M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.
Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.
Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.
I den forgangne uge har jeg:
1.
Haft brug for noget værktøj og nogle ting til børnenes penalhuse, som gav anledning til at rode lidt rundt i de kasser, jeg har på alle hylder i hele huset.
Da først 7 af dem stod på køkkenbordet i den skarpe sensommersol, kunne jeg godt se, at et par af dem måske var klar til at sende på pension, og det gav anledning til en form for Tetris, hvor jeg smed ud, sorterede og fordelte indholdet fra samtlige kasser anderledes.
En del af grunden til, at jeg kan bevare overblikket over det meste, selv når det går stærkt, er, at jeg er ret god til at organisere, og her er kasser bare virkelig gode. For modsat skabe og store skuffer, så er den afgrænsning, der naturligt ligger i at have fx. 30x30x30 cm. til rådighed, med til at sørge for, at man ikke får væltet mere sammen, end man kan holde styr på.
Men efter utallige flytninger, har jeg også efterhånden lært, at det mest optimale er at købe opbevaringsløsninger, der enten kan klappes sammen, skilles ad, stables eller tåle at stå på loftet.
For kasserne, jeg har i mit bryggers, er virkelig gode til formålet; de er store og uden låg, så man faktisk får smidt skoene i dem, når man har et par uger, hvor det ikke lige er *dem*, der er yndlings – men de er af stof. Det betyder, at de SKAL opbevares ved stuetemperatur, hvis man rykker rundt og har et par stykker i overskud.
Derfor er jeg endt med at gå målrettet efter, at de opbevaringsløsninger, jeg i dag erhverver mig, skal kunne tages ud af rotation, men stadig gemmes, så jeg har dem, næste gang, jeg får Verdens Bedste Ide.
De seneste jeg har købt, er (tilfældigvis) alle fra Ikea:
(Billeder tyvstjålet fra Ikeas hjemmeside)
De øverste kan skilles helt ad, så de bare er en stak firkanter, og de store vasketøjskurve nederst, (som vi bruger til bamser) kan foldes sammen, så de ikke er højere end en flad tallerken.
(Sidstnævnte ville i øvrigt snildt kunne bruges til andre formål, f.eks. visne blade i haven, hvis man bor, så man ikke lige kan bakse rundt med en havespand, eller hvis man har brug for en ekstra stor skraldespand til et DIY-projekt).
2.
Har jeg bedt børnene oprette hver deres ønskeseddel på deres respektive iPads.
For der er langlanglang tid til jul. I know. Men Anton har fødselsdag i november, og jeg VED, at hvis vi først slut-oktober skal til at finde på, så bliver alle ønsker en direkte udløber af opportunistiske legetøjs- og techgiganters forsøg på at pushe specifikke varer ud i fjæset på os.
Med et adhd-barn, som ønsker sig alting, inderligt, brændende, nunuNU!, er det desuden også et ret godt hjørnespark, fordi det er med til at synliggøre, at det, man *næsten* ikke kan leve uden i dag, ikke engang er på Top 10 om 3 måneder.
Det er en svær øvelse, det der. Faktisk. For jeg ved, 1:1, hvordan hun har det. Den metafor, jeg blev ved med at vende tilbage til under min egen udredning var, at jeg altid har haft et hul indeni, og ligemeget hvad jeg prøver at fylde i det, så er det ikke dét, jeg leder efter,
Det har resulteret i virkelig mange, virkelig dårlige beslutninger, og selvom jeg godt ved, at jeg ikke kan fjerne alle sten på vejen for hende, så håber jeg, at jeg med den her øvelse, kombineret med en MEGET aktiv indsats for at sætte ord på og mærke efter, stadig kan hjælpe hende med at undgå bare nogle af de fælder, jeg selv er gået i.
3.
Har jeg måtte æde, at vi stadig ikke er i mål med nye mobiler til hele flokken.
Frida har fået en iPhone 11, vi har købt af en tidligere, god kollega, og planen er stadig, at Anton skal overtage min 12’er, når jeg køber en ny.
Men fordi YouSee pludselig var helt korslagte og kontrære, endte vi, som jeg skrev i sidste uge, med at skifte teleselskab.
