(M2020-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge:
1.
Har jeg bestilt sommertøj på nettet, og først da jeg havde afsendt ordren, så jeg, at man kunne få en ret anselig rabat, hvis man tilmeldte sig nyhedsbrevet. Jeg prøvede at sende dem en mail uden de store forhåbninger, men de skrev tilbage næste morgen, at det ikke var noget problem, og således sparede jeg et par hundrede, som jeg faktisk havde afskrevet.
2.
Har jeg solgt 5 puslespil og brugt pengene til 3 nye. Om det er urinstinkter eller afledningstrang ved jeg ikke, men i den her lock-down-fase har jeg haft lyst til at spise alle kulhydrater i verden og købe alt på hele internettet. Jeg skal lade være med begge dele, men jeg har forsøgt at undgå amokløb ved trods alt at købe lidt, men har til gengæld gjort mig voldsomt umage for at købe ting, jeg faktisk mangler (sommertøj), eller som kan sælges videre med minimalt tab (puslespil).
3.
Er jeg begyndt at øve ‘er tøjet beskidt’ med Frida. Lige nu, hvor vi bare er herhjemme, er svaret som oftest ‘nej’, men det ændrer sig jo, når børnehavelivet starter for alvor igen.
I takt med at hun bliver større og mere selvhjulpen, er hun blevet god til selv at tage tøj af og smide det til vask. Lidt for god, faktisk. For hun kan godt finde på at skifte tøj et par gange om dagen, og det er ikke altid, jeg opdager det. Det resulterer i ALT for meget unødvendig tøjvask, så hvis hun selv kan lære at vurdere, om tøjet reelt trænger til en tur i maskinen, vil der være meget arbejde og vand sparet dér.
3.
Været over-gennemsnit god til at bruge op, hvad vi har haft i køleskabet.
Jeg har skrevet om det før, men for mig fungerer det ikke så godt at købe stort ind én gang om ugen. Det er dels pga. praktiske omstændigheder, som f.eks. at vores køleskab ikke er rasende stort, men det er også fordi jeg får stress af at have råvarer liggende, som skal bruges inden de udløber.
Vi kører med flydende madplan, hvilket betyder, at jeg køber ind til et par retter, men ikke lægger mig fast på bestemte ugedage. Det er formentligt et produkt af at have haft skiftende arbejdstider i snart 20 år (hvor jeg først kender mit skema for den kommende uge fredag aften, og der har jeg som oftest købt ind til den kommende uge) men det handler også om, at det er utrolig forskelligt hvor lidt/meget børnene spiser. Derfor tror jeg somme tider, at jeg har mad til to dage, og så er gryden tom efter én, mens jeg andre gange får tre dage ud af noget, jeg troede ville række til én gang aftensmad og en frokost.
Men her i covid-æraen har jeg gerne ville minimere antallet af ture til supermarkedet, både til Bilka to go og i fysiske forretninger, fordi jeg er nødt til at have børnene med. Derfor har vi haft mere i køleskabet end vi plejer, og det har krævet lidt ekstra opmærksomhed at få det hele brugt.
Som eksempler på ‘oprydningsmad’ jeg har lavet, kan nævnes:
*Tomatsuppe (hk. tomat, en kartoffel, en peberfrugt, et par løg og lidt hvidløg, samt rester af soltørret tomat, ketchup, creme fraiche, pikantost, pesto, kylling og rød quinoa)
*Pandekager (med rester af risengrød, yoghurt og kærnemælk i dejen)
*Børnetapas (et par frikadeller, en fiskefrikadelle, lidt yoghurt, en håndfuld chickennuggets og melon)
*Madder (med en rest leverpostej, der blev varmet i ovnen, en håndfuld ukurant frugt og grønt skåret i både, og de sidste skiver pålæg til fri afbenyttelse)
Jeg har faktisk i påsken pakket et nyt puslespil op som jeg var skuffet over. Det er første gang jeg oplever det. Det var et dyrere puslespil men billedet var pixeleret og det gjorde det dels sværere at se om brikkerne passede og dels ville man jo slet ikke få samme resultat. Og jeg havde ærlig talt ikke lyst til at samle det pga. Skuffelsen. Derfor skrev jeg til forhandleren og de tilbød at refundere eller give et gavekort inkl. Fragt og jeg valgte det sidste. Fordi du anbefalede det valgte jeg denne gang bluebird og fik (næsten) to til samme pris som det andet havde kostet og dem er jeg umiddelbart rigtig tilfredse med. Hvert tilfælde kvalitet og billede på det jeg har åbnet…jeg har ikke samlet det det endnu. Så tak for tip!
