(M2021-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
Inden vi hopper til ugens punkter, tager jeg lige en afstikker. Jeg har fået en ‘I spørger, jeg svarer’-mail fra Pernille, der spørger, hvordan det at blogge har ændret sig over årene; om der er noget, jeg gør anderledes idag, end da jeg startede. Det vil jeg gerne prøve at skrive lidt om, men jeg kom til at tænke på, om der mon er andre, der har spekuleret over noget ift. selve bloggen/det at blogge? Det er lidt svært for mig at forestille mig, hvad man mon tænker, når man sidder på læsersiden – om overhovedet noget – men hvis nogen har noget, der emnemæssigt ligger op af det her, så smid det i kommentarfeltet eller I en mail på blogsbjerg@gmail.com – så tager vi det i samme ombæring.
Tilbage til studiet.
I den forgangne uge har jeg :
1.
Lavet hjemmelavede kyllingespyd.
Gid mine børn bare var sådan nogle, der elskede alt og som var med på, at kylling er kylling, uanset facon. Det er desværre ikke tilfældet. Jeg ville helst købe spydene ferske, men færdige, men de er ikke til at opdrive, så den eneste mulighed er en KÆMPE kasse frosne af slagsen fra Bilka, som indeholder 45 stk. Det er vores fryser for lille til, og der kommer til at gå 3 år, før de er igennem dem.
Derfor har jeg i denne uge købt en pose grillspyd af træ og to store pakker kylling på bud, og selv lavet en stak, som er smidt i fryseren. Det er – selvfølgelig – den billigste måde at gøre det på, men jeg haderhaderhader at røre ved råt kød, så lige her ville jeg betale mig fra det, hvis jeg kunne.
2.
Fået penge tilbage i Skat, og den er på her, fordi det er min egen fortjeneste.
For jeg har snakket meget og ofte med samtlige ansatte derovre, og logget ind og ændret forskudsopgørelse så tit, at jeg er lidt overrasket over, at siden til sidst gad besvære sig med at logge mig af. Alt, hvad jeg kunne være pessimistisk omkring satte jeg så højt, som jeg kunne, mens jeg stort set fjernede alt, der kunne være en fordel for mig selv. Jeg fik, da jeg blev ansat, hvor jeg er nu, lønkontoret til at sætte min trækprocent op til 40, og mandag aften tog jeg mod til mig og loggede på.
13.000 kroner – LIGE ind på opsparingen, som, når de penge går ind, pludselig er på næsten 25.000. Jeg hiver de to sidste ugers indefrosne feriepenge ud, som også kommer derind, og når vi får børnepenge i april napper jeg de 5.000, jeg have forventet at bruge på fliser, Dengang Jeg Var Optimist, og smider dem i puljen også.
Det betyder, at jeg, når vi rammer sommerferien, og det sidste afdrag på lånet er betalt, pludselig har så anseelig en opsparing, at jeg ikke længere dræner den, hvis vaskemaskinen ryger, eller bilen skal på værksted, og jeg kan. ikke. beskrive, hvor vildt det føles.
3.
Ryddet op i skabe og skuffer og samlet de små rester af morgenmadsprodukter, som børnene eller jeg selv gik kold i, inden vi fik dem spist op. Jeg har væltet det hele i et kæmpeglas, sammen med de 3 æsker rosiner, ingen gad at have, en kvart pose tranebær, og de små chokoladeprikker, jeg købte til at bage med til jul, men aldrig nåede at bruge.
Det er blevet til en virkelig lækker müsli, og ud over, at den smager forrygende, så har det givet sådan nogle pæne skuffer og kasser, at alle de små, halvtomme poser og æsker er væk.
Jeg er med dig på den med råt kylling, jeg hader at røre ved alt råt kød. Jeg har derfor inviteret i nogle handsker jeg har på når og hvis jeg en sjælden gang skal røre ved det.
Jeg måtte også bøje mig og nappe et par gummihandsker i skabet. Jeg kan ikke have det.
Nu med opsparing – kæft altså, tænk lige tilbage på hvordan du havde det, den dag du fik nøglerne til huset og din arbejdsgiver gik konkurs samtidig, og så se hvor du står i dag. Og hvor du står om nogle måneder, når du ikke længere skal aflevere en månedlig sum til dit fortids-jeg, i form af afdrag.
