M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.
Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.
Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.
*
Inden vi går til ugens punkter, vil jeg bare nævne, at jeg sætter stor pris på alle kommentarerne til ‘I’m dead’-indlægget. Jeg er så småt gået i gang med at skrive dem sammen i et indlæg, der gerne skulle blive både lavpraktisk, umiddelbart anvendeligt og korrekt.
Det tager lidt tid, men jeg lover: Det kommer.
*
I den forgangne uge:
1.
Er vi så småt gået i gang med at rydde op hos oldefar. Det er en øvelse, som jeg tror vil udfordre de fleste minimalister, der i årevis har øvet sig i at bruge det, de har, i stedet for bare at køre brug-og-smid væk.
For ud over nostalgiske værdi, nogle af tingene har, så er der jo vitterligt også meget, der er brugbart, i perfekt stand og som bare kalder på at komme hjem i mit skab.
Det er svært, synes jeg. For hvor jeg jo herhjemme kan bruge al den tid, jeg vil, på at beslutte, om noget skal sendes videre, eller om det har fortjent den plads, det optager, så er der her tilføjet en tidsmæssig bagkant, fordi huset skal tømmes og sælges. Så jeg balancerer mellem at fortabe mig i detaljerede overvejelser og at sige nej til det hele – og ingen af delene fungerer.
For der ER ting, jeg mangler, som det ville være tåbeligt at hælde ud med badevandet. Men der er også ting, hvor jeg lige i øjeblikket tænker: “Ej, sådan én kunne man da godt bruge?” – men hvor jeg, når jeg tænker efter, godt ved, at jeg aldrig kommer til at bruge den.
Kompromisset er blevet, at jeg har annekteret sofabordet derude, hvorpå jeg stiller det, jeg i første omgang tænker, at jeg vil have med hjem. Men jeg tager kun det med, jeg rent faktisk mangler. De ting, der står tilbage, tygger jeg på, den tid, det tager at tømme huset, og når vi er ved at være færdige, er det mit håb, at det er nemmere at være realistisk omkring, hvad jeg kan bruge, fordi jeg fysisk kan se, hvor meget plads måske-tingene optager.
Til gengæld har jeg fået den iPhone, jeg hjalp oldefar med at købe og sætte op, og jeg er på bagkant kommet til at spekulere på, om det egentlig hele tiden var dét, der var hans plan…
Det ville ligne ham <3
2.
Har jeg lavet en madplan, hvor jeg har forsøgt at tænke de råvarer ind, jeg skal bruge til julefrokosten, så jeg får dem brugt.
Jeg har købt frysepizzaer, falafler, pitabrød og hummus, og en omgang instant-nudler, så der er noget til de dage, hvor man ellers kunne falde i take-away-fælden, og så har jeg forsøgt at tænke nogle af de retter, jeg skal stå for til julefrokosten, ind på andre dage i forsøget på at undgå at stå d. 25. med 7 gryder, 5 skåle og underskud i metermål.
Der er plads i fryseren til rester, der er plastikbøtter at smide dem i, og jeg tror faktisk, at vi på køkkenfronten er ved at være klar til jul.
3.
Ved jeg simpelthen ikke, om det er resultatet af at være vokset op i en tid, hvor lukkeloven var en ting, men jeg skal – stadig – aktivt modarbejde impulsen til at købe ind op til helligdage, som om, butikkerne aldrig åbnede igen.
Eksempelvis stod jeg forleden morgen og tænkte, at jeg skulle nå forbi en Matas inden jul, fordi min mascara er ved at være tom.
Jeg tog mig i det, fordi jeg kom til at tænke på, hvor mange andre gange, jeg nærmest har lavet gynækologiske undersøgelser på mine mascaraer i ugevis, fordi jeg bliver ved med at glemme at købe en ny, og det er gået fint – så der er INGEN grund til at stresse ud og købe en ny, fordi den her synger på sidste vers.
Men det er ét af de øjeblikke, hvor jeg tænker, at det er et resultat af at have skrevet de her indlæg, for jeg tror helt ærligt ikke, at jeg tidligere ville have forholdt mig til det; jeg ville bare være stormet afsted efter én. Men ligesom det faktisk over tid giver en konkret, økonomisk besparelse, hvis man kan vride en måned mere ud af de enkelte stykker tøj, inden man skifter dem ud, eller man kører reste-tapas en eller to gange pr. måned, så vil det modsat øge dit forbrug, hvis du hele tiden skifter dine ting ud, når der stadig er levetid tilbage i dem, fordi du bliver presset af en imaginær deadline.
