrive det ugentlige M2025-indlæg, men lige i disse dage føles det næsten omsonst. Jeg er træt og ked af det, og jeg har lyst til at melde mig ud af alting og i flytte ind i en skov.
I sidste uge fik jeg en efterregning på for meget boligstøtte, jeg har fået udbetalt – i 2022.
Efter en nonfirmation og midt i en sygemelding var det en virkelig uvelkommen overraskelse. Det krævede lige 10 minutters fosterstilling, inden jeg tog en dyb indånding, bad om en afdragsordning og gik ind for at dobbelttjekke, at det bliver den sidste regning fra dén kant. Det gør det heldigvis, for i slutningen af 2022 meldte jeg boligstøtte helt fra.
Så langt, så godt.
Jeg skrev derefter til min revisor, at jeg gerne til næste år vil have min trækprocent sat op, fordi jeg hele tiden har vidst, at der ville komme et skattesmæk i år. Ovennævnte regning fik mig til at nå til det punkt, hvor jeg kan mærke, at jeg har brug for at gøre noget aktivt, for ikke at blive ved med at være fanget i det her mønster, hvor jeg kommer på fode, får gang i lidt opsparing – for så at blive sat tilbage igen.
For det føles som om, jeg ikke bare bliver hevet tilbage til start, men for hver gang bliver rykket yderligere 3 felter bagud fra mit sidste udgangspunkt, og det er. så. opslidende.
I fredags fik jeg så tilsendt min efterregning fra SKAT. Og den er, meget præcist, dobbelt så høj, som jeg havde frygtet.
Om ikke andet må man rose mig for at være konsekvent dårlig til matematik.
Det føles som om, det aldrig får ende.
Denne gang ved jeg faktisk ikke, hvordan jeg skal løse det. For da jeg i sidste efterår knoklede som et bæst, var det jo netop for at komme foran – men det forspring, det gav mig, er nu ædt op af sygemelding og ekstraregninger, og nu står jeg med det samme problem én gang til.
At arbejde mig i smadder én gang til skubber problemet et år, men det løser det ikke.
Banken har ikke tidligere vist sig villig til at hjælpe, jeg er for gammel til Only Fans, de fleste af mine organer virker vitale, og dermed løber jeg tør for gode ideer.
Derfor virker det næsten som at lyve at sidde og blogge om besparelser og bæredygtighed, for det virker jo tydeligvis ikke for mig selv.
Ja. Undskyld. Det er sgu en sort omgang i dag, det kan jeg godt se. Men måske kan vi prøve at reframe pessimismen og kalde det en slags back-to-the-roots-indlæg? For det er vist der, vi er.
Jeg ved ikke, hvad jeg gør. Noget. Et eller andet. Man kan, trods alt, ikke i vores del af verden, dø af opgivelse eller af at være fattig.
Men lige i dag er der nul strøm på fortrøstningsbatteriet, og jeg skal lige have fundet en oplader, før jeg er klar til at lægge en ny plan. Igen.
Der er flere bloggere – idabida og Sneglcille – der er kommet på et nyt site hvor, der er den mulighed for læserne, at de kan støtte bloggeren økonomisk! Der skal du da over – jeg vil være støtter number one forever <3
Janne
Hvor kan man finde sneglcille?
Her – https://cecilierubini.substack.com/p/noget-er-ved-at-ske-men-det-larmer
Jeg vil altså gerne bakke op om Jannes forslag, Linda ❤️
Man kan købe sig fattig i tandløse dameblade, sladderblade, podcast-abonnementer og dets lige – mens du blogger om (kæmpe)store og små spørgsmål, underholder med hverdagsanekdoter, deler ud af dit liv og din visdom (som du på vanvittig vis er dykket ned i, har tygget igennem for os og derefter serverer i mundrette, ‘ligetilatgåtil’-bidder for os).
Og du får ikke en krone for det 🤔
Det er altså helt forkert, at du skal struggle økonomisk, når du serverer SÅ meget genialt indhold – helt gratis for alle os her i klubhuset!
Jeg ved (og respekterer fuldt ud!!), at du for enhver pris vil undgå at sælge din sjæl til influencer-djævelen og alle dens (uærlige) gerninger og al dens (u)væsen!
Men der MÅ simpelthen være en måde, du kan tjene penge på at blogge, som ikke går ud over troværdighed, selvstændighed og frihed…!
Jeg abonnerer KLART på din blog – også når den kommer til at koste penge ❤️
Hvis det at flytte bloggen til en betalingsplatform er for besværligt, ville Substack så være et sted for dig? Så kunne vi medlemmer i Klubhuset få lov at betale for dine ord – hvilket du 100p fortjener.