Du kan virkelig være stolt af dig selv, og du er en KÆMPE inspiration!! møs
Nu gik der lige debat iden, Tine, så jeg fik slet ikke sagt TAK til dig for den her perle af en kommentar. For ja. Tænkt engang. Som Fatboy Slim sang tilbage i 90’erne: We’ve come a long, long way, baby<3
Jeg er ægte glad på dine vegne ❤️❤️❤️
Tusind tak <3
Mega sejt med gæld og opsparing!! Velfortjent at alt dit hårde arbejde betaler sig 🙂
Jeg er meget nysgerrig på hvilke, hvis nogle, refleksioner du gør dig omkring at smide 5.000 kr fra børnepengene på opsparingen ift. børnepenge som ide vel egentlig er tiltænkt at gå mere direkte til børnene? Jeg er nysgerrig med henblik på at blive klogere 🙂
Jeg synes (med den disclaimer at jeg ikke selv har nogen børn), at det er det helt rigtige sted at placere dem. Idéen med børnepengene er jo ikke at de fx skal polstre børneopsparinger men netop at de skal gå til at “holde” børnene – så placeret på forældrenes opsparing (eller bare som en del af husstandens økonomi generelt) vil de formentlig med tiden alligevel blive omsat til flyverdragter, Legoland, sommerferie, og ellers som buffer/sikkerhedsnet.
(Denne tanke er med udgangspunkt i en helt almindelig husstand, i det aktuelle tilfælde med 1 indkomst. Kunne sagtens gøres anderledes hvis det var en anden (rigere) husstand, hvor mulighederne er nogle andre)
Men det kan godt være en mås-i-klapsehøjde ting at have meninger om, så jeg glæder mig både til at se Lindas svar, og hvad andre læsere byder ind med. Kommentarfeltet her er altid et besøg værd 😊😊😊
Hej Karoline.
Jeg vil gerne svare på dit spørgsmål; efter mange år som blogger er min erfaring, at når én skriver det, så er der flere, der tænker det.
Men inden jeg gør, så er jeg nødt til at sige, at det er sådan et spørgsmål, der, hånden på hjertet, slår en flig af lysten til at dele. For det er fordømmelse forklædt som nysgerrighed, når det indeholder ‘- som idé vel egentlig er tiltænkt at gå mere direkte til børnene’, uanset hvor mange smileyer, du lægger på. Ligemeget hvor umage jeg gør mig for at forklare neutralt, kommer det til at lyde defensivt, og det er utrolig træls at blive sat i den situation.
Så jeg vil gerne slå fast med 7-tommersøm, at jeg ikke ser det fjerneste problem i at sætte børnepenge ind på en opsparing. Børnepengene følger 1:1 udgifterne til institutionerne, og falder, når de går fra vuggestue til børnehave, fra børnehave til skole osv. Alene udgiften til disse æder alle børnepengene op, og mere direkte til børnene kan pengene vel næsten ikke gå.
Jeg har én stor kasse herhjemme, som er den alle penge går ind og ud af. Begge børn har to klækkelige opsparinger hver, og får jeg en flyver i hovedet i morgen, har jeg tegnet en livsforsikring, så de bliver nogle små, meget velhavende mennesker. De får tøj, når de mangler, uanset hvornår det er, de får lommepenge og fredagsslik, og billetter til svømmehallen eller legoland betaler jeg.
Samtidig er en opsparing næsten mere for deres skyld, end den er for min. For jeg kunne godt bo i en 1-værelses, og leve af havregryn og spagetti. Når jeg er bange for, at det økonomiske tæppe bliver revet væk under os, handler det 98% om de konsekvenser, det ville få for mine børn. Den her opsparing bliver forhåbentlig omsat til en længere rejse tværs over USA om 3-4 år, og selvom mine børn ikke er døbt, trækker det også op til noget fest i 7. klasse et sted ude i horisonten. Det tænker jeg også falder i kategorien ‘direkte til børnene’.
For mig er det den løsning, der giver mening. Andre griber det anderledes an, og det har de med sikkerhed deres gode grunde til at gøre.
Jeg håber, det besvarer dit spørgsmål.
Blot en kommentar om børnepenge: Jeg har altid undret mig, når butikker (især børnetøjsbutikker) skilter med “betal, når der kommer børnepenge”. For mig er børnepenge et statstilskud til det at have børn. De bliver tilfældigvis udbetalt 4 gange om året, hvilket gør dem meget håndgribelige og konkrete, hvis man lige står og mangler dem her og nu til nye flyverdragter, lejrskoletur eller andet. Men egentlig kunne de vel ligeså godt have været et fradrag på forælderens skattebillet … Det ville have givet mere mening i min optik.
Her i huset er de ikke hverken lommepenge til børnene eller øremærket til børnetøj eller opsparing. De er en helt almindelig indtægt, som går ind i husholdningen.
Vores børn har opsparinger, og de har tøj (og hvad de ellers har brug for), men det er på ingen måde bundet 1:1 op på hverken børnepengene som sådan eller på, hvornår de bliver udbetalt.
Og som andre skriver, står børnepengene jo på ingen måde mål med de reelle udgifter til det at have børn.
Alene udgift til friskole, fritter og skolebus er her i huset det tredobbelte af, hvad vi får i børnepenge (altså regnet på årsbasis).
Det må være op til hver enkelt familie at vurdere, hvor og hvordan børnepengene gør mest gavn for familien – og dermed for børnene.
Karoline, du har netop genoprettet min tro på menneskeheden, sådan helt generelt. Jeg tror ikke, at jeg helt kan forklare dig, hvor meget det betyder for mig, at det er sådan, du tager imod mit svar.
TAK! Og god weekend til dig og dine også <3
Kæmpe high-five over punkt 2!
Jeg kan næsten heller ikke være i mig selv:)
Så godt gået med økonomien, og det har været inspirerende at følge rejsen, så tak fordi du deler et ellers ømtåleligt emne. Vil du evt. skrive noget om lønforhandling engang? Tænker du har mange både erfaringer og holdninger til løn, fx ligestilling, fagforening, tabu, osv.
Ift skat, så har jeg for nylig lært at man kan få fradrag for rejsedage ifm arbejdet, både ift kost og logi (dobbelt husførelse) og småfornødenheder (sandwich og vand i toget). Det er komplekst og man skal være præcis, og jeg ved ikke om det er relevant ift dit arbejde, eller om det er dækket i dine kontrakter. Man kan rette årsopgørelser tilbage til 2017, så jeg er nu i gang med at gennemsøge Den Store Kalender!
Ift børnepenge, så indgår de også her i Den Store Kasse, og budgettet vidner om at de så rigeligt bliver brugt på børnene, bare ikke lige den 20. i hvert kvartal.
Ift spørgsmål om at blogge, så er mit spørgsmål både til dig og til spørgsmålsstillere i Sara & Monopolet. Hvordan er det at dele ting fra hverdagen, som også involverer andre? Jeg er glad for inspirationen, men tænker ofte at jeg ikke ville kunne dele på den måde, uden at jeg trådte nogen over tæerne. Jeg synes, du er meget diskret og holder bolden på egen bane, men alligevel ville jeg ikke selv turde, fx når du skriver om gode venskaber, som du desværre har ladet ebbe ud, fordi balancen var ulige, osv.
Kunne du ikke tygge lidt på det, og så skyde mig en ‘I spørger’-mail om de ting, du gerne vil læse lidt om ift. lønforhandling, fagforening osv? For det vil jeg meget gerne skrive om, men det er så bredt, at det næsten er umuligt at gøre generelt:)
Det er så fedt, når man opdager de små steder, der er lidt at hente ift. Skat. Jeg sidder f.eks. også troligt og indberetter min vinduespudser, for selvom det 1:1 måske ikke er alverden, så bliver det stadig til penge over årene.
Og jeg tager dine overvejelser fra dit sidste afsnit med – tak for at melde ind:-*
Tillykke med opsparing! …fandt for nylig ud af hvorfor sådan en opsparing m disponible midler skal være så stor: tandlægeregninger. Shit, det kan løbe op!