Den erkendelse er en fin segway over i det sidste månedsmåls-punkt for i år:
Månedens mål, december (4/4)
For jeg har i nogle uger gået og tygget på, hvad der skal ske med de her indlæg; om de skal køre videre, om de er ved at have løbet deres kurs, eller om formatet skal ændres.
Der er ingen tvivl om, at de er med til at fastholde mig i at blogge, fordi de sørger for, at jeg tapper ind en gang om ugen. Jeg bliver aldrig færdig med at skrive, så det er ikke fordi bloggen lukker, hvis jeg udfaser dem – men der vil blive længere mellem indlæggene, og hvis jeg skal være ærlig, ved jeg ikke, hvordan det vil påvirke flowet.
De er nogenlunde nemme at skrive, fordi indholdet er bestemt på forhånd og fordi der er en rytme og struktur at læne sig ind i.
Omvendt er de emner, indlæggene kredser om, også ved at være så mainstream, at jeg ind imellem føler, at jeg (wo)mansplainer noget, som alle for længst er hoppet ombord i. For én ting er, at det skal give mening for mig at skrive dem – men det skal jo også give mening for jer at læse dem.
For nogle måneder siden skrev en læser, at hun syntes, det kunne være sjovt at høre, hvad andre, helt konkret, havde fået ud af indlæggene. Nye vaner, øget bevidsthed om særlige områder eller andre traditioner i omgangskredsen.
Det synes jeg faktisk også kunne være interessant, så jeg vil gerne slutte årets sidste M2024-indlæg af med en omgang ‘Ordet er frit’.
Man må skrive præcis, hvad man føler for, så længe man husker, at jeg er bygget som krebsen: Hård udenpå, men blød indeni.
Jeg håber, at julen bliver fin og rolig for hver eneste af jer.
Tak fordi I læser med – og rigtig glædelig jul.
![](https://i0.wp.com/www.blogsbjerg.com/wp-content/uploads/2024/12/pexels-photo-14615543.webp?resize=740%2C494&ssl=1)
Kære Linda. Jeg har læst med altid, og nu hvor din blog efterhånden er den eneste tilbageværende i det engang så tætbefolkede blogland, er det superheldigt at din var og er den bedste!
Jeg kan godt følge dig i tankerne om, hvorvidt temaet er mere mainstream nu og måske derfor ikke helt så interessant længere, måske især holdt op imod den tid, du bruger på at skrive dem.
Jeg har ikke rigtig nogen ideer til, hvordan temaet kunne vinkles, så det kunne videreudvikles…
Men jeg må bare sige, at uanset hvilke veje du vælger at tage bloggen nedad, kommer jeg til at læse med, med uformindsket begejstring over din sproglige kunnen – og over nettets bedste klubhus!
Mange gode julehilsener til dig og dine!
Jeg håber de bliver! Som studerende er der hverken økonomi eller boligplads til at have ting jeg ikke bruger og mad jeg ikke spiser, ligesom mange overvejelser om praktik ikke er sådan direkte applicable fordi single studie liv vs. børnefamilie liv bare er enormt forskellige. Men jeg synes jeg har samlet gode råd op alligevel, som f.eks. at sælge brugte ting så billigt det virker dumt ikke at købe det, det har åbenet en mental fane om hvad kan genbruges / ændres / fryses / effektiviseres, og så har de her indlæg for mig som læser også lidt en “nedslag i hverdagen” funktion fordi det viser sådan helt konkret hvad der har fyldt for dig den sidste uge.
Altså, jeg vil gerne straks på listen over læsere, der sidder med (jule)lys i øjnene, hver eneste gang du woman’splainer om stort og småt.
Jeg vender hver gang din måde at tænke forbrug mm på, og holder det op mod mit eget liv. Nogle gange er der ideer at låne, andre gange er det tankerne bag, jeg tager med mig…
Men fordi der er så mange “fælder”, sætter jeg stor pris på, at de kommer løbende.
Det føles også som en dejlig jordnær måde, at være lidt med i dit liv..?
Jeg håber du har lyst til at fortsætte – også selvom kommentarfeltet ikke svømmer over. Vi ER her, det lover jeg🤞
Nå men, tips jeg bruger løbende, som er lært herinde:
Gavekort – få dem brugt!
Skriv mængder ned til fødselsdage, osv.
Sæt tidsfrist på, hvornår noget skal være solgt/foræret/smidt ud.
At dele oprydnings projekter op i mindre dele, så jeg ikke går kold (eller bare helt lader være – loftsrum jeg kigger strengt dig!!)