Og hvor køber du brugte puslespil? Eller sælger? For jeg synes dem jeg finder til salg er sådan nogle gamle lidt kedelige nogle som sikkert ikke har været samlet i 30 år og har halvfalmede farver (hvis det giver mening. Gamle puslespil kan være finde men de kan virkelig også være kedelige)
Jeg er med i en køb/salg gruppe på Facebook; mest for at kunne sælge, for de damer er hurtige! Somme tider går der under ét minut fra folk har lagt op til det er solgt. Men det har nok også været ekstra slemt lige nu, fordi forhandlerne ikke har kunne skaffe hjem. Men uanset, så holder puslespil deres pris så godt brugt, at du kan købe et fra nyt til 100 kr og sælge det i gruppen for 85. Så jeg er egentlig gået over til at købe fra nye, og så være god til at sælge videre. Man får hurtigt faste købere😊
Jeg har også fundet ud af, at mange af mine venner pusler, så måske der er belæg for at bytte med nogen, du kender på fb?
Jeg er blevet MEGET overrasket over, hvor mange holdninger jeg har vist mig at have til puslespil😄 Det har taget nogle forsøg, men jeg har efterhånden lært, at jeg ikke synes, det er sjovt at lægge dem, hvor rammen er den samme hele vejen rundt, hvor der er for store plamager i samme farve (himmel, vand, træer) eller hvor motivet er for “akvarel”-agtigt, og det derfor er umuligt at se, hvor de enkelte motiver på puslespillet starter og stopper.
Jeg har forelsket mig i puslespil med den kunstner, det hedder Aimee Stewart – hun er helt, helt fantastisk💜💜
Ha ha. Jeg er nok bare ikke hurtig nok.
Og så er det nok som du skriver at jeg åbenbart også har nogle holdninger til hvad jeg gider og jeg gider ikke en eller anden Østrigs kirke på et billede fra 60 erne hvor halvdelen er himmel og resten er græs og kirke..åbenbart.
Jeg tjekkede Aimee Stewart og kan se at hendes stil minder lidt om et af dem jeg har købt. Så det er lidt samme stil. Tilgengæld jeg ikke sikker på hvad du mener med at kanten er den samme? Altså at det er en ramme der er på? Eller at det er de samme to typer/former(det har jeg prøvet og så passer de alle sammen sammen) eller nå de ikke være firkantede?
Jeg har både veninder,mor og kolleger at bytte med men jeg ser dem jo ikke rigtig lige i øjeblikket …men nu er der så lidt nyt at bytte med senere.
Jeg forundres virkelig også over, hvad vi tiltrækkes af ift billeder😬
Ift rammer tænker jeg på dem, hvor der på billedet er trykt en ramme, du ved, guldkrummelurer eller bare en helt hvid kant. Det har jeg fået udleveret det helt forkerte temperament til…🤯
Jeg bytter puslespil med både min søster, faster og fars kone.
Jeg har glimrende erfaring med (før corona) at købe puslespil med 1000 brikker i fabriksfolie til 20-50kr/styk
Så når det hele letter lidt kan jeg anbefale en tur i genbrugsbutik 🙂
@Stine: Jeg nåede forbi 4 genbrugsbutikker, inden karantænen lukkede alt, og jeg var godt nok ikke ret heldig. Der var mest sådan nogle gamle, gule kasser med pyramider og Amalienborg Slot.
Men jeg kan se, at der er flere, der – når alt er normalt – bruger at mødes til sådan en slags ‘loppe-byt’. Det synes jeg er en stjernegod ide.