Hvor er jeg ked af, at du skal slås tilbage økonomisk gang på gang. Jeg ved desværre alt for lidt om skat og økonomi, så jeg har ingen gode råd. Jeg vil dog forsøge at sende lidt mental opladningsenergi din vej, selvom jeg godt ved, at det hverken betaler din husleje eller jeres mad.
Du sender bare et nummer, så er der en symbolsk overførsel på vej. Det kan ikke redde dig, men måske mange bække små…
Jeg ved ikke, om det på nogen måde er muligt for dine forældre- men KUNNE man overveje at bede dem om et lån?
Min far har hjulpet mig med penge til en andelsbolig, og vi har lavet et anfordringslån, der er underskrevet og udarbejdet af advokat. Han nedskriver det hvert år med gavebeløbet (ja jeg er en forkælet 43 årig) men ellers vil det, fordi det er et formelt lån, indgå i hans bo, når han engang om forhåbentligt mange år dør. Han har flere penge, end han kan nå at bruge, selv hvis han blev 120 år- og på denne måde sparer vi arveafgiften, og han ser mig have glæde af pengene.
Samtidig føles det derfor også ok for mig at tage imod pengene. Fordi jeg reelt VILLE få dem om x antal år. Bare som arv.
Der skal selvfølgelig være en klar aftale om det med eventuelle søskende.
Årh for helvede, det er da umuligt at vinde i den onde cirkel. Jeg forstår virkelig godt at du har lyst til at grave dig helt ned lige nu.
Må vi sende dig en blomst? Gjorde vi ikke det en anden gang hvor det brændte på for år tilbage?
Jeg synes vi trænger til at begrave dig i blomster!
Øv. Det er godt nok træls.
Jeg synes fortsat, at dine indlæg er relevante – allesammen, også dem om økonomi. For mig er det ikke beregningerne, der er vigtige, men du gør mig tit nysgerrig på emner, jeg ikke selv har tænkt på.
Så bliv endelig ved!
Og så bare et nysgerrigt spørgsmål: er de her ting ikke noget, din revisor burde have regnet sig frem til på dine vegne? Jeg er lønmodtager og har ikke nogen revisor, men jeg troede, at det med beregning af diverse ydelser og skat var noget af det, de kunne hjælpe med.
Ak og øv.
Jeg er nu slet ikke enig i at tingene ikke virker for dig selv. Du skriver så fint om bæredygtighed og besparelser. Du gør netop alt det rigtige. Og har mange fine betragtninger og overvejelser.
Håber du snart får strøm på fortrøstningsbatteriet igen.
Vi har støttet dig en gang før, det tror jeg vi er flere som gerne gør igen.
Eller jeg kan jo bare se i kommentarsporet at jeg ikke var den eneste. Alle dine M2022- M2025 har sparet mig for en del penge. Noget af det kan godt komme dig til gavn
Av 😩 hvor er jeg ked af det på dine vegne. Det betaler hverken husleje eller benzin til bilen, men kæmpe krammer til dig alligevel.
Jeg føler slet ikke, at det er at lyve – du er om nogen én, der lever efter din egne ord. Og det virker tydeligvis for dig, du har gang på gang kæmpet dig tilbage, hvor andre ville have givet op – og samtidig haft overskuddet til at dele alle dine tips og tricks med os andre. Jeg forstår virkelig godt, at det er et rigtig træls sted at være lige nu – og jeg kan samtidig ikke lade være med at tænke, hvor meget bedre du rent faktisk er stillet, netop fordi du er så fokuseret på alle de små og store tiltag her <3
Nogen gange orker man bare ikke være den, der skal finde en løsning.
Kæmpe virtuelt kram og hep.
Du kan og gør så meget og deler så gavmildt!
Det må være tid til, at du modtager blomster fra os igen. Det fortjener du. Du har en særlig stjerne hos mig.
Enig! Jeg sender gerne afsted igen.
Jeg havde skrevet en lang kommentar, men den er vist forsvundet, så beklager hvis den er dobbelt postet. Anyway, here goes:
Det giver da netop mening at du skriver om disse emner, fordi livet jo gang på gang kommer med den slags benspænd, og så er der er kæmpe styrke i at kunne leve sparsommeligt/bevidst/prioriteret, og forsøge at være på forkant. Jeg synes absolut kun at det bidrager til relaterbarhed og troværdighed til bloggen, for sådan er livet jo bare, for alle der har en stram økonomi. Du er ikke alene, vi er ikke alene.
Er enig i Jannes forslag om Substack, men ved også at du tidligere har afvist det for at bevare din skrivefrihed. Du kan lave den gratis og med valgfri abonnementer, og jeg tror helt sikkert mange fra klubhuset ville følge med, men omvendt er der ikke så meget dansk indhold endnu.