At få brugt f.eks. creme-rester, når nu ikke mine kropsdele kan “læse”…🦵🦶😀
Glædelig jul fra det fynske og tak for alle de gode indlæg🙏🏻🎄
Jeg er i tvivl om din pointe med mascaraen. Er det fordi du så ville tage den nye i brug? Og dermed reelt ikke bruger den gamle op?
Personligt køber jeg i god tid, hvis jeg nu alligevel skal i f.eks. Matas eller lignende og ved jeg snart vil mangle, men jeg åbner ikke den nye før den gamle er helt tom? Pt. har jeg haft en ny lipgloss liggende en måneds tid, da den gamle stadig akkurat kan strækkes. Men så slipper jeg for at stresse over akut at skulle nå det. Samme gælder creme, tandpasta etc..
Åh please fortsæt. Det er så rart at M-indlæggene stadig kommer fast, for de skubber lidt til vaner og intentioner hos mig hver uge. De bedste intentioner drukner bare i hverdagen for mig uden noget at holde fast i, og der er du min livline. Jeg er slet ikke på niveau med dig, men der er dedikeret et lille stykke i baghovedet til minimalisme-ish som du har sået. Så kom ikke her og sig at du ikke har grønne fingre ❤️ Så bliv endelig ved, så længe de giver mening for dig 😁
Jeg elsker de her indlæg – dels fordi jeg samler nogle konkrete tips op, og dels fordi jeg får stoppet op og gjort mig nogle overvejelser, som jeg ellers ikke ville have gjort. Der er noget “snuden i sporet”-effekt i det, for mig. Også selv om, som du siger, at det her emne heldigvis er blevet mere mainstream. Det jeg holder af ved dine indlæg er bl.a. det blandede fokus på klima, økonomi og (mental og fysisk) minimalisme uden at det bliver på en måde, der giver mig dårlig samvittighed. Forstået på den måde at jeg godt kan blive handlingslammet, når jeg zoomer for meget ind på kun et område. Her er der plads til at tale om spild og bevidste valg, uden snerten af løftede pegefingre eller truslen om at jorden går under. Det inspirerer mig.
Ift. de ting, jeg selv har taget med mig, kan jeg på stående fod komme i tanker om den større kreativitet ift. at få spist op. Fx vha. restetapas, at få skrællet frugt og grønt der trænger til at blive spist og stille frem, huske at få givet folk rester med hjem, og at have et tjekket overblik af fryserens indhold.
Derudover har jeg også forsøgt at tage din tilgang om at påvirke andre med konstruktive forslag (fx alternativer til engangsservice, hvor skolen/børnehaven kan ligge inde med et lille lager, eller at tage snakken om genbrugsgaver, at bytte/sende ting rundt i omgangskredsen o.lign).
Der er helt sikkert andre ting, for jeg har været med siden starten af Mxxx-indlæggene.
De her indlæg – og din blog – er det eneste jeg fast læser med på. Det er velskrevet og inspirerende, og når man selv er midt i dagligdagen er det jo også stort som småt der kan inspirere, og ikke mindst give stof til eftertanke. Så derfor er disse indlæg et rart holdepunkt her.
Jeg har læst med i rigtig mange år – og gudhjælpemig om ikke først min datter, lidt yngre end din får diagnosticeret ADHD, og lidt efter kommer jeg ud med samme papir….. så din måde at gribe livet an på og dele det med alle os har på flere måder været en god følgesvend.
Glædelig jul til dig og dine skønne børn
Jeg elsker indlægene. De er et lille højdepunkt i min uge. Det var fx en kæmpe øjenåbner for mig, da du satte ord på, at du har svært ved ikke at rykke på ting, når de først er på din to do liste, men at det kan være bedre at vente og se om det faktisk er nødvendigt. Så please bliv ved 😃
God jul!
