(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og mental-minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
Fordi i dag er d. 1. december, tænkte jeg, at det ville give mening at køre en tematiseret liste over emnerelaterede overvejelser, man kan gøre sig den næste måneds tid, hvor mange af os er så forblændede af Traditioner & Plejer, at vi helt glemmer alle de gode vaner, vi ellers er blevet ferme til at praktisere den resterende del af året.
Jeg har prøvet at dele emnerne op, og har man tilføjelser eller kommentarer, er man mere end velkommen til at supplere i kommentarfeltet, så vi har det hele samlet ét sted.
Mad & Madspild
Med de mange julefrokoster og sammenkomster, måneden byder på, er der belæg for at gøre en indsats for at forebygge madspild.
Når du planlægger menuen, eller beslutter, hvad du skal medbringe, så tænk ind, at maden skal kunne holde sig længere end bare til den rammer spisebordet.
Du kan f.eks.:
*Forberede det, der har den korteste holdbarhed sidst, så eksempelvis frikadeller ikke har været opvarmet 2 gange allerede første gang, de serveres.
*Overveje, om dele af en ret skal serveres on the side. Sprøde toppings til salat eller kartoffelsalat kan sagtens stå i skåle ved siden af selve salaten, ligesom sprødstegt bacon ikke behøver at ligge ovenpå den varme leverpostej.
*Tænke over, at mælkeprodukter forkorter holdbarheden markant. En salat med en dressing på creme fraiche er sjældent sjov på 3. dagen, men det kan en grøn salat med limesaft/honning eller olie/eddikedressing sagtens være.
*Være skarp på, at give overskudsmad videre til f.eks. bedsteforældre (hvis de gerne vil aftage), mens det stadig er friskt. Ingen har brug for en halv flæskesteg eller en skål ris a la mande, der kun er 4 timers holdbarhed tilbage i.
*Øse op og sætte på bordet lidt ad gangen. Det tager 10 sekunder at genfylde skålen med kartoffelsalat, men har hele baljen stået på bordet i 3 timer, skal det i skraldespanden, når du tager af bordet. Har du haft halvdelen til at stå i køleskabet, er der nem mad til de næste par dage.
*Være bevidst om, at du faktisk godt ved, hvilke rester, du typisk har i juledagene. Brug lige 10 minutter på at tænke igennem, hvad de kan omsættes til, så du får købt ind til det, inden det hele går op i flettede hjerter og mandelgaver. Spiser I f.eks. flæskesteg d. 24., så kan du jo snildt have burgerboller og lidt agurkesalat i baghånden, så resterne kan forvandles til flæskestegssandwiches i juledagene, hvor det gerne må være lidt nemt.
*Overveje, om de rester, du normalt smider ud, kan bruges til noget. Eksempelvis fungerer julesmåkager strålende som bund i en cheesecake, rester af nødder, chokolade og skumfiduser er lækre i en Rocky Road (der kan holde virkelig længe på køl), og rester af kød kan sagtens ternes og fryses, så det senere kan bruges som biksemad, i pitabrød eller som protein i en Buddha bowl.
Gaver:
*Ønskesedler er den reducerede CO2-udlednings bedste ven, for de er med til at sikre, at det, du køber, ikke skal sendes retur eller ender bagerst i et skab efter d. 24. Vi havde en god debat om ønskesedler og brugte gaver her og her.
*Vær lige en kammerat og tænk over, hvor du køber gaver, hvis du bestiller på nettet. Bor man i Hvide Sande er det f.eks. fedt nok, at de krus, man har fået dobbelt af, er købt i en Imerco, som man har lokalt, og ikke i f.eks. Magasin.
*En gave skal være nem for modtageren at bytte, hvis det er nødvendigt. Brug derfor 5 minutter på at tjekke, om modtageren selv skal betale for returfragt, eller om virksomheden kører med 7 sekunders returret. Specielt hvis du køber gaver på særlige tilbudsdage, som f.eks. Black Friday. Der er ikke meget jule-ånd over, at du shopper online, fordi det er nemt for dig, hvis det bare flytter bøvlet over på mormor.