Det er. så. vildt! Jeg er tvangshysterisk med at børste mine børns tænder, og det er ikke blevet bedre, efter en en fjern bekendt med tandlægeskræk endte med at betale 28.000 for reparationsarbejde fordelt på 4 behandlinger (hvor de endte med at trække 4 tænder ud, fordi det ville blive ubetaleligt dyrt at gøre noget ved problemerne der), da han endelig, efter 10 år, tog mod til sig og bestilte tid.
Jeg kunne godt tænke mig at høre dit take på udvikling i kommentarfeltet/interaktion med læserne over årene. Hvad er der kommet mere/mindre af? Og tror du de mange kommercielle bloggere har ødelagt noget for jer, der stadig bare skriver af lyst? Hvor ser du blogmediet om 10 år?
Og tillykke med dine egne penge 🤣 Jeg ynder også at skubbe lidt til min forskudsopgørelse, så jeg føler mig helt von And agtig i marts. Lige nu venter jeg stadig, det skal man nemlig når man er gift med en selvstændig….. tror dog ikke meget på penge tilbage. Har fået bonus to gange i 2020 og har også været på dagpenge, så det har været svært at gennemskue….
Tak! Jeg har virkelig også været taknemmelig over, at der i 2020 hverken har været barsler eller konkurs, der kunne mudre billedet, for der er nok at holde styr på, som det er, synes jeg.
Super fedt med input til metaindlægget – tak for det. Det gør indlægget meget sjovere at skrive, og jeg får punkterne flettet ind <3
Der er simpelthen ikke noget bedre end lidt “økonomisk medvind”, det under jeg dig helt vildt!
Og så får jeg et lille hul i maven, når en enkelt kommentar stikker ud, her ved dig, hvor der er en sjælden oase af positive, lærerige, støttende og sjove kommentarer,
Dejligt at du selv kan sige fra, og jeg tvivler stærkt på at nogen børnefamilier er i tvivl om, hvad og hvor børnepengene hører hjemme: så længe der er fri kost og logi, så er det chefen i på matriklen, der afgør det, til fælles bedste.
Vi har for nylig måtte låne (små) penge af vores to (økonomisk velpolstrede) drenge, kun i en kort periode med arbejdsløshed og bank-skift. Det gjorde SÅ ondt, men huset hang i tynd tråd, og vi vidste at det var for alles bedste at vælge den løsning. Tårer og søvnløse nætter, indtil den ældste sagde:”hvad ville i gøre, hvis det var JERES forældre, der var i nød”??
Er dem inderligt taknemmelige. Og vælger at se det som, at vores opdragelse og vidergivelse af værdier er lykkedes. Penge, mand. Hvorfor er der så ømt???
Jeg synes (og undskyld jeg blander mig så vildt i det her kommentarfelt) faktisk det var et godt spørgsmål, om end jeg også følte der var en indirekte løftet pegefinger i det. For jeg kan høre på mine venner med børn, at der er SÅ forskellige holdninger til de børnepenge og hvad man “må” bruge dem til. Lige fra dem der holder strengt på at de skal placeres på en bestemt konto og udelukkende bruges til børnene, til dem, der tænker “fedt – nye støvler til mor!” – og så alle dem midt imellem. Så spørgsmålet er interessant og om ikke andet så kan det måske bidrage til endnu en spændende debat her på matriklen
Jeg har ikke det fjerneste problem med at diskutere emnet. Der er meget få ting, jeg ikke gerne vil være med til at snakke om – men jeg tror måske, at man som læser somme tider kan komme til at glemme, at jeg ikke har samme bagkatalog på jer, som I har på mig.
Når man spørger om noget, der rækker ind i privatssfæren, så er det for mig ret afgørende, at man får det formuleret, så jeg kan se, hvorfor det er relevant i dit liv; at spørgsmålet lægger op til en dialog og ikke til et forsvar. For jeg kan sagtens se, at det egentlig kunne være en spændende diskussion, hvis man fx. formulerede det: “Flere af mine veninder sætter børnepengene ind på en konto, så deres børn kan få dem, når de bliver 18. Hos os indgår de i det daglige hushold, men jeg synes det er svært at finde ud af, hvad der er det rigtige her. Må jeg ikke høre, hvad du har gjort dig af tanker?” Nu er vi pludselig bare to voksne, der begge prøver at gøre det rigtige, men som også forholder os til, at verden er kompleks og at der kan være mange rigtige svar på det samme spørgsmål.