Kære Linda
Åh tiden med “lang lørdag” – så kunne man handle i ISO til kl. 17 eller i mit tilfælde få ekstra tillæg for 2 1/2 time👌🏼
Jeg skimmer disse indlæg. De inspirerer og sætter små spor, fordi overskrifterne/emnerne er så detaljeret og specifikke. Så måske ikke kan bruge det *lige nu*, men nogle af dine overvejelser og emner hænger ved, og så fungerer disse indlæg en slags mental huskeliste. Genialt, når man er typen, der går helt hyperfokus med spredehagl i de sene nattetimer, når man kommer i tanke om elpriser, prepping, forskellige slags sandwich i maskine, lyskæde-ormehullet osv. osv. Kort sagt – så husker jeg “Linda har skrevet om dette – så det er mit udgangspunkt”. Genial service<3
Glædelig jul til dig og dine❤️
Jeg elsker din blog – når du giver kommunen tørt på på skrift, når du organiserer dit og dat, og når det er lidt udfordrende grundet adhd hjernen. Jeg har læst med i mange år, og uanset om du stopper med disse indlæg, fortsætter jeg med at læse med. Jeg elsker din måde at skrive på og din inspiration til at forholde sig til sit hjem, sig selv og sit liv. Jeg er blevet væsentligt bedre til, at rydde op og ud i mine ting efter dit år med indlæg, og jeg er blevet bedre til at besinde mig, og undlade at handle mad til 14 mennekser i 14 dage, blot fordi min nærmeste Rema holder lukket i 2 dage.. tak for alle ordene , fortsæt endlig! Rigtig glædelig jul og godt nytår til dig og dine!
Angående din oldefars hjem
Sidste år, ved denne her tid, stod jeg pludselig i en bo der skulle tømmes på to døgn
Alt med minder og måske brugbart ting for dig
Tag hellere alt for meget, som i alt for meget
Nu fik jeg tryllet pladsen til opbevaring og det vil jeg til enhver tid gøre igen
Når man står i det er det svært
Og have hjerte med hvad kan jeg bruge/ hvad får jeg brugt/hvad betyder noget
Jeg tog i juledagene Sidste år hul på den kasse der hed alt det der ikke passe i andet kommer her i
Ja jeg gik over den en dag
Noget til ja det kan jeg bruge
Nej væk
Men meget i, ved ikke
Det kom til og stå på en lille bord, og i løbet af de næste dage, ja gemme, nej væk
Flytter det 15 cm fra måske til i ja eller nej
Hvert din vej
Når det står fast en døgn (for mig) er beslutning taget
Med hjertet
Men mest af alt, tog lidt af gangen og havde mig selv med i det hele
En ny gryde kan købes igen
Men minder og betydning, for en, kan ikke købes
Jeg elsker, at læse alt det du skriver. Du har hjulpet mig med et konkret dilemma ❤️ for efterhånden mange år siden.
Jeg bliver klogere både af dig og de kloge mennesker som skriver kommentarer 😊
Du skal selvfølgelig selv vælge, men jeg vil savne de faste M indlæg, jeg oplever at de udvikler og ændrer sig 😊 Jeg bruger ofte ting derfra.
❤️ God jul til jer alle 🎄
Jeg læser alt du skriver. Jeg synes de indlæg der ikke er M2024 er de bedste, for det er dem, der sætter mine tanker i gang og får mig til at ønske, at jeg var ligeså klog og reflekteret som dig. M2024 indlæggene læser jeg også og tager hvad jeg kan bruge. Jeg tror du og jeg grundlæggende er forskellige – jeg ville f.eks. nærmest hellere undvære en arm end at skulle skrive alt ned i en bog, og detaljeret gennemgang af mobilabonnementer orker jeg ikke. Men jeg læser med, og uanset om jeg har tænkt mig at følge trop eller ej, så er det spændende læsning, og den dag, hvor jeg har brug for at forholde mig seriøst til prepping (ja, det har jeg heller ikke lige nået, vel), så tjekker jeg good ol’ Blogsbjerg før myndighederne. Så meget tæller din mening og dine ord. Jeg tager mest med omkring oprydning i zoner, madspild og frysertømning, salg/bortgivning af ting – altså små gode råd. Om du vil fortsætte eller ej synes jeg skal være op til dig. Du kan womansplaine alt det du vil – og hvis jeg løfter blikket lidt, så er dine tanker altså ikke så mainstream som du går og tror – jeg kender virkelig mange mennesker der ikke er kommet i gang endnu. Louder for the people in the back!
Jeg sætter stor pris på din meget læseværdige blog. Især sproget – velformuleret og humoristisk- men også meget dine tanker om såvel minimalisme, samfundsstrukturer og relationer. Minimalisme-indlæggene har den store fordel at de er hyppige (kan ikke få nok fra din hånd ☺️), men jeg forstår godt, hvis du føler, det kan blive gentagende – for livet er jo gentagelser og vedvarende fokus kræver gentagelser. Måske du kan tviste dem lidt til en “ugen der gik”, hvad har fyldt i denne uge, lavpraktisk i tid og mentalt (sådan har nogle af indlæggene også været som jeg husker det), for på den måde får vi stadig lov at følge lidt hverdag og du kan smide lidt nyt i puljen, hvis det er det, der føles rigtigt. Ved ikke om det giver mening?