*Hvis du arbejder ud fra et ønske om at begrænse ressourceforbruget ved at give hjemmelavede gaver, så er du nødt til at forholde dig til, hvordan modtageren har det med det, du planlægger at give. Der er ikke mange ressourcer sparet ved, at du laver karameller med børnene, hvor du bruger råvarer, strøm, glas, pap og snor til hjemmelavede skilte, hvis modtageren har det hyperstramt med mad, andre (=børn) har lavet, og derfor ender med at smide hele balladen ud.
*Skriv meget gerne på din egen ønskeseddel, hvis nogle af tingene må købes brugt. Jeg ønsker mig f.eks. tynde men tunge vægtskiver i år, og jeg er fuldstændig ligeglad med, at de er købt brugt. Men skriv det på, og sørg for at fordele dine ønsker, så du ikke får 6 20 kg’s skiver, der ikke kan byttes, fordi de er købt på DBA.
Diverse:
*Overvej, om der er ting, der giver mening at købe efter jul, hvor de typisk er sat ned, f.eks. kalenderlys, lyskæder og pynt. Husk at notere et sted, hvor du nemt kan finde informationen til næste år, at du allerede *har* købt det – for nej: Du kan *ikke* huske det om 11 måneder.
*Kør LED-lyskæder i stedet for dem med batterier, og invester i en timer, som kan holde i årevis, så du kun har lys tændt, når du er hjemme (og vågen) til at beundre det.
*Køl julemaden ned udendørs, inden du sætter den i køleskabet eller smider den i fryseren, når nu vi alligevel har fået en omgang permafrost udleveret. Jo varmere maden er, jo mere strøm skal bruges på at køle den ned, og det er der næsten ingen grund til, når hele verden lige nu er forvandlet til en dybfryser.
*Overvej, om det er billigst at lave tingene fra bunden eller at købe dem færdige. Den her er lidt kontroversiel, emnet taget i betragtning, men det kan godt betale sig at tænke situationen ærligt igennem. Uanset om der er tale om adventskranse eller pebernødder. Vi spiser f.eks. aldrig nogensinde småkager herhjemme. Aldrig. Da vi skulle medbringe nogen til et skolearrangement sidste år, havde jeg skrevet en indkøbsseddel, så vi kunne bage dem selv – men da jeg kom til at regne på, hvad ingredienser, som jeg INTET ville have at bruge til bagefter, faktisk ville ende med at koste (og vi hertil ikke engang havde lagt strømforbrug, bagepapir osv.), kunne jeg se, at det ville ende med at koste mig ca. 4 gange mere i rene råvarer at lave det selv, end at købe det hos den lokale bager.
*Begynd at tale med dine mennesker om minimalisme og om at ting skal bruges, så I får pillet gætværk og Emma Gad ud af jeres traditioner. I min omgangskreds tog vi hul på snakken for 4-5 år siden, og det betyder, at det i dag er fuldt ud legitimt at bruge rødvin, man har fået i firmagave, som værtindegave. Ligeledes er det også sket flere gange, at fejlkøb og mindre gaver, der næsten koster ligeså meget at sende retur, som tingene i sig selv er værd, er blevet konverteret til ‘tak for at lægge hus til’-gaver. Alle vinder på det.
*Vær åben for, at en kasse med dagligvarer eller en vinduespudser, der kommer en gang i måneden det næste halve år, kan være en langt federe gave at få end Tolkiens Samlede Værker. Min bedstefar bliver 96 nytårsaften, og han mangler intet. Synet er ikke, hvad det har været, og kræfter og overskud rækker ikke til et kursus i salsa eller Det Nye, Mexicanske Køkken. Han har flere hjemmesko, cardigans og uldtæpper, end han kan nå at få brugt op i dette liv – men jeg vil stadig gerne give ham noget, fordi han så hæsblæsende awesome. Derfor har gaverne de sidste år været netop gavekort til vinduespudsere, take away, eller mad, jeg kan lave, som jeg ved, han kan lide, eller kasser med dagligvarer, jeg ved, han bruger.
—————
Nu er det jeres tur. Jeg forestiller mig egentlig bare, at jeg lader tips og tricks stå, som de er, så jeg ikke forurener kommentarfeltet med svar og ævl, men bare holder det helt stramt, så både indlæg og kommentarfelt udelukkende kan fungere som inspiration.
