M2018, uge 10

(Se forklaring på M2018-konceptet her)

I den forgangne uge har jeg:

haft fokus på vand, hvilket jeg har 2 kommentarer til.

For det første, at jeg kan se, at det her med ‘fokus’ virkelig er vigtigt. 2018 er sat af til at teste og undersøge alle afkroge og hjørner af hele downsizing-idéen, og det ville være ideelt, hvis vi fik grundlagt nye vaner på en uge, for hold kæft, hvor ville det rykke så, ikke? Men det er selvfølgelig ikke sådan, virkeligheden er. F.eks. har vi i den forgangne uge cyklet lige præcis 0 km., fordi det ikke har været et fokuspunkt. Det skal jeg lige finde ud af, hvad jeg gør ved; om nogle punkter eventuelt skal “genbruges” eller køre i flere uger, eller hvordan jeg ellers kan sikre, at de ikke falder ud af bunden, så snart jeg flytter fokus.

For det andet er ‘vand’ i forbindelse med spare-råd simpelthen noget af det mest usexede, jeg ved, og når jeg ser gode tips og ideer om det, finder jeg det underlig irrelevant, fordi zzzz. For god ordens skyld vil jeg lige sige, at jeg jo godt ved, at det er idiotisk på alle niveauer. Både ift. penge og miljø (i uprioriteret rækkefølge, naturlivis…) – men ikke desto mindre.

Derfor er denne uges 3 punkter alle variationer over the shape of water #dontjudge

1)
forholdt mig kritisk til ALT det tøj, jeg normalt ville smide til vask pr. automatik (strømper og undertøj/bodyer undtaget). Det bliver en af dem, der sidder der efter bare én uges fokus, for jøsses, hvor har vi været nogle små svin (ja, jeg er ikke for fin til at trække mine børn med mig ned her). Jeg tror måske, at jeg har glemt at opdage, at lopperne bliver større? Da de spiste med hele kroppen, og udelukkende bevægede sig i kravl, var alt tøj altid klar til en omgang koncentreret Biotex sidst på dagen, men det er jo langt fra tilfældet i dag. Jeg er heller ikke pr. default smurt ind i gylp og mos. Jeg vil tro, at jeg har sparet to hele vaske på en uge. Det bliver til at få øje på over et år.

2)
taget al service af bordet og skabt det rent, inden jeg begyndte at skylle af. Ja, jeg ved godt, at der lige nu sidder nogle garvede minimalister og slår korsets tegn for sig, og det er sgu heller ikke godt nok, men det har indtil nu været væsentlig mindre struktureret, og det har kostet vand. No more.

3)
ventet med at tænde for bruseren, til jeg har været klar. Den her er et levn fra før jeg fik børn, for de 10 sekunder, det tog at blive klar til at hoppe under strålerne, plejede at passe perfekt med, at vandet var blevet varmt. Men jeg har ikke været på badeværelset uden publikum med akut brug for hjælp til 53 ting; som har slået sig, skal trøstes, er tørstige og i det hele taget bare har kunne mærke 16 uopsættelige behov melde sig, i det sekund, badeværelsesdøren er blevet lukket, i 7 år. Jeg skal være ærlig: De 10 sekunder jeg nu står og fryser, finder jeg sygt ubehagelige, men en times komfort om året er – trods alt – en ret lille pris at betale, for at Anton og Fridas børn og børnebørn har rent drikkevand.

Published by

28 Replies to “M2018, uge 10

  1. En lille ting, jeg gør mht vand – jeg har ret mange planter, som jo er pæne og bidrager til et godt indeklima osv., men som jo også skal have vand… jeg har en vandkande og en stor skål stående ved siden af vasken, så når der lige skal tømmes en drikkedunk, hældes et halvt glas vand id efter aftensmaden, når de blødkogte æg skal skylles ad flere omgange, ja så kan jeg hælde det over i kande og skål og bruge det til at vande blomster. Måske småtteriafdelingen men de blomster drikker altså en del – og det er godt for samvittigheden…

    1. Det er en skide god ide!

      Ift. samvittigheden tror jeg faktisk, at det er vigtigere, end man lige tror. Eller måske ikke så meget ‘samvittighed’ som ‘reminder’. For ligesom min pose med “hamstergrønt” som mine kolleger kalder den, hjælper mig med at huske, at jeg jo egentlig gerne vil spise sundt, så er det det også netop de små fokuspunkter i hverdagen, der er med til at gøre, at man husker at prioritere det. I hvert fald for mig:)

      1. Det tror jeg også! Har også regnvandstønde i haven, og når det er rigtig varmt i længere tid (dvs aldrig i Danmark), og tønden ikke rækker, så har jeg endda en spand på badeværelset, da vores bruser er åndssvagt lang tid om at blive varm – og så får man lige fyldt sådan en spand i mellemtiden

  2. Det er skægt, det med bruseren – jeg e opdraget med mange vandspildsprædikner og de borgere jeg har på bostedet, der lader vandet køre når de børster tænder, giver mig helt tics og jeg skal bide mig i tungen x 10, hver gang :p

    – A

    1. Nu skynder jeg mig lige at pudse min glorie, for det husker vi trods alt, når det “bare” er den slags, der går af. Men knive, der har skåret rugbrød, havregrødsrester og (mærkeligt nok??) smoothierester nærmest *vokser* ind i emaljen, hvis vi ikke skyller først. Måske bruger jeg forkerte tabs? Eller også er det noget med, at der går for lang tid, fra vi sætter servicet ind, til maskinen er fuld og startes?

      Eller også skal vi bare have Dexter over igen og give en hånd med:)

      1. Ja, havregrød skal skylles af. Og moset banan går heller ikke af, hvis det ikke bliver skyllet af (måske i tråd med dine smoothierester).

      2. Hmm… Det kan godt være at det er Dexter-effekten – men på den anden side, så ligger brødkniven oppe, hvor hun ikke kan nå. Og min opvasker tager min det indtørrede rugbrødssnask… Jeg kører nok en opvask en gang om ugen (som single genererer man ikke så meget service 😉 ) og den tager alt det indtørrede på min standardvask på 65 grader.

    2. Interessant. Min opvaskemaskine vasker overhovedet ikke rent, hvis ikke man skylder af. Og faktisk vasker den ikke specielt rent på mindre end 70 grader, hvilket jeg så nægter at indstille den til i hverdagen. Tror vi den mangler et eller andet? Er i udu? Har først fået maskine for ret nylig … Og det er en gammel Svend, der fulgte med huset, så ved ikke ret meget om den!

      1. De vasker og tørrer ikke ordenligt, hvis de mangler salt eller afspænding. Filtret skal også renses med ret jævne mellemrum, og endelig kan du google “rengøring/afkalkning af opvaskemaskiner” – der er lidt forskellige forslag til, hvordan man kan gøre det, men måske det kunne hjælpe?

  3. Jeg vander blomster med rester and fra vandkaraflen.
    og så ville jeg ønske mit nedløbsrør sad så jeg kunne samle regnvand i en tønder og bruge i haven.

    1. Hvis man har en stor have, eller meget, der skal vandes, synes jeg virkelig, virkelig også, at det er oplagt, at man tænker regnvandet ind. Til vores lille frimærke, er det nok at skyde gråspurve med kanoner:)

      1. Har ikke en stor have, men vil godt have lidt urtehave…. og så ville det bare passe mig godt, men ja en lille have er besvarelsen begrænset, ikke som mine forældre med 3 eller 4 kæmpe vandtnake til deres regnvand.

    2. Mht at vande med regnvand, så skal man lige tænke sig om. Taget og tagrenderne er fyldt med fugleklatter, alger og andet sundhedsskadeligt, så man skal i hvert fald ikke vande bær eller krydderurter med det.

      Vi har en kondenstørretumbler. Vandet derfra er godt både til blomster og strygejernet, da der er mindre kalk i. Og ja, jeg bruger tørretumbleren til de syv milliarder stofbleer vi bruger og til håndklæder fordi de så bliver bløde (so shoot me!). Til gengæld har jeg aldrig nogensinde brugt skyllemiddel, som både er allergifremkaldende og miljøskadeligt. 😇

      1. Det må simpelthen også være noget med, at man godt “må” tilvælge nogle muligheder af ren komfort/tidsnød. Ellers bliver det sgu for surt og for tidskrævende og for uholdbart.

        Jeg tror aldrig, jeg er stødt på kommentaren om regnvand og tagrender, men det forstår jeg egentlig slet ikke, nu hvor du skriver det, for det giver da supergod mening!? Tak for vigtigt input <3

      2. Fugleklatter komme jo også når planterne står i det fri, men alger er noget skidt. Jeg ved mine forældre har nogle foranstaltninger, hvilke er jeg ikke sikker på men de har begge udannelser som skulle give viden om jordbrug og sundhed så mon ikke der er styr på det….. desuden skyldes alt grønt.
        men klart noget man skal tænke over også når man plukker i naturen.

  4. Åh, jeg elsker dit punkt om vaskemaskinen. Mere fokus på det! Vi er to børn og to voksne i husstanden, og jeg vasker max tre vaske om uge, ofte færre. Og de vaske er oftest undertøj, klude, håndklæder etc. På 14 dage har vi nok én lys og én mørk 40 graders vask, og vi er altså hverken iklædt beskidt tøj eller generelt nogle svin. Der vaskes meget rent tøj i dk. Sommetider synes jeg der er gået lidt “mor-martyr” i vasketøjet, sådan a la; åh, vi drukner bare i vasketøj eller vaskemaskinen kører bare konstant. Når jeg hører det, får jeg lyst til at rulle et helt foredrag ud om vand og miljø…..det gør jeg selvfølgelig ikke……kun inde i hovedet.

