M2024, uge 39

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

Inden vi springer til ugens liste, har jeg brug for lige at adressere, at jeg godt ved, at jeg hænger. Både med indlæg og med at svare på kommentarer. Det irriterer mig, fordi jeg selv taber interessen for blogs og podcasts, hvis kadencen falder for meget, og jeg gider ikke være sådan én, der bare lige stikker hovedet ud ad døren, råber 4 sure ord, for så at gå MIA i ugevis og skrive ‘Haha – kender’ som svar på kommentarer.

Jeg har brugt for meget tid på at bygge det her community op til at lade luften sive ud af det; hvis jeg en dag vælger at lukke, så gør vi det sgu med manér. Konfetti, champagne, the lots.

Der er vi heldigvis ikke – men jeg har det sidste år tænkt meget over, at hvor jeg som lønmodtager altid var tvunget til at skabe balancen rundt om det worklife, jeg fik pålagt, så er det nu mig, der både tegner og bygger vippen.

Der er ret store sæsonudsving i min branche. Når vi alle sammen går ned i gear, falder mængden af opgaver. Det kan godt være en stressfaktor i forhold til økonomien. Når det hele så sparkes i gang igen, vælter opgaverne ind – samtidig med, at jeg jo også selv skal alt det, jeg bliver bestilt som tolk til. Når jeg skal til forældremøde, skal døve også til forældremøde. Når jeg skal til halloweenarrangementer, skal døve også til halloweenarrangementer. Når jeg skal til julefrokost – ja. You get the picture. Og når man skriver det, ser det meget indlysende og oplagt ud. Men det er sgu stadig kommet lidt bag på mig. Jamen, det ved jeg da ikke?? Måske fordi jeg, som min veninde engang sagde til mig, er både det klogeste og det dummeste menneske, hun kender.

Men det har betydet, at jeg det sidste år, nu hvor jeg efterhånden har styr på alt det lavpraktiske ift. at være selvstændig, er begyndt at lægge mærke til, hvad det er, der sker i de perioder, hvor jeg kan mærke, at pulsen hele tiden er let forhøjet, og jeg konstant føler, at jeg mangler tid.

Om sommeren handler det om, at børnene holder ferie, så selvom jeg forsøger at ramme det sted, hvor jeg både holder fri med ungerne, men også holder det økonomiske skind på næsen, så betyder det, at jeg helehelehele tiden er i gang. Enten med at arbejde, med at forberede noget til arbejde eller med at skulle planlægge lidt ferie for ungerne og jeg. Og inden nogen skriver ‘men man BEHØVER jo ikke lave noget hele tiden!’, så vil jeg gerne have lov at parkere den med, at jeg ikke tror, det er helt det samme at holde ferie 7 uger alene med to neuro-børn, som det er at holde 4 uger i familier, der enten har flere arme eller mindre neurospicyness.

Resten af året handler det, som skrevet ovenfor, om, at mit årshjul nu pludselig holder samme rytme, som brugernes – og hvor jeg som lønmodtager var sikret indkomst i lavperioderne, så er vilkåret nu, at det er i turboperioderne, jeg skal sikre mig, at vi også kan leve, når opgavemængden falder.

Begge dele har givet stof til eftertanke, og jeg har besluttet to ting.

Dels skal vi til næste år afsted på sommerferie. Ferie-ferie. Hvor jeg holder fri, og nogle andre sørger for maden.

Dels bliver jeg nødt til at finde måder at håndtere de mere tempofyldte perioder, så jeg ikke hele tiden halser efter mig selv og føler, at jeg underpræsterer på alle platforme. Det prøver jeg at være ret konkret omkring.

Jeg siger nej til aftaler, hvis jeg kan se, at den kommende uge er fyldt (hvor jeg normalt er optimist og har en omgangskreds, der er overbærende nok til, at jeg kan få lov at sparke den til hjørne og så melde ind, hvis jeg får en aflysning). Jeg har besluttet, at jeg arbejder i efterårsferien, men holder fri i juleferien. Og jeg har lavet en aftale med mig selv om, at jeg efter kl. 18 KUN laver det, der SKAL være styr på til dagen efter.

Det sidste rammer bloggen. For det er typisk den, jeg sidder med, når der er ro og ungerne enten sover eller dimser på værelserne. Men hvis ikke mit hoved får bare en lille smule ro, eller jeg hænger (virtuelt) ud med nogle af Mine Mennesker, så bliver jeg sur og skør og stresset.

Så det handler ikke om, at jeg er blevet ligeglad eller er ved at luske af i nattens mulm og mørke. Det handler bare om, at jeg forsøger at sætte min energi i langsigtede aktier, så det bliver ved med at være sjovt at blogge, og så jeg stadig tapper så meget ind i min omgangskreds, at vi har værdi for hinanden.

Det håber jeg giver mening.

*

Og med ALT det sagt, er vi vist også ved at være klar til at vende tilbage til hovedsiden.

I den forgangne uge:

1.

Har jeg været rundt ved naboer og genboer og sige, at de bare kan plukke løs af mine krydderurter i forhaven. Jeg kan ikke nå at bruge dem selv, og på den her måde får vi alle sammen glæde af dem.