Det må vist være minimalisme i sin reneste form.
Et lille bidrag: herhjemme venter jeg med vilje til efter jul med at købe “nye” fodboldstøvler, selvom det er tiltrængt, fordi jeg ved at det er en populær julegave – og der vil derfor, forhåbentlig, komme en god portion til salg på Reshopper i starten af det nye år.
(Må man skrive et forsinket svar på dit forrige indlæg??)
De indlæg er mine favoritter – for de er stærkt tanke-provokerende, og “rører” ved mange ting, som jeg ikke vender offentligt, eller dagligt med andre. Og det tør jeg efterhånden godt gætte på, at det gælder for mange af os – dine “trofaste” læsere!
Især dit dilemma over på den ene side dele, personliggøre og dermed af-tabuisere spørgsmålet om diagnoser. Og på den anden side ikke at ville være “talerør” eller offentligt eje omkring det, der er sårbart og unikt dit eget.
Så…..(lang snak for bare at sige:) Nogle gange får jeg (vi) ikke kommenteret på netop disse indlæg.
Fordi jeg tænker. Fordi de skal fordøjes. Fordi de rammer. Fordi de skal “lande”.
Det er, helt oprigtigt, rigtig rart for mig med sådan en tilbagemelding her. For jeg tænker 7000 tanker i sekundet, og jeg ved, at der altid er en risiko for, at de her indlæg giver 100% mening i mit hoved – og 0% i jeres. Når et kommentarfelt er stille, er min umiddelbare reaktion derfor altid, at jeg enten ikke har fået forklaret min pointe godt nok, eller at emnet ikke er relevant for andre end mig.
Så tusind tak for vigtig feed back.
Jeg var lige ved at skrive en kommentar bare fordi der var så tomt i kommentarfeltet. Og det fortjente indlægget ikke. Det rumsterer også i mot hoved, især det sidste med hvem egoisten egentlig er.
Tak for lige at pippe med her, Hanne. Det er meget værdsat.
Udover flæskestegs sandwich, som jo er KONGE reste mad, kan and og flæskestegs rester nemt bruges i en Ramen suppe eller i en måltidssalat. Begge dele er gode bud mellem jul og nytår, når man umuligt kan indtage mere jule mad.
Hos os er flæskestegssandwich d.25. også blevet en god ny tradition. Og sidste år lavede min søster en virkelig lækker asiatisk salat med rester af anden. Det var så lækkert med nogle helt andre smage end de julede! Det kan varmt anbefales 😊
Jeg har i et skab en kurv med de gaver og fejlkøb som jeg får samlet sammen i løbet af et år, men aldrig brugt eller returneret. Det inkluderer også tidligere års raflegaver, bingo- og lodtrækningspræmier, nissegaver og deslige.
Det er så den kurv, jeg tager fra, når jeg skal bruge en værtindegave eller anden høflighedserkendtlighed – eller i disse dage nye rafle- og nissegaver. Den type gaver, hvor det er tanken (og indpakning) mere end indholdet, der tæller.
Jeg gav et par år mine nu afdøde bedsteforældre en hjemmelavet middag, som jeg kom ud og lavede hos dem, og så spiste sammen med dem. De havde ikke det store overskud til madlavning. Det var en rigtig hyggelig måde at være sammen med dem på.
I min coronabarsel ønskede jeg mig kaffekort til Emmeryes samt lækkerier (chokolade, kaffe osv.). Det er så rigtigt at give folk sådanne ting, som giveren måske synes er “en kedelig gave”, men som skaber stor glæde hos modtageren. Tak for en skøn blog Linda (som jeg aldrig får kommenteret på) og rigtig god december.
Inspireret af dig, deler jeg ønskesedler op. Bonus er at ungerne ikke bliver skuffede over at få ens pakker.
Er stadig ikke kommet mig over køkkenrullegate. De halve ark er geniale.
Bryder lige min egen regel om ikke at tappe ind i kommentarfeltet her for at sige, at jeg VED ET SKRÆKKELIGT UHELD iGEN har fået købt en pakke med halve ark. Ej, men jeg holder det ikke ud!
