Da jeg var barn, legede jeg en del med en pige, der boede på min vej. Jeg kunne bedst lide at være hjemme hos os eller udenfor, for jeg syntes, at hendes far var lidt væmmelig. Da vi blev ældre, og venindernes store søskende startede på gymnasiet, hvor han var lærer, fandt vi ud af, at skolen havde forbudt ham at tage med på studieture og til fester, fordi han ikke kunne lade pigerne være i fred.
I mine øjne har han altid været en ulækker, gammel mand. Derfor blev jeg lidt rystet, da jeg forleden kom til at regne på det, og det gik op for mig, at han, da jeg kom hjemme hos dem, har været i starten af 30’erne.
Nu ved jeg godt, at vores generation får børn i en senere alder, men jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvem der i vores omgangskreds render med titlen som Den Klamme Far. Eller Den Fordrukne Onkel for den sags skyld, for i min erindring er alle rollerne besat af meget voksne mennesker, men de må have haft den alder, vi har nu.
Hvilket får mig til at tænke på, at regnestykket også må kunne laves modsat: Jeg kan uden at anstrenge mig særligt komme i tanke om 2-3 fædre i min bekendtskabskreds, der lever med kone og børn, og ved siden af knepper sig målrettet gennem Århus og opland. Der er trekanter og firkanter, legetøj og kammerater og de fleste af fornøjelserne bliver foreviget på film.
Gad vide hvem af mine barndomsveninder, der er vokset op med sådan en far?
Okay, det var så en tanke jeg ikke havde tænkt på før.. Jeg synes ikke at jeg kan huske nogle klamme fædre fra min barndom, på nær en enkelt som var fisker og lidt for sig selv. Derimod kan jeg snildt komme i tanke om 2-3 stykker i min bekendtskabskreds, der lyster sig med andre end deres koner..
Eeeew! Klammerter…
Du godeste, du har jo ret Linda. Det er jo folk, man kender, der nu kan være dem, der ødelægger det hele for deres børn ved at være øv-forældrene.
Er vi sikre på, at vores årgang er gamle nok til det? Meget tyder på nej, hvis de alligevel voldknepper alt med en puls ved siden af…
Se – jeg er én af dem der er vokset op som hende med "den klamme, pustende, mærkelige og alt muligt andet far" