M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.
Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.
Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.
I den forgangne uge:
1.
Har jeg besluttet, at vi skal have et gardin som det, Anton har fået, sat op inde ved Frida. Hun har eftermiddags- og aftensol, og det betyder, at hendes værelse er en sauna omkring sengetid, når solen skinner så meget, som den har gjort den sidste uge.
Ligesom Anton har hun et mørklægningsgardin, men det suger varme – og det er sgu også bare træls at lukke AL lys ude.
Fridas seng står op ad den væg, hvor vinduet er, og da både hun og hendes veninder er nogenlunde ligeså rolige som tændte elpiskere på speed, virker det på forhånd som en dårlig ide at hænge flagrende stof op, som de kan blive viklet ind i. Derfor er løsningen, der fungerer så godt på Antons værelse, ikke gangbar hos hende.
Men jeg er kommet i tanke om de bruseforhængs-stænger med fjedre, der sådan set bare sidder i spænd, og sådan én kan jeg sætte op inde i fordybningen, så gardinet ikke kommer til at hænge på ydersiden/væggen, men inde i selve vinduesrammen. (Jeg skal nok smide et billede, når jeg får det sat op).
Ligesom hos Anton betyder det, at der ikke skal bores i væggen, og at løsningen kan pilles ned og opbevares i et plakat-rør bag en dør i efterår- og vintermånederne.
2.
Har vi ramt solcremes-perioden, som alle herhjemme hader inderligt.
Vi har fundet hvert vores mærke, hvor vi kan leve med både lugt og konsistens, og sådan må det være. Men børnene skal også have solcreme med i skole, og her har jeg de sidste år været træt af at skulle købe en ekstra til dem hver, for det er virkelig meget solcreme at have stående, når vi går på sommerferie.
Jeg har læst 1600 artikler om, hvorvidt man kan gemme solcreme fra år til år eller ej – men jeg ender altid med at smide det ud, fordi det bliver slæbt med ud i verden, bliver åbnet og lukket på steder med sand og vand, og hele tiden ligger i varme biler og direkte sol. Det er muligt, at faktoren kan overleve, men jeg synes faktisk ikke, at det er særlig lækkert ift. hygiejne og konsistens.
I sidste uge skulle jeg bruge noget bagerst i mit badeværelsesskab, og da jeg trak kurven ud, lå der i den de små silikone-flasker, jeg sidste år købte til at fylde sæbe og shampo over i, da vi skulle på ferie.
Man kunne næsten høre tegneserie-pæren over mit hoved sige *pling*.
Så nu har jeg fyldt en sjat af deres respektive solcremer over i sådan én, og de har fået den i skoletasken med navn på. Den fylder meget lidt – og skulle de få den smidt væk, kan jeg købe en ny silikoneflaske, og *stadig* er det billigere, end hvis jeg skulle havde købt en ekstra, ny solcreme til dem hver.
3.
Er vi gået i gang med at kigge på Fridas fødselsdag, fordi hun gerne vil holde den sammen med en anden pige fra klassen.
Jeg konsulterede Bogen, og kunne se, at jeg faktisk både har en stak overskydende invitationer samt lys og servietter fra sidste år liggende.
Derudover kunne jeg også læse min egen påmindelse til mig selv om de melanintallerkner og -skåle, jeg har, som står i en kasse i entreen, fordi de fylder for meget i et køkkenskab. De er stadig så nye for mig, at jeg godt kan glemme, at jeg har dem, så derfor har jeg lavet et notat om det, så jeg ikke kører dobbelt op på klimabelastning ved både at have købt dem og købe engangsservice, når der er optræk til fest.
Månedens mål, maj (4/4)
Jeg nåede til min tørretumbler i torsdags, og modsat både opvaske- og vaskemaskine, syntes jeg faktisk, at den var mere træls end forventet.
Vandopsamlingsbeholder og fnugfilter i lågen var til at gå til, men det store filter i bunden af maskinen var godt, gammeldags træls. MASSER af lag, som er umulige at komme ind imellem, bøvlede hjørner og sammenføjninger, og det primære filter bag noget formstøbt plast i verdens mest uoptimale vinkel. Hvor fjendtligt et design kan man næsten vælge at producere??
Efter i 20 lange minutter at have bandet, så hærdede sømænd ville rødme, slæbte jeg den med udenfor, og spulede den med min haveslange. Jeg har én af de sprøjtepistoler, der kan vælges indstillinger på, og jeg valgte den, der hedder ‘Center’, men som sagtens kunne have heddet ‘Vold!’.
Der skulle jeg være startet, for det tog 3 minutter at højtryksspule filteret nærmest sterilt.
Tumbleren er samlet igen, og selvom det var over-medium træls at gøre den ren, er det rart at vide, at det er gjort.
—-
Med en håndfuld dage tilbage af maj, og juni og sommer i horisonten, har jeg tænkt lidt over, hvad det næste mål skal værre.
Jeg vil usandsynligt gerne slippe for at skulle tilbage i dagpengesystemet, og derfor har jeg taget alt, hvad jeg har kunne få op under neglene af opgaver de næste 5 uger – og det betyder, at jeg får travlt.