Nu er vi så langt, at det faktisk ikke kan betale sig for mig at købe en ny iPhone, før den nye 16’er kommer til november.
Og ikke fordi jeg er sådan én, der partout skal have den sidste nye model.
Men jeg har så store børn nu, at vi de næste 4-5 år kommer til at køre send-videre-modellen, og derfor er jeg endt på, at det nok giver mest mening at tænke ind, at den telefon jeg køber, skal kunne leve så længe som muligt – og det kræver, at den kan køre opdateringer.
For apropos vores snak om børn og mobiltelefoner, synes jeg kun, at det bliver stadigt vigtigere, at telefonerne kan holdes opdaterede med de seneste sikkerhedsopdateringer, der garderer bedst muligt mod hacking og spyware.
Men fordi det har trukket ud, har jeg haft tid til at nærstudere alle typer af rabataftaler så grundigt, at jeg, når den nye 16’er kommer, vil starte med at tjekke, om den billigste løsning er at købe telefonen på afbetaling over et år, direkte fra en butik. Det er det (for mig) lige nu på 15’eren. Og reelt er det jo det, vi gør, når vi køber en mobil med abonnement hos vores teleselskab; det er bare ikke sådan, de fleste af os opfatter det.
Månedens Mål, september (1/4)
Som jeg løftede sløret for i sidste uge, kommer september til at handle om at re-fokusere på vores el-forbrug.
Det er tiltrængt for mig, kunne jeg se, da jeg åbnede min app, som jeg ikke har rørt siden foråret, for mit forbrug er stille og roligt kravlet op i orange zone – og hvor det, økonomisk, er til at have med at gøre nu, så bliver det virkelig, virkelig træls efter 01.10, hvor vintertariffen igen ryger på.
Men vi starter blødt ud med at repetere de hårde facts:
*Tarifferne 2024 ser sådan her ud:
*En gennemsnitsdansker bruger 4,3 kWh om dagen.
*Der er forskel på, hvordan vi bruger vores kWh, afhængigt af, om vi bor alene eller sammen, om vi bor i lejlighed eller hus osv. osv,, men uanset hvilke tabeller, jeg graver frem, viser de, at godt halvdelen af den strøm, vi hver især bruger, går til tøjvask, underholdning og madlavning.
Jeg har brugt nogle timer på at google og nærlæse, og til min store overraskelse er langt de fleste tal, jeg kan finde, faktisk fra før 2022 og krigen i Ukraine. Også selvom artiklerne er nye. Det forstår jeg ikke helt, for uden at være ekspert, undrer det mig, hvis ikke de stigende priser og det generelle vanvidscirkus, verden har forvandlet sig til, har fået os til, grundlæggende, at ændre vores vaner.
Derudover studser jeg over, at stort set ingen artikler nævner el-biler. Jeg er med på, at man selvfølgelig er nødt til at opgøre forbruget på disse særskilt, fordi det ellers skævvrider alt, idet ikke alle har (el)bil – men det er da en smule sært, at det i mange artikler bare bliver helt forbigået?
Nå, men når det er sagt, så peger det meste af det, jeg kan finde, stadig i samme retning.
I meget runde tal ser fordelingen af vores elforbrug generelt sådan her ud:
Vaskemaskine/tørretumbler: 25%
Underholdning/TV: 25%
Køl/frys: 20%
Madlavning: 10%
Belysning/diverse: 20%
Det er nok de færreste af os, der har stærke følelser knyttet til sådan en oversigt, fordi den er vag og kan være svær at oversætte til hverdagsliv og lys over køkkenbordet.
Derudover er en del elforbruget jo svært at ændre på, sådan fra dag til dag. Mobiler, computere osv. er efterhånden så nødvendige, at de bare er nødt til at være opladede 24/7, og det kræver strøm. Og selvom køleskab og fryser selvfølgelig kan skiftes ud til mere energivenlige modeller, når de dør, bruger de, lige her og nu, det, de bruger.
MEN.
I den her sammenhæng er det (stadig) vigtigt at huske, at du kan spare penge på strøm på to måder:
A: Du kan sænke dit forbrug; altså bruge færre kWh.