Der er gået fire dage siden denne opfølgende kommentar og jeg griner stadig. Fabelagtig debat. Aldrig havde jeg troet køkkenrulle kunne være så sjovt. (Og halve arks for evigt i øvrigt, men med alt det andet du ser så klart, måtte der naturligvis gemme sig en brist et sted ;))
Jeg pakker forsigtigt ud og gemmer både gavepapir og-bånd i en kasse. Jeg har ikke købt nogen af delene i årevis. Økonomisk og bæredygtigt 🙂 jeg har også syet gaveposer af gamle dynebetræk og en juledug med hul i. Stofservietter, evt med navn på så de mindre grisede kan bruge deres flere gange. Drikkevarer står på køl på terrassen, sparer strøm og plads i køleskabet. Indenfor mental bæredygtighed har vi afskaffet gaver til voksne (udover min svigermor der insisterer på at købe noget (:D). Og børnenes gaver spredes ud over juledagene. Så bliver de ikke overloadet juleaften men har tid og ro til at pakke ud og nyde den enkelte gave.
Jeg prøver med de små minimalisme ting med svigerfamilien. Det går…. ikke så godt. Men i år er det os, der lægger hus til, og så bestemmer vi lidt mere. Prøvede sidste år at indføre en voksengave per person ved lodtrækning. Elskede konceptet. Men min svoger, en granvoksen mand på 47, blev så skuffet (det var ham og børnene der fik flest gaver) så nu er vi tilbage i gaveræset. Både min mand og min anden svoger har proklameret at de ikke gider at have gaver. Såeh….. det er jo fantastisk. Jeg vil bare gerne have gaver fra min mand og datter og så give gaver til de samme og så børn under 20….
Sidste år gav jeg min gamle moster og onkel årskort til Louisiana med ledsager. De har ikke mange penge, og er begge ret ramt på helbredet i perioder. Og jeg syntes bare de trængte til at komme ud og opleve noget andet end lægebesøg osv. Det er by far den bedste gave jeg nogensinde har givet, og jeg glædede mig SÅ meget til at give den!
Og de blev lige så glade for den, som jeg var for at give den – og har været afsted mange gange. Årskort til museer (dem jeg kiggede på) er overraskende “billige” i forhold til, hvad en enkelt indgang koster. Og når man har årskort, så kan man jo bare tage afsted til et kort besøg. Tage en udstilling af to omgange osv. Hvilket jo er perfekt for ældre mennesker, der ikke kan klare en hel dags udflugt. Og med ledsager, så har de kunne invitere familie og venner med.
Mange museer har også mange andre aktiviteter og events, så derfor får man virkelig meget for et årskort. Og derudover er pensionist årskort også billigere.
Så jeg kan på alle måder anbefale den idé til andre, hvis der er ældre i familien, som har alt (for det har de jo!) – og man stadig gerne vil give en gave.
Og så vil jeg godt slå et slag for at give folk det, de rent faktisk ønsker sig! Min mor var verdensmester i at sige “Det kan du ønske dig til jul!”, hvorefter jeg troligt skrev det på ønskesedlen – og så fik jeg det aldrig 😀 Fordi hun syntes det var kedeligt at jeg ønskede mig en støvsuger eller nyt sengetøj eller andre “kedelige ting”. Det var mest noget der skete da jeg var i 20erne, hvor pengene jo ikke var mange, og jeg ikke lige havde råd til selv at købe en ny støvsuger. Så hvis der er unge mennesker i familien, der i gang med at starte livet for sig selv, så giv dem den støvsuger eller sengetøj eller gryde 😉
Og i kategorien med at minimere forbrug, så bare et lille tip: Mange webshops sender deres varer i plastikposer. Jeg gemmer dem ofte, hvis de er intakte, fordi jeg så kan bruge en af dem, når jeg går ned med skrald. For når man bor i lejlighed på 2. sal, så går man ikke ned med alle de forskellige poser affald i tide og utide. Så når jeg tager mig sammen, så er der ofte lige en halv pose ekstra plastik fx. Og i stedet på at spilde en ny affaldspose, så tager jeg en af “pakke-poserne”, der alligevel skulle smides ud, til at samle resterne.