Så jeg synes også vi skal samle sammen i klubhuset og lave en ny lovestorm! Jeg betaler gerne på MobilePay for en blog som er en af de eneste udgivelser jeg læser fast, og som giver mig en masse, og (som en anden skrev) endda giver os besparelser i hverdagen! Og du har allerede styr på revisorreglerne, så det er bare at sætte i gang. Sidste gang var min økonomi presset, men alligevel var det dejligt at få lov at bidrage med et lille bitte beløb, som mange bække små og helt i tråd med M20xx-ånden, og det tror jeg giver mening for mange ❤️
Jeg sender også gerne en blomst igen – og så stemmer jeg for, at du skal have sat en løsning op, hvor man kan betale for abonnement feks substack.
Jeg er SÅ enig med de andre kommentarer. Din blog er den e-ne-ste jeg reelt får noget ud af at læse og som ikke er tomt underholdnings-fyld. Den sætter tanker i gang, jeg laver reelle ændringer af min adfærd. Jeg vil så gerne have en mulighed for at vise min taknemmelighed og sende dig en slags mobilpay-blomst – så føler jeg ikke at jeg skylder dig helt så meget 🙂
Jeg er enig med kommentarsporet. Lad os hjælpe dig. Du har skrevet og vist så meget af dig selv via bloggen, at det er tydeligt for alle, at du ikke er typen, der bare række hånden frem og forventer hjælp ved mindste modgang. Kom så Linda. Giv os den glæde, det er at hjælpe, der hvor man kan…
Mere opbakning til at få lov at bakke økonomisk op om dig herfra!
Jeg vil også gerne hjælpe🤞
Jeg er enig med mange andre i kommentarsporet. Kunne vi ikke få lov støtte dit indhold økonomiske? Måske bagudrettet som en engangsbetaling, så kan man vist ikke klandre dig for at være influencer/blande interesser.
Jeg er med på blomsterholdet! 🌸🌺🪷🪻🌹💐🌷🌼🌻
Det var SÅ dejligt – for en del år tilbage – at få lov til at sende en lille tak til dig. Må vi ikke få lov igen?
Jeg opretter gerne MobilePay-boxen ‘Lindas Klubhus’ til en indsamling, hvis det føles som for meget at sætte i gang selv – men jeg vil ikke overskride dine grænser, Linda, hvis det er et ‘nej tak’ til hjælp fra os? <3
Det bakker jeg 100 op om
Det ville være en dejlig måde at give bare en smule igen, for alle de spor, som Linda sætter hos os klubhus medlemmer🙏🏻
Hvis jeg kender hende ret (og det gør jeg jo faktisk overhovedet ikke🙈),
så vil det være svært at sige “ja tak”.
Så jeg er helt med på at du bare opretter- så må vores absolut yndlings blogger jo helt selv bestemme, hvad pengene skal gå til…
(Jeg håber, de kunne gå til lidt overskud… til livet… og til at fortsætte med at skrive.)
RED KLUBHUSET!!!
… and Rohan will answer! Tænd nu bare den bavne, kære ven. 🔥❤️
Hvad med noget patron eller den tilsvarende model hvor man kan give en 5′ er eller 10’er pr blokindlæg (fast tilmeldt, hedder måske tier). Eller giver jeg også gerne et gavekort. Jeg har været godt underholdt i mange år af alle dine kloge tanker om dette og hint, så det vil jeg meget gerne give et kip med hatten for!
Jeg er altså bange for, at gavekort eller kontanter (via mobile pay) regnes på samme måde, når det gælder skat, offentlige ydelser osv. Håber jeg tager fejl! Men alternativt – kan vi så vente med at “sende en blomst” via Mobile pay indtil du er ikke længere er deltidssygemeldt? For det var jo ok sidst, tænker jeg?
For mig er det ikke skatten, der er problemet; den betaler jeg glad og gerne. Uanset hvad, så er det jo stadig en indtægt, som kommer til at hjælpe mig.
Det, jeg gerne vil udenom, er de 1200 kr, det koster at anmelde en indsamling. For det koster det, ligemeget hvor meget en indsamling ender med at indbringe, og derudover skal jeg betale skat af det, der kommer ind. Jeg har ikke den fjerneste ide om, hvad jeg ender med at stå med, og derfor kan jeg potentielt ende i en situation, hvor skat og gebyr tilsammen overstiger det beløb, der indsamles:-/
Det som de andre siger!
Og udover at jeg elsker din blog og dine altid vedkommende indlæg, der har hjulpet mig økonomisk og i forhold til venskaber, så har du altså også skabt et klubhus, som jeg virkelig sætter pris på. Uden nogensinde at have mødt nogen af jer.
DET er altså noget ganske særligt du har skabt, Linda 🥰
Jeg undrer mig over, hvad der har ændret sig siden sidst, hvor vi bare overførte pr mp? Da havde du da forinden tjekket, at det var ok at modtage mindre beløb til “blomster”?
https://www.blogsbjerg.com/ok-saa-goer-vi-det/
Forskellen er, at jeg siden 2020 er blevet selvstændig, og at jeg laver det, jeg gør.