    1. Det er ofte de bedste foredrag, hvor man er skarp, vittig og on point!:)

      Det har i hvert fald været en øjenåbner for mig. Det handler også lidt om, at jeg i selvhjulpethedens navn med begge børn har øvet, at de selv smider tøjet til vask, når de tager det af. Men de er så store nu, at vi klart skal til at snakke om, om tøjet er beskidt – og om det er så beskidt, at det gør noget. For en klat tandpasta på et ærme, kan man godt gå i børnehave med, har jeg opdaget:)

      1. Jeg elsker denne her ‘serie’! Det er en spændende blanding af ting, jeg allerede gør, ting jeg ikke er motiveret til at bruge tid på – og ting, jeg i den grad skal i gang med at have fokus på!
        Vand er noget af det, jeg er opdraget med at være hysterisk sparsommelig omkring, så her er der ikke plads til yderligere besparelser, hvis vi skal forblive nogenlunde socialt acceptable. Jeg vasker kun tøj, der er beskidt – og udover el- og vandbesparelsen, holder tingene meget længere på den måde, vask slider meget på tøjet!

  5. Det med vasketøjet gør alverden til forskel! Jeg har tegnet store cirkler på noget papir og tegnet det mørkt, lyst eller farver med min pige, så hun selv (laaangsomt) også fatter det med farvesortering. Og jøsses hvor man vasker meget mindre når der blir tjekket for snavs.
    Vores unger går med rigtig meget uld – det har også bedst af at blive luftet, og så sparer man endnu mere på træls vasketid og penge, hurra!

    1. Sikke en god ide <3

      Vi er ikke uldtyperne, til min egen store ærgrelse. Jeg har prøvet af flere omgang, men vi bliver alle 3 helt indebrændte og utilpasse af det. Det synes jeg virkelig selv er træls.

  6. Det kan godt være, det er en røver (og at psykologien bag kan ligge på et meget lille sted), men jeg mener bestemt at have hørt gentagne gange, at der skal væsentligt længere end en uge til før ting går fra at være bevidst handling til en ubevidst vane. Jeg mener, man skal op på 3-4 uger, afhængig af antal gentagelser, selvfølgelig. Så med det in mente, vil det da bestemt give mening, at nogle af dine fokuspunkter blev gengangere?

    Jeg kan i øvrigt fortælle, at da jeg overvejede at skille mig af med min bil for et par år siden, lavede jeg en aftale med mig selv om KUN at bruge cykel og de offentlige i en måned. Jeg ville se, hvor meget jeg faktisk reelt havde brug for 4 hjul, og hvor meget af mit følte behov for en bil, der bare var ren magelighed. Jeg blev på den måned stor fan af cykel og offentligt tranport: ingen myldretid, ingen parkeringsproblemer og ingen p-bøder. Og da jeg investerede i noget ordentligt, åndbart regntøj var vejret heller ikke længere et problem.
    Resultatet blev faktisk, at jeg solgte bilen. Det lyder åndsvagt helligt, når jeg skriver det ned på den her måde, og jeg er godt klar over, at du dårligt kan klare dig uden en bil. Men at tvinge mig selv til at bruge cykel over en længere periode gjorde mig faktisk rigtig, rigtig glad for den som transportmiddel – igen 😀
    Og så kan der altså køres rigtig meget taxa for de penge, min bil kostede mig at have!

    1. Nej, jeg tror bestemt, at det er helt reelt. Man kan sikkert slå det op et sted, men det giver også meget umiddelbart mening, synes jeg.

      Jeg savner at cykle, så jeg næsten får tårer i øjnene, når jeg kigger på min cykel. Jeg glæder mig til den dag, hvor logistikken ikke er så stor en forhindring mere, for så skal vi til at cykle igen, i regn og slud og sne og blæst. At cykle er det BEDSTE! <3

  7. Nu du har fokus på vand, vil jeg lige smide min bedste “opfindelse” fra de seneste måneder ind. En vandsparer til de almindelige vandhaner på badeværelset. Også kaldet en perlator, der blander luft ind i vandstrålen. På den måde er man ikke ved at rive samtlige hår ud af øjenbrynene, når ens treårige igen har glemt at slukke vandet efter endnu et af hans tusind toiletbesøg (med indlagt vandshow, der vil gøre selv delfiner misundelige).
    Den kostede vist omkring 50 kr, Det tog mig fem min at sætte den på. Jeg brugte kun en vandtang (og et stykke toiletpapir til at lægge imellem) og vupti nu er vandforbruget i den hane reduceret til det halve. De fås faktisk også med reduktion på 75 procent. Men så vild er jeg alligevel ikke.

    1. Jeg fnøs kaffe ud på min skærm over billedet af delfin-showet. Din søn og min Frida ville kunne forvandle et badeværelse til Aqua-dome på no time <3

      Jeg skal helt sikkert have fundet sådan en der, for det ville unægteligt være dejligt ikke at skulle vælge mellem udvikling af selvhjulpenhed og verdenshavene:-/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.