Buffet-reglen om at sætte mindre mængder på bordet og fylde op i stedet, kan overhøres til risalamande juleaften. Jeg putter mandlen i en lille skål risalamande, som så godt som bliver tømt ved første tur rundt om bordet. Så finder vi mandlen, og fylder op igen. Sådan at portion 2 reelt er fordi man har lyst til mere, ikke på grund af et åndsvagt konkurrencegen om en gave, man godt kan undvære.
I øvrigt er vores mandelgave tit nytårspynt. Noget alle kan bruge, og som alle i familien sætter pris på. (Vi elsker pynt 🙂 )
God ide med nytårspynt! Det kan både børn og voksne jo bruge!
Jeg forsøger også at finde mandelgaver, som kan bruges af alle, og som ikke er endnu mere spiseligt, for ingen kan nærmest overskue det, når vi når dertil.
De største hit so far har været en fin metal-fuglefoder-kugle, et fødselsdagsflag i stål og stof, samt en (ikke-jule)-lanterne – men nytårsgrej er en super ide!
Apropos at bruge rester af julemad, vil jeg lige slå et slag for ein toast/panini med fyld af and, rødkål, chilimayo, lidt salat og en klat andesauce i midten 🤤
Noget jeg fandt på i år: I stedet for at pakke alle kalendergaver ind lægger nissen et lille brev i julesokken og skriver, hvor deres gave er gemt (gerne et skørt sted fx i underbukseskuffen, ovnen, køleskabet el lign.). Kræver måske lige en gennemsigtig plastikpose afhængigt af gemmested, men ellers en win-win: Børnene synes det er sjovt at skulle på jagt efter gaven, jeg slipper for at pakke (endnu flere!) gaver ind og klimaet slipper for unødigt brug af gavepapir.
Jeg har valgt bare at ignorere traditionen (og den lille indre stemme, der siger “Men de var er jo i DIN barndoms jul”) og skrottet både kalenderlys og adventskrans. Begge dele er smukke traditioner, og ideen er skidehyggelig, men jeg får hovedpine af levende lys og bryder mig ikke om, hvad det gør ved indeklimaet, og jo, så er der ikke-levende-lys alternativer, men så skulle jeg ud at investere i det, og det må blive… når lysten til at gøre det måske melder sig.
Clementiner med til alt, der hedder sammenskudsgilde/buffet/tag-noget-med-arrangementer. De kan sagtens holde i nogle dage, kommer i deres egen hygiejnevenlige indpakning og er nemme at sende med folk hjem, skulle de ikke blive spist – og de fleste synes, det er lækkert med det friske og syrlige modspil til alle de andre godter. Den holder selvsagt ikke, hvis ALLE begynder at gøre det 😉
Herhjemme har ‘nissen’ i et par år været smart og købt én stor pakke legetøj på Reshopper eller DBA. Sidste år var det en stor pakke Playmobil, der blev fordelt ud over december, blandet med lidt dril og guf. I år et (SÅ FEDT!!!!) sæt Lego. Historien er, at drillenisserne har været på spil på julemandens værksted og rodet en masse legosæt sammen, men nu har Nissen fundet nogle brikker, der måske hører sammen, og vil husets børn mon hjælpe med at samle det? Så kommer nissen med små bunker af klodser, han finder i værkstedets rod i løbet af måneden. Bonus: Hvis der mangler klodser (og det gør der altså ofte i sæt, man køber brugt, trods lovning om det modsatte), er det bare Nissen, der ikke har fundet det hele, og den har på forhånd advaret børnene om, at de måske skal være kreative og bruge de klodser, de allerede har. Det kræver lidt ekstra forberedelse at sortere klodserne, og man skal selvfølgelig finde noget, der passer til alle børn i hustanden, men seriøst, det er GULD at slippe for alt muligt plastikdims, der kan også være penge at spare, og det giver så mange hyggelige samlestunder og et dejligt fælles projekt i løbet af måneden.
