M2021, uge 24

(M2021-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge har jeg:

1.

Forsøgt mig med en hjemmelavet jordbærtærte til Fridas fødselsdag, og det var en succes. Jeg bagte en mazarintærte, smed den halve æske pålægschokolade, jeg har flyttet rundt på i 100 år, på toppen, mens tærten stadig var varm, nøjedes med at anrette halvdelen (med skum af halv vanilieskum og halv blødt-pisket fløde), og lidt jordbær ovenpå.

Resten af jordbærrene serverede jeg i en skål ved siden af, hvilket betød, at de overskydende kunne bruges i madpakken samt i koldskål til morgenmad dagen efter. Den del af kagen, der ikke var anrettet, smed jeg i fryseren, og det stykke, der var i overskud, kørte jeg ud til oldefar med.

Pålægschokoladen blev brugt, der var intet madspild, og oldefar blev glad.

2.

Købt en kjole – og sendt den retur. 

Det her lyder sikkert for mange meget indlysende – men det har det ikke altid været for mig. Jeg har en krop, der gør, at jeg ikke bare kan gå ind i en butik og vælge, hvad jeg vil. Derfor kan jeg være slem til at købe det, når jeg finder noget, der passer til min højde og drøjde.

Men min gradvise trimning af mit tøjskab over de sidste år har tydeliggjort, at det er både unødvendigt og tosset. Jeg har længe det tøj, jeg skal bruge, og de ting, jeg synes, der er “noget” ved, når jeg prøver dem, ender i 9 ud af 10 tilfælde bagerst på en hylde, hvorfra de aldrig skal komme frem og dømme levende og døde.

Den her kjole fra My Little Curvy Love var neonpink, og jeg var SÅ forelsket i farven. Kvaliteten fra MLCL er uovertruffen – men den sad bare ikke godt. Da jeg prøvede den på, var jeg allerede i gang med, at man måske kunne bukke kraven ned, for se, hvor lang den er! Og farven, Linda – den kan du da ikke sende tilbage?!

Men det kan jeg, og det gjorde jeg. Og som en slags bekræftelse fra universet af, at det var den rigtige beslutning, fandt jeg dagen efter en anden kjole, som var så fin, så fin, og som sad MEGET bedre. 

3.

For sjov prøvet at regne på, hvor mange engangs-vatrondeller, de strikkede, som en sød læser (hej Grete) sendte mig for et år siden, har sparet mig for. 

Jeg bruger 4 vatrondeller hver eneste dag. Der er 70 stk, i de pakker, jeg plejede at købe. Det betyder, at jeg på et år har sparet – og hold nu fast – 21 pakker engangsrondeller. ENOGTYVE!! 

Det er sgu da helt vildt, og et glimrende eksempel på, hvorfor det gør en ret stor forskel at skifte de produkter, man bruger dagligt, ud med noget mere bæredygtigt. 

4.

Købt Fridas fødselsdagsgave – en iPhone 7 – gennem Swappie.

Inden jeg købte den, snusede jeg rundt på Marketplace, og spurgte også på min egen profil, om nogen kendte nogen, der stod og skulle af med en telefon. Jeg fandt et par stykker, der ville sælge for 500 kr – men de var alle ærlige nok til at sige, at telefonen skulle have nyt batteri. Og med dén udgift oveni, endte jeg faktisk med en pris, der var så tæt på Swappies, at det ikke gav mening at købe privat.

Der er 2 års garanti på telefonen, hvilket jeg synes er rart, når nu den nu ikke, hverken brugs- eller versionsmæssig, er ny, og det er rart at den er købt af en objektiv 3.part, så der ikke er følelser i klemme på nogen sider af hegnet, hvis den viser sig at være i stykker. 

Den kom i en fin æske, og der var ledning med til opladeren – men ingen oplader med, og det synes jeg faktisk trækker lidt ned.

Men jeg elsker, at man har fundet en måde at klemme al levetid ud af telefoner på, så de ikke bare får lov at ligge i en skuffe, når de stadig kan bruges, og indtil videre er vi godt tilfredse.