Problemet er, at der ikke rigtigt er nogen, der er 100% sikre på, hvordan reglerne er her, fordi jeg ikke er traditionel influencer, der har faste reklameindtægter.
I 2020 indberettede jeg (efter anbefaling fra min bankmand) det, jeg fik ind, som b-indkomst, fordi man der må tjene op til 50.000 kr. før man skal momsregistreres. Da jeg ‘bare’ var lønmodtager, var det intet problem, fordi jeg med den løsning svarede skat af det, jeg skulle, men ikke fik yderligere udgifter ud af det.
I dag, hvor jeg er selvstændig, betaler jeg b-skat af hele min indtægt og dermed er jeg langt over de 50.000 kr. Men jeg er ikke momsregistreret, fordi tegnsprogstolkning er en social ydelse, og dermed er momsundtaget – men hverken bankmand eller revisor tør lægge hovedet på blokken ift. hvordan det vil blive fortolket, at jeg beløbsmæssigt ift. b-indkomst er over grænsen for momsundtagelse, men det kun er den ene del af indtægten, der potentielt skal pålægges moms.
Et bindende svar fra Skat koster 400 kr. og det er til at komme over – men svartiden er 3-6 måneder.
Og fordi jeg stadig kun delvist har genoptaget arbejdet, så SKAL min bank orientere Skat, hvis der er ‘usædvanlige aktivitet’ på min konto, og dermed ved jeg med sikkerhed, at det bliver en sag, de forholder sig til.
Så det korte svar er, at jeg ikke kan gennemskue konsekvenserne af at køre samme løsning som sidst, og derfor har jeg ikke lyst til at gøre det.
Jeg kan ikke se, at du kommer i alt for store problemer med gavekort fra bekendte (hvilket vi jo alle er herinde!). I al fald i forhold til Skat. Så tænker også private gaver er vejen frem.
Vil du ikke også foreslå en liste med de steder/firmaer, gavekort giver mening til for dig i hverdagen? Så er vi, i Klubhuset, sikre på, at vores ‘blomster’ giver mening for dig.
Jeg støtter også gerne
Kære Linda
Jeg stemmer i med opbakningen, og så tænker jeg lidt på, om ikke det her har karakter af en privat gave, ligesom man ville kunne give en ven eller bekendt? Så vidt jeg kan se, må man give en gave til en ven, så længe det bliver inden for en “rimelig grænse”. Og det er vel ikke væsensforskelligt at give en god bedring-gave til en online-ven eller bekendt end til en, man ses med i den fysiske verden? Er der mon ingen jurister på linjen, der kan hjælpe her? 🙂
Det tror jeg, man ville kunne argumentere for, hvis I på tilfældige og forskellige tidspunkter sendte en økonomisk blomst i min retning – men jeg tror, problemet opstår, hvis alle gør det samtidigt, fordi det dermed får karakter af en indsamling. Men jeg er ikke sikker – det er virkelig svært at gennemskue:-/
Kære Linda
Hvor dejligt du endelig vil holde fest/fejre fødselsdag🇩🇰😊 Det vil vi glæde os til – og en ønskeseddel vil være velkommen. Jeg ved, du ikke går op i materielle goder, men så måske
et gavekort til ferie/dagligdagen.
Vi har planlagt ferie – men er datoen mulig, kommer vi gerne😎😘
❤️❤️❤️
Kære Linda
Hvor dejligt du endelig vil holde fest/fejre fødselsdag🇩🇰😊 Det vil vi glæde os til – og en ønskeseddel vil være velkommen. Jeg ved, du ikke går op i materielle goder, men så måske
et gavekort til ferie/dagligdagen.
Vi har planlagt ferie – men er datoen mulig, kommer vi gerne😎😘
Vh. Astrid
Ja for h…..!!
Måske sku du i år holde jubilæum for Linda’s Klubhus?
Det er vi garanteret mange, der gerne vil med til.
Ej, seriøst! Vi ku’ jo mødes ude ved de 4 hvide mænd?
Bare lige den halve time, det tager at give gaver?
Ønskeliste, og en postboks adresse til dem, der ikke når forbi🙏🏻
Kære Linda
Jeg glæder mig til at modtage invitation til din online reception for at fejre klubhuset.
Jeg har hørt programmet er fedt 😉
Som det sig hør og bør vil der naturligvis være mulighed for at du, som forperson for klubhuset modtager gaver 🙂
Altså, bloggen fylder 18 år i næste måned og bliver vel teknisk set myndig 😂 så anledningen er det da 🇩🇰🇩🇰🇩🇰