Jeg samler også på gavepapir, silkepapir osv., og når vi nærmer os december begynder jeg at gemme vores aviser. Alle gaver bliver pakket ind i noget, vi allerede har. Ofte har jeg også bånd fra tidligere gaver, men ellers køber jeg måske en bundt tofarvet garn eller nogle fine klistermærker, og så bliver de pakker sgu altid ret fine, selvom de bare er pakket ind i avispapir,
Nå ja, en enkelt mere:
De fleste med mindre børn kender til den uendelige strøm af tegninger og kreadims, der ryger med hjem fra børnehave og skole. Og det tager altid til i december og omkring andre højtider. Jeg har (efter lidt mental morsamvittighedswrestling) endelig fundet nogenlunde ro i at sortere det løbende og smide hårdhændet ud på egenrådig og næsten-daglig basis (ja ja, bare rolig, jeg gemmer selvfølgelig lidt udvalgte skatte og det, der har særlig affektionsværdi for dem, og det er kun sket et par gange, at de efterfølgende har spurgt efter noget, der er blevet gelinde smuglet i papirskralderen). Jeg har affundet mig med mængden af papir, der går til – de elsker at lave det, og det er vel godt for noget udvikling – men jeg kan ikke holde random bunker af papir og halløj over hele hytten ud i december, hvor der er forvejen er overtræk på pynt/visuel støj-kontoen.
I tråd med Lego-som-kalendergaver vil jeg slå et slag for puslespil på samme måde. Igen, det kræver at man selv har lyst til at lægge og dele op det op i passende bunker. Jeg fandt et brugt til 25 kroner i år (som, bevares mangler en enkelt brik – hvis det da ikke var mig selv der mistede den da jeg lagde det🤷♀️) og selvom jeg bandede hele projektet langt væk da jeg brugte en hel aften på at pakke det i 48 bunker (fordi 2 børn!) så er jeg SÅ taknemmelig for at slippe for både legetøjsskrammel og slik (som ellers ville have været det alternativ jeg nok var endt med at ty til, fordi jeg trods alt synes det er bedre end 48 små plastikdimser)
Næste år må jeg overveje at gemme en pose brikker hver dag og så lave en lille seddel – den ide er genial😊
Mit indspil kommentar til Lego/puslespilsjuelgaver: Min svigermor gør det med puslespil og tanken er virkelig god, men ungerne; not so much. De kan ikke bruge gaven til noget før vi er langt inde i December og der er brikker nok til at lægge brikkerne. Det ville hjælpe, hvis brikkerne kunne lægges, sådan at man fik et sammenhængende stykke hver dag. Og jeg forestiller mig det samme ville give mening med Lego. Jeg er virkelig fortaler for at gentænke gaveræset, men herhjemme virker modellen med opdelte legosæt og puslespil ikke helt. Vi er nået den 3. December og adventsgaverne fra farmor har ingen interesse. Mine unger er 5 og 8. Nåske virker det med ældre børn eller andre personligheder.
Jeg sorterer legoklodserne inden, så de får en portion, der passer sammen, og de kommer også i rigtig rækkefølge – så der kan bygges fra dag 1.
Men jeg tror, du har ret, der er selvfølgelig både personlighed og alder på spil. Og det er måske det allervigtigste: At finde frem til noget, der har værdi for dem, det er til. Ellers er al bøvlet jo ligegyldigt 🙂
@astrid nej ok, den har svigermor vist misforstået😂 puslespillet skal man selv lægge først og dele op i passende dele som passer sammen og som kan lægges hver for sig – ellers giver det jo ingen mening🤦♀️
Kan godt forstå ungerne ikke hopper på den, hvis det bare er en bunke assorterede brikker😅
Vi kører med det samme julepuslespil for tredje år i træk. Så skal det bare skilles i passende bunker efter jul, og vupti – så er det klar igen til næste år.
Vi samlede alle børnenes tegninger etc i en mappe da de var små og gav den til Oldemor. Hun var oprigtigt glad og tegningerne blev nøje kigget på hver og én. Så kunne vi selv gemme et par af de fineste/sjoveste til “Mindekassen”
Efter at have være gavekoordinatorer for vores fire børn, har vi i år forsøgt os med Ønskeskyen. Ét link, fire ønskelister og der er endda genvej til lige præcis det de ønsker sig. De har alle fire fine og fair ønsker.
Svigermor har valgt at kigge på listerne i Ønskeskyen og så har hun købt ting der minder om det børnene ønsker sig. Hun vil gerne handle i den by de bor i (hvor vi ikke bor), for at handle lokalt og der kunne man ikke få præcis det de ønsker, så derfor har hun valgt denne løsning.