Jeg ved ikke, om det giver mening, men for mig giver det en anden følelse af tryghed, hvilket øger lysten til at blotte mig, hvis jeg føler, at vi har en samtale om noget, vi begge føler kan være svært, end hvis jeg bare bliver bedt om at forsvare noget, som andre finder forkert. Giver det mening?
100!
Jeg ved det simpelthen ikke – men det er det. Jeg talte med en sød kollega om penge forleden, fordi vi kom til at snakke om det her med, at mange ender med at gældsætte sig, fordi vi kigger på dem, vi har omkring os og tænker, at hvis de kan få det til at hænge sammen – så kan vi også. Det tror jeg faktisk er synderen ift. mange af de knap så gode, økonomiske valg, der træffes rundt omkring. Jeg elsker, at det er blevet noget, vi taler mere åbent om, for det tror jeg kan være med til at give nogle mennesker en bedre økonomisk fremtid med meget mere frihed, end de ellers ville have fået.
Og så vil jeg gerne have lov at give dine drenge en medalje for klarsyn. For ja, sgu da. Hvis man spurgte børnene, hvad de helst ville; agere bank eller flytte? Så er der jo ingen tvivl om, hvad de ville vælge. Så 10.000 point til dem for at bakke op om den objektivt for-alle bedste løsning <3
Jeg vil bare lige sige, at jeg elsker alt ved din blog! Du er så klog og sød og velformuleret og reflekterende at det bare altid er så hyggeligt og inspirerende at læse med! Jeg ville ønske jeg var ligeså klog som dig 😃
Mht opsparing, så har det også hare været at se LYSET for mig! Det giver sååå meget ro i sindet og jeg er næsten upassende stolt over at jeg har sparet sammen til min nye bil og betalt den kontant! Bevares, det er da bare en lillebitte Peugeot 207 til kun 100.000 men jeg har fucking selv sparet hver en krone op! En bil har altid bare været et transportmiddel for mig, men denne bil ELSKER jeg!
Herhjemme får børnene det de har brug for, når de har brug for det. Det betyder så også at det ikke nødvendigvis indebærer samme beløb til alle, og hvis min søn på 21 år (som jeg selvsagt ikke får børnepenge til mere) har mere brug for en håndsrækning end ham på 8, ja så er det dælme ham på 21 som får den!!! Og det føler jeg mig ikke det fjerneste forpligtet til at forsvare nogen steder 🙂 jeg bruger børnepengene der hvor det giver mest mening for familien som HELHED. Vi vil altid have hinandens ryg ❤️
Det er godt nok også flot! Jeg håber, at jeg kan holde liv i den gamle bil længe nok til i hvert fald at spare op til udbetalingen til den næste.
Men hvor jeg før føler, at jeg har levet med angsten for Det Uforudsete som grundvilkår i snart 20 år, så giver det en følelse af ikke længere at være 100% afhængig af held, at jeg nu har lidt penge til at stå, og det er svært at forklare, hvor meget ro i sindet, det giver <3
Godt gået.
Angående børnepenge, så er de hos os gået ind i den almindelige husholdning, som mine børn var en del af.
Da jeg var barn, var det via skatten.
Tak Eva <3
Vores børnepenge ryger også bare ind i det fælles budget. Samlet set går de så rigeligt til børnene i form af betaling af institution, fritidsaktiviteter, tøj, sko, børneopsparing osv.
Og til Karoline hvis hun stadig følger med i kommentarfeltet. Hvor var det et fint svar og hvor dejligt at du præciserer. Jeg kom til at tænke da jeg læse første kommentar og Lindas svar at formuleringen også let kunne komme fra en diskussion man selv havde haft med en anden og var blevet i tvivl om hvorvidt man selv gjorde det rigtige. I sådan nogle tilfælde kan en bestemt sætning godt sætte sig og nage hvorefter man selv vil bruge den hvis man vil vende det.
