Jeg lover at holde mig fra tasterne, til jeg er blevet i bedre humør.
Det er ikke fordi, der skal gå ’jeg-er-bare-zå-dum-og-klodset’-blog i den, men jeg bliver simpelthen nødt til at skrive nedenstående indlæg for at få bare lidt af selvhadet til at fordampe.
Jeg er sådan en, der altid cykler. Eller .. det var jeg i hvert fald præ-Anton. Efter vi er flyttet herned, tolker jeg sjældent steder, der ligger under 50 km fra hjemadressen, og nok kan jeg godt lide at røre mig, men jeg kan også godt lide hud i røven og muligheden for at sove til kl. 5.
Med andre ord: Jeg er blevet bilist.
Men nu, hvor sommeren er kommet (ja, jeg ER hoppet i sandalerne), og jeg har fået et hjemmetolkestudie, hvorfra jeg arbejder et par gange om ugen, har muligheden for at cykle ud og hente Anton i vuggeren åbenbaret sig.
Området vi bor i, bryster sig af at være meget børnevenligt, og have et stisystem så omfattende, at man aldrig behøver at dele asfalt med en bil, uanset hvor man skal hen.
Og det er meget muligt, at det har det. Det er bare ærgerligt, at det er så pisse ulogisk lavet, at man ikke kan finde rundt i det! Min søde nabo Rikke, har tålmodig forsøgt at forklare mig, at det er fordi Sønderris er bygget som en trekant og bla bla bla noget med, at man derfor kommer til venstre, hvis man drejer til højre, men fact er, at jeg faret vild 4 ud af 4 gange.
Som i: Vild-vild.
Jeg vil gerne have lov at tilføje, at jeg endda, som en anden fucking turist cykler rundt med et kort, og lige lidt hjælper det. Hvis jeg skal rate hæslighedsfaktoren, er det nogenlunde lige slemt at cykle febrilsk rundt i liguster, uden anelse om, hvor man er, 20 minutter efter man skulle have hentet, og at cykle rundt med barn, der har slået hul i hovedet 10 minutter, inden man kom (= hvis man ikke havde været sådan en fatsvag kæmpespasser, havde ungen stadig haft et helt hoved siddende på halsen), som gennemgår samtlige raseri-jeg-GIDER-ikke-sidde-her-mere faser *slå-slå-slå-med-små-knyttede-næver*, og ender med bare at synke sammen, helt opgivende og apatisk, indtil mor – efter 40 minutter og på grådens rand – er nødt til at spørge narkoman med kamphund i betænkelig mølædt snor om vej.
I SUCK!
27. marts 2012 @ 19:22
Åhhhr jeg har fuldkommen det samme problem. Er flyttet til ny meget cyklistvenlig københavnsk forstad, samtidig med at jeg gennemgik en forplantning. Så nu hvor jeg endelig kigger frem bag barselsorlovens træthedståger, og prøver at "nyorientere" mig, og ved gud gerne ville proppe poderne i cykelvognen og få lidt fastere lår imens jeg sparer nogle benzinkroner, må jeg dog erkende at jeg skal sætte hele dage af til at lære at finde rundt i cykelsti-systemet. Medbringende GPS. De få gange jeg har forsøgt mig, er det endt med at jeg har opgivet, og bevæget mig ud på og cyklet hjem ad BIL-vejene. Som bestemt ikke er beregnet til cyklister. Føles, mht angstniveau, næsten lidt som at cykle i nødsporet på en motorvej. De her kommuner. Som gør meget ud af deres cykelsti-systemer. Burde invitere alle nytilflytterede borgere på guidede cykelture. For at give os en reel chance. Sofie
27. marts 2012 @ 19:25
Jeg skyder på at hul-i-hovedet-effekten slår ud på alle hæslighedsskalaer…
På et tidspunkt blir det der stisystem os' din baglomme!
Hænderne op alle dem, der IKK synes du suck'er
*hånd-op-smiley*
27. marts 2012 @ 21:18
og hånd op her! Tilbage op på (cykel)hesten, det kommer nok!
27. marts 2012 @ 21:32
Må man her få lov at slå et slag for sin Android Smartphone med indbygget GPS 😉 Den virker også for gående og cykelister – Og kan endda huske vanlige ruter 😀
Yay…
Tak for en fantastisk blog…
http://likebree.kaashalvorsen.dk/
28. marts 2012 @ 05:43
Søde Linda du har kort app i din iPhone 😉 den bruger du næste gang! Og S.T.O.P så med at slå dig selv i hovedet!!! Du når ikke Amalie til sokkeholderne 😉
Håber Anton er ok igen
Knuser
28. marts 2012 @ 06:34
Mette har ret. "Kort" i din iPhone er løsningen. Husk at to tryk på pilen nede i venstre hjørne orienterer kortet i forhold til din retning.
28. marts 2012 @ 07:16
Når du først knækker ruterne i Sønderris, så bliver du så glad for de stisystemer.. Er selv vokset op i Sønderris, og har cyklet mange kilometer mellem kammerater 🙂
Tak for en fantastisk blog, læser troligt med hver gang der kommer nyt indlæg.. 🙂
28. marts 2012 @ 07:21
Du må have dig en indbygget GPS i din telefon. Det er da ikke til at holde ud, men hold kæft, hvor kan jeg bare genkende den følelse af afmagt og frustration, da jeg heller ikke kan finde rundt på nye steder…
På et tidspunkt lærer du det – med eller uden GPS.
28. marts 2012 @ 08:11
Tilslutter mig koret, der synger GPS! Langt mindre angstprovokerende end kamphund i mølædt snor-ejer…
28. marts 2012 @ 08:59
Flyt.til.københavn… http://www.b.dk/nationalt/foerste-cykelsupersti-aabner-efter-paaske
28. marts 2012 @ 11:38
Var han en god guide ham der narkoman-typen?
28. marts 2012 @ 17:34
Jeg har hellere ikke knækket koden med stisystemet i Sønderris. Må altid stole på at mine tvillinger kender vejen, for ellers er jeg på skideren…..
Min mand har og prøvet at forklare mig HVOR simpelt det er, men det er squ ikke logisk… Indrømmet, jeg ta'r bilen, selvom det er en omvej 😉
Susanne