I dag er det Fridas fødselsdag
Hurra, hurra, hurra.
5 år. Shit, mand.
I weekenden, da vi fejrede hende og sang fødselsdagssang, var hun selv den, der sang allerhøjest, og egentlig er det essensen af, hvilket forrygende, lille livsstykke, hun er.
Hun er simpelthen så grundtilfreds, og mit største ridderslag som mor vil for altid være mine børns absolutte vished om deres ret til at være i verden, lige præcis som de er.
Når jeg kigger på dem, er det utroligt, hvor forskellige de på mange måder er – hvilket selvfølgelige betyder, at det er to meget forskellige måder, jeg skal agere kort og kompas for dem på.
Min opgave ift. Anton er at afveje, hvornår jeg skal agere plankeværk, og hvornår jeg skal hjælpe ham med at finde og udvikle de værktøjer, der gør det muligt for ham at trives i verden med sin lille, finurlige personlighed.
Frida er mit spejl og min læremester, og med hende er min plankeværksindsats mest af hensyn til omverdenen, for hun har fra allerførste sekund kastet sig over og udi verden med en inderlighed og optimisme, der er få forundt.
Hun er selvkørende, selvstændig og videbegærlig på alt, lige fra hvor fugles ører sidder, til hvorfor det regner, og hvordan biler egentlig kan køre.
At opdrage hende er på mange måder som at prøve at opdrage en børneversion af mig selv, men med den personlighed, jeg har udviklet som voksen. Hun spørger, til hun får et svar, hun er tilfreds med og hun er ikke respektløs, men hun sætter helt grundlæggende spørgsmålstegn ved autoriteter. Ikke for at være på tværs, men fordi hun udfordrer hele den grundliggende struktur i, at nogen pr. definition har mere at skulle have sagt end andre, udelukkende pga. af tilfældigheder som alder og titler.
Hun er ikke bange for hverken opmærksomhed eller for at fylde, og jeg har dagligt lange snakke med mig selv om, hvem af os det egentlig er, jeg prøver at opdrage på, når vi støder hovederne sammen.
Hun har været sin egen fra hun kom, og jeg er inderligt taknemmelig over, at hun valgte mig og os.
Tillykke med fødselsdagen, min skat.
Når jeg bliver stor, vil jeg være ligesom dig.

17. juni 2020 @ 19:50
Sikke en dejlig hyldest – tillykke med den store Lille 💕🌈. Jeg siger tak for al solskinnet.
18. juni 2020 @ 08:37
Mange tak – og velbekomme😊🦄
17. juni 2020 @ 19:58
Ok. Det her indlæg tuder jeg over ❤️❤️ Fineste skønne Frida. Stort tillykke med fødselsdagen 🎂🇩🇰
18. juni 2020 @ 08:38
❤️ Du er sød, K❤️ Tak for det🤗
17. juni 2020 @ 20:28
Tillykke med hende! Hun ser skøn og dejlig ud. Blev også en smule rørt – måske fordi din beskrivelse rammer ret godt plet ifht min egen datters personlighed. Som nogle gange er så udfordrende, at jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre, men som jeg også er dybt taknemmelig for.
18. juni 2020 @ 08:41
Tusind tak! Jeg så et meme en dag i lockdown’en, hvor der stod: “Check on your friends with strong willed daughters. We are not ok”. Og jeg kom til at grine, fordi #truth 😄 Men når jeg river mig mest i håret, tænker jeg ofte, at de karaktertræk, der kan være lidt overvældende nu, med sikkerhed kommer til at gøre livet nemmere for hende. Det gør mig glad🦄
17. juni 2020 @ 20:55
Tillykke med at hun valgte jer og at hun er så skøn 🙂
18. juni 2020 @ 08:42
Tusind tak for det😊💜
17. juni 2020 @ 22:17
Tillykke med Frida. Hun lyder som en sej lille en. Hun lyder også som min 8 årlige søn. Han kan allerede argumentere mig helt ned under gulvbrædderne. Han tager intet for gode varer og er absolut også et livstykke uden lige.
18. juni 2020 @ 08:42
Tror du, vi har fået et par kritiske journalister på hænderne?😬😄
18. juni 2020 @ 06:28
Årh Tillykke med det lille skønne menneske.
18. juni 2020 @ 08:43
Tusind tak for det😊❤️
18. juni 2020 @ 09:08
OG iført prinsessekjole <3 Det var også min datters bedste kjole, da hun var lille- dog var det tornerosemodellen, som hun sled op til flere af 🙂
Tillykke med hende, og vær stolt, for det er din indsats, der gør at hun er som hun er !
18. juni 2020 @ 10:22
Tusind tak for det😊🌈
18. juni 2020 @ 09:45
Frida for President! Stort tillykke med hende! 🇩🇰🇩🇰
18. juni 2020 @ 10:21
Ja, jeg bliver nærmest ikke overrasket, hvis det er der, vi ender😄 Tak!
18. juni 2020 @ 10:31
Stort tillykke med din dejlig skønne datter 🙂
18. juni 2020 @ 10:33
Tusind tak for det😊🌸
18. juni 2020 @ 12:02
Arw lille store menneske 😀 Tillykke med hende!
20. juni 2020 @ 07:01
Tusind tak for det😊🌸
18. juni 2020 @ 14:18
Sikke et blik hun har 💗 Jeg har også to meget forskellige børn. Hende der er til Frida siden skrev et år alle steder og til alle: “Jeg har fødselsdag!!!” og blev derefter oprigtigt glad og rørt over at få så mange fødselsdagshilsner ☺️ Misundelsesværdig tilgang til livet.
20. juni 2020 @ 07:02
Ja, virkelig! Jeg tror, det er dem, der har fat i den lange ende😄💚
19. juni 2020 @ 09:34
Tillykke med din skønne datter og Tillykke med din dejlige lille familie , som du klarer til UG 🇩🇰🇩🇰
Tak for endnu et dejligt indlæg , ha en skøn dag 😊
20. juni 2020 @ 07:02
Tusind tak, Anne Grethe😊 Rigtig god weekend til dig🤗
19. juni 2020 @ 14:48
Kæmpestort tillykke med hende. Hvis hun er fem, har jeg jo læst med her i en menneskealder ..!
20. juni 2020 @ 07:04
https://media0.giphy.com/media/VaC1P0Gz0D3NK/giphy.gif?cid=4d1e4f2947543e6c566316fc36bc00f8ffb0af03ac4fea72&rid=giphy.gif
26. juni 2020 @ 19:23
Meget forsinket tillykke med Frida
Det det er så smukt skrevet at jeg sidder og vræler
Du er en fantastisk mor for dine børn
Frida og Anton bliver så gode nogle personer med den mor de har fået
Tak.
VH
26. juni 2020 @ 20:21
Det var meget, meget sødt sagt – mange tak for det!
Kh
Linda