Min egen mor vil kun have ønskelister på papir og ellers finder hun selv på noget.
Er gaverne til for giverens eller modtagers skyld?
Det var meget den debat, vi havde i de to indlæg, jeg har linket til. Min klare holdning er, at gaver skal fungere for modtageren. Men lige præcis Ønskeskyen hader jeg også. Jeg køber derfra, hvis det er det, jeg får i hånden, men jeg synes ikke, den er så brugervenlig, som den har ry for. Blandt andet synes jeg, at det er noget virkelig bøvl, at folk kan tilføje varer, når de er på bud, så der på den forside, jeg som giver kan se, står en helt anden pris, end den, varen reelt kan købes til.
Jeg tror, det her er én af dem, hvor man er nødt til at kende sit publikum, og så have lidt “nød”-ønsker til dem, der slår sig i tøjret. Tilskud til større gaver, gaver, hvor der er lidt manøvrerum (f.eks. ‘Flunkerbøger’ eller legosæt, som man selv sørger for at fordele, så de numre, man giver svigermor, ikke er på Ønskeskylisten osv) har fungeret godt her.
Jeg er ikke sikker på, at jeg synes, at det er sådan, det bør være. Men jeg er pragmatiker nok til at vurdere, at det er bedre selv at sætte rammerne for en løsning, der ender i det ønskede resultat, end at dø med sværdet i hånden for en sag, som modparten aldrig kommer til at forstå <3
Jeg har tidligere selv synes at Ønskeskyen var lidt for meget “bestillingsliste”. Men de ældre generationer i vores familie har de sidste mange år bedt os om at finde på ønsker som ikke er “taget af andre”. Hvis man gerne vil sikre sig det, så tænkte jeg, at man måske også lige ville gøre en lille indsats. Så derfor blev det Ønskeskyen. Alternativet er at vi skal sidde og koordinere ønsker for 4 børn til 4 forskellige dele af familien (som ikke selv taler sammen om det) og det er bare en tidsrøver.
Men jeg tror at du har ret i, at jeg må give mig lidt. Det må blive noget med at ønskelisten kommer på papir / i et dokument, men jeg kan ikke bruge hele november og december på at koordinere hvem af dem der køber hvad.
Kære Linda,
Jeg har ingen geniale tanker om dette emne. Jeg ville blot fortælle dig, at jeg er ved at hyggelæse mig gennem din inspirerende blog. Jeg er kommet til februar 2018 og jeg har elsket samtlige sider.
Tak! Og go’ vind med alt.
Sikke dog en fin kommentar at få – og sikke en vedholdenhed!? Der er MEGET tekst!:)
Tak for ildhu og for at sende lidt virtuel kærlighed retur <3
Apropos mandelgaver, så har vi i vores familie ret tit arrangeret det sådan, at dem med børn selv sørger for mandelgaver til dem (de ved, hvad der hitter – og sjovt nok får alle børn jo mandlen… 😉 )
Min mor gjorde også det, da vi var ældre, at hun købte noget fra ønskesedlen, så der faktisk var personlige mandelgaver, hvis man fik mandlen. Og hvis ikke man fik mandlen, så røg de bare under træet og var fra hunden eller hønsene (dyrene i vores familie var generelt store gavegivere!). Så skal man bare huske, at købe så det passer, så man ikke ender ud i den situation, hvor min søster et år vandt og min mor åbenbart havde satset på mig, så min søster fik “min” mascara. Ja, det var dengang man var 15 år og en MAC mascara var the shit…. 😉
Jeg legede i år for første gang med tanken om at købe to seperate gaver, netop fordi jeg synes det er så svært. Men jeg er næsten upassende tilfreds med det flag på stålfod, jeg har købt i år, så jeg har købt mig selv et år mere:)
Du får lige en podcastanbefaling som tak for de anbefalinger, du så gavnligt deler ud af 🙂
“Børn af solen” af dagbladet indformation: https://www.information.dk/podcast/boern-solen
Det er menneskets historie, videnskab og drønspændende historiefortælling i et.
Mange hilsner fra Lea
Den ser VIDUNDERLIG ud! Tusind tak for heads up <3