Det svære ved det skrevne er nok også som du,Linda, skriver at vi føler vi kender dig og hvor du kommer fra men ikke nødvendigvis omvendt. Måske kommer vi sommetider til at formulere os mere direkte af den grund. Fordi du føles lidt som en veninde..og de vil typiske godt kende både intention og generel holdning til ens beslutninger og vide at man ikke dømmer fordi man får sig formuleret kluntet. Jeg forstår fuldt ud at det rammer men sådan lidt bagvendt er det nok ( i tilfælde som Karolines) en kompliment fordi vi faktisk føler vi KAN spørge ind fordi du jo er vores Web-veninde hvis det giver mening?
Det er en superfin vinkel, Stinne, og det kan sagtens være det, der skete her. Jeg håber, at jeg stadig får skabt et klima, hvor man føler, man gerne må spørge og kommentere; også når man ikke er enig med mig.
Et langt stykke hen ad vejen lader jeg det fare, når jeg får kommentarer, som jeg bliver i tvivl om, hvad jeg skal lægge i, og jeg lader i langt de fleste tilfælde tvivlen komme spørgeren til gode, netop fordi – som du skriver – at jeg godt ved, at I nok kender mig bedre, end jeg kender jer. Det er jo også det, der giver de gode diskussioner i kommentarfeltet, fordi man jo helt automatisk engagerer sig mere i et klubhus eller en venindes stue, end på et tilfældigt gadehjørne. Men engang i mellem får jeg en kommentar, som jeg ikke kan slutte fred med – heller ikke selvom jeg godt ved, at det i 70% af tilfældene bare er en tanke- eller formuleringstorsk, der er tale om. Og jeg tror helt ærligt, at det er den følelse, der – hvis man sidder for ofte med den – der får folk til at trække sig ud af blogland. Ikke pga. den ene kommentar, men fordi den planter et frø af usikkerhed ift., hvem det egentlig er, der læser med.
Karoline er the comeback-kid, for hun er den første og eneste læser, jeg har haft, som bare stille og roligt har sagt “det er jeg sgu ked af” på en grænsesætningskommentar fra mig – og så er den virkelig ikke længere. For det er jo også netop sådan, jeg selv ville reagere, hvis jeg til en veninde havde fået formuleret mig på en måde, så formen overdøvede indholdet <3
Jeg får også lyst til at byde ind på den om
børnepengene her fra sidelinjen 🙂 For spørgsmålet tror jeg er oplagt for mange, som tænker sammenhængen anderledes, end jeg selv gør. I hvert fald bliver flere i omgangskredsen lidt “forfærdede”, når snakken falder på vores valg 😉 Her ryger de (børnepengene) ind sammen med alle øvrige indtægter i husholdningen og er ikke øremærket til noget bestemt. For tiden lever vi sparsommeligt trods gode indtægter, fordi vi vil ud og rejse jorden rundt med unger, imens de stadig er små (og når Corona vil det). Vi hæver hele pivtøjet når vi drager afsted – det vil sige børnepenge, boligopsparring, løn og alt hvad der nogensinde har kunnet ligne fx børneopsparringer. Vi ejer ikke noget, og bruger det vi har på at leve i en rygsæk så længe vi kan (eller mere præcist – til den ældste skal hjem i skole). Når vi så kommer hjem uden en øre, må vi jo bygge op igen på bedste beskub og se hvad tiden bringer. Men børnepenge- og opsparinger, kommer mine unger til at skulle kigge langt efter, det er sikkert nok. Og jeg er fortrøstningsfuld ved, at det nok skal gå, måske vil de endda forstå vores prioriteringer engang. Hvis ikke, så må vi jo håbe vi har rustet dem til at klare den på trods. Det går formentlig fint. Life is now og alt det der 🙂
Jeg kan faktisk huske, at det også har været oppe i Mads & Monopolet, hvor en lytter gerne ville vide, om det var ok at købe en meget dyr designertaske for pengene. Hvis jeg husker rigtigt, gik bølgerne ret højt, så det er helt sikkert noget, der optager mange. Og måske særligt fordi det også er noget, man sagtens kan have en holdning til, selvom man ikke har børn, hvor det måske er en smule mere uklart, hvad det egentlig indebærer at have børn, sådan rent økonomisk.