2.

Har jeg lavet en tråd i brancheforeningens fb-gruppe i et forsøg på at facilitere fællestransport til lørdagens generalforsamling. GDPR, den sure kælling, forhindrer, at man må dele info om, hvem der er tilmeldt, så bare en opfordring til at gøre det samme, næste gang man skal deltage i noget, der involverer transport. 

3.

Er jeg begyndt at vaske bægre fra skyr og yoghurt af og gemme dem. Lige om lidt har nærmest alle i familien fødselsdag, og der er halloweenarrangementer og julebagning til højre og venstre. Bægrene er gode at have, så folk kan få rester med hjem, uden at man tømmer sit eget skab for plastik, og som ekstra bonus kan de stables, så de ingenting fylder.

4.

Var fredag en dag, der vejrmæssigt var bøvlet et solidt stykke over gennemsnittet for os, der bor i Esbjerg (og Vejle).

Men hvis man tager den (godt nok noget stramme) ja-hat på, var det en god mulighed for at stressteste sit preppergame.

Jeg var på job, og havde inviteret gæster til om aftenen. Jeg havde fri 15.30, og den tur, der normalt tager 24 minutter, endte med at tage 2,5 time. Det var én af dem, hvor pulsen bare langsomt kravlede op i takt med, at de veje, jeg kørte ned ad, viste sig at være ufarbare pga. vand, og hvor det gradvist blev mere og mere problematisk at køre tilbage af den vej, jeg kom fra, fordi vandet bare steg og steg og steg.

Hvis man tror, jeg overdriver, kan man lige få Syd- og Sønderjyllands Politis billede af motorvejsafkørslen, der ligger 2 km. fra, hvor jeg bor, som den så ud kl. 16.30:

Efter halvanden time begyndte jeg at forholde mig til den ret reelle mulighed, at jeg kunne ende med at skulle overnatte i bilen.

Her var jeg virkelig, virkelig glad for, at jeg i bilen har:

*Et tæppe

*En håndfuld proteinbarer og en rulle kiks

*En powerbank – som er opladet

*Papir og vådservietter

*Et Danmarkskort af papir

*En smule kontanter

*Diesel nok i tanken til at kunne holde varmen natten over, hvis det her sker til vinter.

Til gengæld har jeg glemt at smide drikkevand i bilen, så nu har jeg ompakket den lille grab-bag, jeg har stående, så den også indeholder halvanden liter vand.

For mig er det smart, at jeg har tingene samlet i en stofpose, fordi den er nem at tage med ind, hver 5./6. uge, så powerbanken lige kan få lidt strøm og proteinbarerne kan skiftes ud. Det ville jeg ikke huske at gøre, hvis tingene var spredt i handskerum, sidelommer og kasser bagi.

Samtidig glæder jeg mig over, at mine forældre og jeg allerede nu har en slags rutine med, at jeg skriver, hvis tingene begynder at se lidt bøvlede ud, så de henter børnene, uanset hvad. Det er én stressfaktor mindre.

Jeg sendte også en kærlig tanke til min nøgleboks, som sidder i carporten, og som jeg også gerne vil slå et slag for her. For nu ville skæbnen, at jeg tolkede nogenlunde i nærheden, men jeg tolker jævnligt i både Holstebro og Sønderborg. Bliver vi ramt af noget tilsvarende, når jeg har så mange kilometer hjem, er det smart, at børnene eller hjælpsomme sjæle selv kan låse sig ind, og her betød det, at jeg bare skulle koncentrere mig om ikke at ramme de måger, der – YDERST provokerende – lå og svømmede rygcrawl på vejen, fordi jeg vidste, at både børn og gæster sad trygt og sikkert i varme huse.

Så selvom de her situationer ikke er specielt fede – og SLET ikke for de stakkels mennesker, der igen-igen står med haver og kældre, fulde af vand – så kan de stadig være gode til at stressteste de tanker, man har gjort sig om undtagelsestilstande. Det her var 8 timer. Det er, set i forhold til, hvad vi KAN risikere, ingenting.

Månedens Mål, september (4/4)

Inden vi lige går til opsamling af månedens ideer og genetablering af vaner, vil jeg lige hive et spørgsmål frem, jeg fik i kommentarfeltet sidste uge, hvor jeg blev spurgt, hvilket el/gas-selskab, jeg har, og om det er ét, jeg kan anbefale.

Jeg har EWII, som jeg er udmærket tilfreds med. Jeg kan godt lide, at man ikke betaler aconto, og at jeg betaler månedsvis. For mig fungerer det godt, at jeg hver eneste måned får en mail med info om, hvad de har trukket på mit kort, så det ikke bare står og gemmer sig på en betalingsoversigt et sted.

Jeg synes, det er nemmere at kurskorrigere løbende, når jeg har den seneste måned i frisk erindring og kan se, hvad den har kostet mig. Det havde jeg svært ved, da jeg var ved Norlys, fordi der med kvartalsvis aconto-betaling både er de fremadrettede opkrævninger og de bagudrettede reguleringer (for 3 måneder ad gangen) at jonglere med.