Nå, men hvad har jeg taget med mig, blev der jo egentlig spurgt: Mange ting, men særligt det med at tage sig sammen til at reklamere over ting, der går i stykker – også selvom det var billigt og selvom det er et år siden, det blev købt. Er blevet positivt overrasket over det personlige udbytte (penge retur eller ombyttet til nyt), og samtidigt føler jeg også at jeg skubber i den rigtige retning ift at vi ikke skal acceptere en brug-og-smid-væk-kultur.
Tak for din dejlige blog. Blev endelig ved i lige det format og den kadence, du har lyst til – vi læser bare gladeligt og taknemmeligt med.
Elsker de her indlæg – de skærper min opmærksomhed på forbrug og økonomi. Helt konkret samler jeg nu ‘spildvand’ til at skylle service, vande blomster mv. Og jeg er meget bevidst om at købe klogt ind til sociale arrangementer, så rester ikke ryger i skraldespand.
Er ugentlig eksempel på stort og småt holder mig til ilden 🙌 Og elsker oprydningsklubben – havde ikke overskud til at være med i 2024 – men jeg skal så meget have styr på det i 2025!
Jeg bliver så inspireret af de indlæg og glæder mig altid til at læse dem. Selv om jeg egentlig synes, jeg er ret godt “med” i forhold til madspild, oprydning, økonomi og bevidsthed omkring ting (og relationer), giver det mig altid ekstra inspiration at læse om, hvilke områder du i ugens løb har haft fokus på. Håber de fortsætter!
Jeg glæder mig hver uge til dine M indlæg! De er lige inspirerende for mig hver gang og du har sparet mig mange penge og for mange ærgrelser gennem årene. Og alle dine andre indlæg er også en fornøjelse at læse. Jeg læste engang mange blogs hver dag. Nu læser jeg kun to om ugen – og din er den ene!
Glædelig jul til dig og dine
Jeg er meget glad for alle dine indlæg. Godt sprog, glimt i øjet og en fantastisk evne til at tage det berømte skridt tilbage for at se den større sammenhæng. Jeg kan godt blive ret overvældet af alt det, du når. Meget inspirerende!
Jeg har især været inspireret af det store ansvar du tager mht madspild til fælles arrangementer i skolen og i familien.
Og mht at få ting ud af hjemmet men på en måde hvor de bliver værdsat et andet sted, er jeg inspireret af dine erfaringer med lokale grupper, marketplace etc.
Det er utroligt tilfredsstillende at få folk til at hente og blive glade for noget, der har udtjent sit formål hos os.
Jeg læser med uanset det format, du bestemmer dig for.
Jeg er også glad for dine indlæg – især det der med på en overskuelig måde at komme igennem oprydning af alle rum hvert år, har været virkelig brugbart.
Dit fokus på madplaner og at mindske madspild har også været rigtig brugbart – og har hjulpet mig til at tænke på nye måder omkring retter og madpakker.
Fordi det er råd og erfaringer fra en konkret person, kommer jeg til at tænke over mine egne prioriteter. Jeg har områder, hvor jeg bruger flere penge end dig, mens jeg bruger cirka nul kroner på parfume, lyskæder og lys. Men det er en pointe i sig selv – at blive opmærksom på, at prioriteter og behov er forskellige. At bruge sine penge der, hvor de bringer glæde, i stedet for bevidstløs at blive ved at gentage ting.
Tak!
En trofast læser her – fra den gang du kun havde Anton, og mine børn havde den alder dine har nu! Jeg er vild med din blog og din måde at skrive på 🙂 I forhold til M-indlæggene så synes jeg du ofte har inspireret mig, og stadig gør det men helt konkret har du lært mig, at næsten alt kan fryses!! Jeg bliver hængende hvad end du finder på – men for mig fint at mixe lidt mere, hvis det er det du ender med.
Jeg er stor fan af indlæggene. Jeg har lært en masse – køber blandt andet ansigtsrens fra coop365 nu. Billig og meget effektivt.
Jeg stopper op, inden jeg køber noget. Restetapas er også blevet en ting. Og så skriver jeg ned. Du har ofte nævnt at skrive ned fra år til år.
Forleden ringede jeg også og hørte om jeg kunne spare noget på mit linse abb. Så ja den kontinuerligt øgede bevidsthed, er en god ting.
Bare helt enig med de øvrige indlægsskrivere: pleeease fortsæt!! Ser frem til hvert eneste nyt indlæg fra din pen! 🤞👏👌👌👌