KenderIdetnårmankommertilatdrikkeformegetkaffe? Ved godt, at det kan backfire, når man som DAMPbarn lægger sig selv i blød i den sorte nektar, men min kop har sin egen vilje. Og da jeg samtidig har termomund, kan jeg nedsvælge adskillige liter på bekymrende kort tid. Det udløser fornemmelse af at være den eneste i rummet, der er sat på fast forward. Min mund kan ikke nå at sige alt det, som min hjerne tænker (thank God!), jeg kan skrive i samme hast som The Bionic Woman (Sky Channel – remember?), og kan følge med i tre serier og en film samtidig. Forudsætter selvfølgelig at eventuelle gæster er tilsvarende koffeininficerede. Ellers risikerer man tæsk med fjernbetjeningen – hvis de da kan nå at erobre den, når man kommer fræsende forbi på væggen. Til gengæld synes jeg lige, at jeg så ryggen af Ole Lukøje, som arrigt hvæsede noget om fagforeningen og arbejdsforhold, inden han knaldede døren i efter sig. Man kan ikke være venner med alle.
PS: Har fået det nye katalog fra H&M. Det bliver et langt efterår. 70’erne møder Björk. Sløjfer, fake silke, muddernuancer og høj talje. Hvad fanden skal vi andre gå i?? Os, som ikke har karismatisk kunstnerpersonlighed og en ø, vi kan give skylden. Nægter at melde mig ind i NoaNoa segmentet. Er ikke SÅ gammel. Endnu. Selvom jeg tilsyneladende har nået den alder, hvor børn i refleksbukser lægger an på mig i byen, fordi de gerne vil prøve en ældre kvinde. Hvis nogen møder min bortløbne værdighed, så send den venligst hjem. Jeg lover ikke at skælde ud.
Jeg har lige læst i min søsters Elle-magasin at der er andre udveje end Loco-tec udsat for lavpris. Fx havde Versace de smarteste Jackie Kennedy-linier og DET kan vi godt lide. Der er håb for os, der ikke er hyperfans af mudderfarvet og billig bomuld.
Linda, kan du lige kigge på etiketten på din kaffedåse og tjekke om der står noget med amfetamin, speed eller eventuelt om håndtaget til effekt-styring er sat op på “hare” ved en forfærdelig fejl? Skub den lige ned på “skildpadde” igen, for det er ret svært at kommentere og jeg har en grådkvalt Ole Lukøje til at sidde og drikke mælk og spise marie-kiks i min sofa. Han ligner til forveksling Michael Rasmussen som han sidder der og gentager det med umulige arbejdsforhold.
Desuden er der noget med at der kun er en bestemt ord-kvote til deling for os alle sammen og jeg er alvorligt bange for at der ikke er nogen ord tilbage til mig, når jeg skal på arbejde i morgen… På den anden side. YOU GO GIRL!