Samtidig kan jeg mærke, at der er sket så meget det sidste års tid, at jeg faktisk trænger til at lade det hele bundfælde sig. Der er nogle mål, jeg gerne vil arbejde med hen over efteråret, men for at kunne det, er jeg nødt til lige at mærke efter, hvad det nye udgangspunkt er – og så trænger jeg bare, helt lowkey, til ro.
Det går mere og mere op for mig, at pauserne er mindst ligeså vigtige som den aktive del af processen, uanset hvad jeg arbejder med, for roen er helt afgørende for at samle kræfter, for at kurskorrigere og for at sikre, at det, jeg bruger tid på, også er det, der er vigtigt for mig. Det kan jeg ikke, når jeg bruger al ledig kapacitet på at spurte og eksekvere, for så bliver det overflade, mosters hånd og rutine, og sådan vil jeg ikke leve.
Derfor har jeg besluttet, at M2024-indlæggene, og dermed også vores månedsmål, holder sommerferie i juli. Jeg kommer stadig til at klat-blogge, når der er noget tankeskrammel, der trænger til at blive hældt ud på papir, men jeg giver lige mig selv en måneds pause fra den faste tidsramme.
Men inden vi når så langt, har vi juni for fødderne, og målet her bliver lidt atypisk, fordi det består af flere små mål, der ikke umiddelbart hænger sammen. Overskriften kunne være ‘Gør klar til ferie’, og hvor jeg de sidste 5 måneder har kørt ét mål ad gangen, så kommer de her til alle sammen at være work-in-progress, hele måneden igennem.
De punkter, jeg har på min egen liste er:
*Have/skur
*Bogen (hvad har jeg noteret, hvad skal jeg huske)
*Vaske skraldespande af
*Spise køleskabet ned
—–
Er der nogen, der skal have noget med?
Jeg har fået kørt ind
Køleskabet rengøres hvert 14 dag
Helt, som slukkes for alle hylder ud, vaskes, og de rykkes lige rund, så den øverste kommer nederst
Og de andre rykker en hak
Så den hylde der er mest tryk på bliver aflastet ind imellem
Hvis det hele driller med tiden, hedder det bare engang så tæt på 14 dags tid som muligt
Og det har jeg kørt nu i 9 år
Det samme med vaskemaskine
Det har også kørt nu sådan i 7 år
Skuffen ud hvert 2 tirsdag den står lige i blød i sæbe vand, mens der spises
Den ene tirsdag bliver alt kroge i maskine ordnet
Den anden afløb og den dag bliver der vasket koge vaske på alle rengørings klude og gulv klude med afkalkning pulver i
Har samme ordning med frysere
Hvert halve år
Men en 14 dages +÷
Grøntsager – fryser er lige taget
Så jeg ved hvad der skal bruges nu og så den snart er klar til sæsonen starte og klar til hvad der nu bliver og komme i den
Det er et beundringsværdigt og effektiv rul. Godt udtænkt!
Hø hø. Jeg er meget imponeret over jer andre, men alligevel også lidt stolt af mig selv. Jeg fik ny opvaskemaskine for halvandet år siden, og den er blevet afkalket med citronsyre ca en gang i kvartalet. Mine tidligere opvaskemaskiner og vaskemaskiner har jeg gjort ABSOLUT INTET ved. De er aldrig, som i A L D R I G, blevet afkalkede eller så meget som tørret over med en klud, til trods for at vi bor i en landsdel med meget højt kalkindhold i vandet 🙂 nåre ja, alt er jo en proces, og jeg føler mig meget voksen og ansvarsfuld nu hvor jeg tager ansvar for det 😉
Du er DYGTIG!!:)
Men jeg tror, helt ærligt, også, at der er sket noget med holdbarheden af .. jamen, alting faktisk? Om det er fordi vi ikke må tilsætte beriget uran i tingene mere, eller om det er fordi, man er nødt til at vælge billigere materialer for at holde prisen på det samlede produkt nede, ved jeg ikke, men er det ikke lidt som om, at tingene går hurtigere i stykker nu end for 20 år siden? Det er i hvert fald min helt subjektive oplevelse. Derfor kan jeg mærke, at det for mig også føles vigtigere at passe lidt på tingene for at forlænge deres levetid, end hvis vi stadig havde kørt med de evighedsmodeller, vores forældres generation havde adgang til.
Da mine svigerforældre for et par år siden fik skiftet deres køleskab (der var holdt op med at virke fra det ene øjeblik til det næste), sagde de til ham, der kom med det nye: “Ja, det har jo holdt i 25 år” — hvorefter han slog en skraldlatter op og sagde: “Det kommer det her stensikkert ikke til.” Jeg ved ikke, om det er billigere materialer, flere digitale “dele” eller noget tredje, men de ting holder bare dårligere nu.
Ej, men det er vanvid. Den artikel, Tilde har linket til, giver mig lyst til at rive armene af mig selv.
https://www.zetland.dk/historie/s8qDRzGz-aOMNamWw-074b1