Så for mig handler det udelukkende om bedre overblik. Service osv. har jeg ikke mærket forskel på.

Men måske nogle af jer derude har erfaringer, gode såvel som dårlige, I kan byde ind med?

*

Vi slutter med 3 korte lister, hvor jeg prøver at opsummere, hvad vi har været omkring de seneste 3 uger.

A. Tips til at bruge strømmen, når den er billig:

*Læg en app eller en genvej ud på forsiden af din telefon, så du nemt kan holde øje med el-prisen, og se, hvornår på dagen, strømmen er billig.

*Vælg gerne en app, der kan sættes op til at tracke dit forbrug, så du ikke bare kan se priserne på strøm, men også løbende følge med i, hvor mange kWh, du bruger. Jeg er glad for appen Watts.

*Lær tarifperioderne udenad, eller sæt app’en op til at vise strømprisen inklusiv disse.

*Invester eventuelt i et timerstik, så du kan flytte en del af dit forbrug til de billige timer. De fleste timerstik kommer med en app, så du også kan slå stikket til, hvis du sidder på jobbet eller i en hængekøje i Spanien.

*Øv dig i at opdage, hvornår du gør noget af vane. Eksempelvis plejer jeg at starte opvaskemaskinen om morgenen, lige når jeg har ryddet af bordet. Men møder jeg senere, gør det INGEN forskel, om jeg starter den klokken 7 eller kl. 8.30 – den når ikke at blive færdig, så jeg kan tømme den, inden jeg kører alligevel. Men strømmen er billigere op ad formiddagen end i morgentimerne, hvor alle bruger strøm.

*Hvis man er meget hard core, kan man have en liste, hvorpå man skriver det, man gerne vil gøre, næste gang der er billig strøm. Afrime sin fryser, lave langtidsbagte tomater, afkalke elkedlen osv. Det er helt sikkert i småtingsafdelingen, men de fleste ville samle penge op, hvis de fandt dem på gaden, uanset om det var en 5’er eller en hundredkroneseddel, der lå der.

*Sidst men ikke mindst: Målet med hele øvelsen er, at man prøver at file på sine vaner der, hvor man kan, uden at det bliver en besættelse.

Men det gør en forskel at tænke over det, for en gennemsnitsdansker bruger ca. 4200 kr. om året på el, hvilket er omkring 11 kroner om dagen. I søndags kostede en kWh 1,31 kr. kl. 14-15 mens den kostede 3,11 kr. kl. 19-20. En vask tager cirka en time og koster ca. 1 kWh – you do the math.

B. Tips til at skære ned på sit forbrug:

*Fyld (op)vaskemaskinen helt op, når du vasker. Overvej om tøj kan luftes i stedet for vaskes, og om børnene kan spise frokost af den samme tallerken, som de fik et stykke ristet brød på til morgenmad. Brug vandflasker eller glas af forskellige farver, så alle mand kan drikke af samme flaske/glas hele dagen.

*Tør tøjet mest muligt, enten ude eller i et rum med udsugning, inden du eventuelt smider det i tørretumbleren.

*Brug evt. et timerstik eller en stikdåse til at samle alle de devices i, der ellers står på standby, så du kan tænde/slukke ét sted.

*Afrim din fryser og tø mad op i køleskabet, så du udnytter kulden, maden afgiver, til at holde de magiske 5 grader.

*Brug så få varmekilder som muligt, når du laver mad. Tilbered det hele enten på komfuret eller i ovnen, og overvej om en brødrister, en elkedel eller lign. kan tænkes ind som alternativer.

*Brug så små gryder som muligt, sørg for at lægge låg på dem, tøm ovnen, inden du tænder den, og brug så lidt vand, som det er muligt ved tilberedning.

C. Dilemmaer:

Når man øger fokus på et område, får man også pludseligt øje på steder, hvor det kan være svært at finde ud af, hvad den bedste løsning er.

F.eks:

*At minimere sin garderobe betyder, at man må vaske oftere.

*Er det bedst at vaske en halv maskine, når strømmen er billig eller at vente til maskinen er fyldt og strømmen er dyr?

*Skal man udskifte en gammel bil eller en strømsluger af et køleskab med en ny, mere miljørigtig model? Hvornår opvejer nyproduktion/merforbrug den belastning, de gamle ting udsætter miljøet for?

*Hvad er på den lange bane mindst belastende for klima/miljø: At købe de allermest energirigtige produkter i udlandet eller at gå med nogle knapt så strømlinede, der er produceret tættere på?

Der er ikke ét svar på, hvad det er bedst at gøre, og al min research har bare ledt mig til den konklusion, at den her slags dilemmaer afhænger af så mange variabler, at der ikke er ét entydigt svar på, hvad man bør gøre.

Når jeg lister dem her, er det egentlig bare for at sige, at det her er områder, hvor jeg også må navigere efter mavefornemmelse og dagsform – og for at lave en kollektiv reminder om, at man ikke skal ofre alle de gode vaner, der GØR en forskel for både økonomi og miljø, fordi der *også* er områder, hvor emnet er for komplekst at forholde sig til.