B: Du kan bruge strømmen, når den er billigst.
De to muligheder breder jeg ud over de næste ugers indlæg, hvor vi selvfølgelig også skal snakke lidt om miljø.
*
Hvis du vil være med, er denne uges opgave ret overkommelig: Du skal bare (gen)finde den app, du brugte til at tjekke strømpriser sidst, opdatere den og flytte den ud på forsiden af din telefon, så den igen ligger et sted, hvor du ser den dagligt.
Jeg bruger Watts-app’en, men Norlys nævner disse 4 som andre mulige bud:
- Norlys Energi
- Min Strøm
- Elspotpriser
- Mit Elforbrug
Nr 1:
TAK for lige netop den kurv, jeg har ledt efter “for evigt”. Og *psst* ikea, burde der ikke falde lidt spons monetos af her..??
Nr2:
Hvor er du bare en god mor!
– elsker dine overvejelser om at give bedre vaner og større selvindsigt videre til dine unger!!
Nr3:
Hatten af for at lege voksen på honor levels i el-forbrugs-forståelse.
Her blir det max til at sætte en vask over, når det er billigst👍
Haha – jamen, det ER som om livet bliver lidt nemmere, når man finder Den Rigtige Kurv, ikke?:)
Og tak. Det er jo lidt med bind for øjnene, fordi jeg prøver både selv at finde ud af at navigere i det, samtidig med at jeg forsøger at vurdere, hvad det ville have hjulpet med mig at vide. Men jeg er nået frem til, at det er bedre at gøre et eller andet, og så måske være nødt til at kurskorrigere efterhånden, end bare at stikke hovedet i busken.
Dommen falder om 12-15 år… 🙂
Ift elforbrug og nye vs gamle hvidevarer så synes jeg det er rigtig svært at regne ud, hvad den rigtige vej er. (Dit indlæg berører den problematik en lillebittesmule så jeg tillader mig at smide mit dilemma her)
Det vil altid være bedre for både miljø og pengepung at slide sine ting i bund og reparere så længe det kan lade sig gøre. Prisen og miljøbelastningen af en ny hvidevare vil (næsten) altid være højere end den ekstra udgift man har til el.
Hvad gør man så når ens bil/hvidevare/elektroniske dims/tøj er slidt op? Køber nyt eller brugt? Ved brugtkøb finansierer vi andres brug og kastkultur. Men det er utopisk at tro vi får hele verden med på at slide ting i bund.
Vi gør hvad vi kan i vores lille priviligerede familie: vores bil er fra 2009 og først nu klar på udskiftning, vi køber hvidevarer af høj kvalitet og reparerer selv på de gamle indtil vi ikke kan fikse selv mere. Tøj bliver lang hen ad vejen købt brugt. Men vi skal ikke være blinde for at vi er superpriviligerede: vi har tid, fingersnilde og mod til at reparere selv. Vi har råd til at købe nyt af god kvalitet når det gamle brænder helt sammen. Vi bor i et hus og behøver ikke flytte bolig ofte. Den mulighed har ikke alle.
Det er så fint, at du smider det her. Jeg planlægger at komme omkring dilemmaer som netop det her, enten i den her uge eller i næste, så jeg sparker den lige til hjørne for nu. På den måde håber jeg at få samlet alle de gode input, som folk har til lige præcis dét i samme kommentartråd.
Det håber jeg er ok.
Altid ok 😊og glæder mig til opfølgeren
Uh det her synes jeg er så vigtigt hverdagsfokus. Og samtidig også til at få grå hår i hovedet over at “tillade sig” at sætte en vask over, så den ikke er færdig kl 06, hvor ingen er vågne…
For mig tipper opmærksomheden nemt over i klimaskam, og trælse skænderier med partner om hvor-mange-gange-skal-jeg-sige-at-vi-sætter-vaskeren-til-at-køre-om-natten..
Enig – og det skal vi også omkring. For det er, tror jeg, et større problem, end man lige tror, at det kan blive så overvældende og omstændigt, at man i stedet for at gøre lidt, helt opgiver på forhånd.
Godt, du skriver:)