Jeg synes, at jeres løsning lyder fuldstændig fantastisk. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at I bliver sådan nogle forældre, jeres børn kommer til at prale med at have valgt, resten af livet<3
Jeg får bare sådan lyst til at rose dig, Linda, for du har formået at lave ‘the Internet as it should be’. Du gør dig umage med at formulere dig, du svarer på alle kommentarer ordentligt, sobert og tydeligt, og derfor får man lyst til at gøre sig umage, når man kommenterer her. Jeg har et par gange på det seneste vovet mig ind i debatter på Facebook, og det er ikke et specielt rart sted at være, så du og alle læserne her fortjener ❤️ for at gøre det her til sådan et rart sted at blive klogere.
Jeg læste din kommentar, da jeg egentlig var kravlet under dynen i aftes, og jeg blev simpelthen så glad for den, Trine. Tusind tak. Det er altid sjovest at gøre sig umage, når feed backen er, at det gør en forskel <3
Jeg elsker alle indlæg fra din pen, Linda, og jeg er enig med dem som skriver at din blog er idealet i min forestilling af internet-verden.
Jeg synes generelt bloggeriet har ændret sig til at være reklamesøjler. Og selvom det sommetider brænder i mine øjne, og jeg er ved at eksplodere af raseri over det, så må jeg jo også indrømme at jeg bruger det aktivt. Altså hvis jeg skal bruge en ny mascara, så vil jeg langt hellere have nogle gode anbefalinger fra rigtige mennesker end at læse om 10 forskellige mascara på 10 forskellige wepshops. Så selvom min indre gamle kone kan harcelere over hvordan det er reklamer og betalte indlæg over hele linjen, så bruger jeg det jo aktivt! Giver det mening?
Med hensyn til børnepengene, så går de også bare ind i resten af økonomien. Jeg kan få lidt instagram-stress af at læse at “alle” nærmest investerer deres børns børneopsparing, så den bare vokser og vokser….vi sætter 100 kr. ind hver måned til hvert barn – bum! Ikke så meget investering der!
Og….det skal ikke forstås som at du reklamerer for meget….eller for noget overhovedet 🙂 Min kommentar på “bloggeres” udvikling var mere generel. Måske jeg nyder din blog endnu mere, fordi der ikke er reklame?!
Jeg forstår 100%, hvad du mener. Lige ift. reklamer er blogmediet en smule paradoksalt, for dét, der gør én interessant i reklameøjemed, er det, der forsvinder i det sekund, indholdet bliver betalt. Venindefølelsen forsvinder, ligesom den jo også ville gøre, hvis ens bedste veninde begyndte at sælge proteinbarer eller hårkur. Anbefalingen bliver hul, så snart der er et økonomisk incitament til at give den.
Argumentet om, at man kun tager kampagner, man kan stå indenfor, holder jo heller ikke rigtigt, når bloggere så ofte starter med at skrive, at de har prøvet et nyt produkt – for hvis det var nyt, da de tog det i brug, vidste de vel ikke på forhånd, at det var godt? Og så er løbet jo kørt, for de fleste har selvopholdelsesdrift nok til ikke at bide hånden, der fodrer dem, og kan derfor ikke rigtigt skrive: “Det her er den ringeste mascara, jeg nogensinde har prøvet”.
Samtidig tænker jeg, som dig, også, at det faktisk somme tider ville være cool med en anbefaling fra et menneske, man “stoler på” – og somme tider virker det jo også, når SoMe-folk laver reklamer. Altså, forstået på den måde, at man faktisk synes, man får noget med, selvom man godt ved, at indholdet er betalt. Under alle omstændigheder er troværdigheden stadig større end på damebladene, fordi en blogger, trods alt, stadig 1:1 står til regnskab overfor sine læsere.
Der er mange vinkler, og det er en spændende diskussion, som jeg stemmer for, at vi tager, når vi engang alle sammen mødes, helt nyvaccinerede og socialt udsultede, på en cafe:)
Tak for roserne, Stine – de varmede <3
Jeg får også hævet min trækprocent hvert år. Men de siger fra lønkontoret, at de kun kan gøre det en gang om året . Så laver man efterfølgende rettelser , kan systemet rette trækprocenten tilbage.
Værd at huske – tak for det, Iben.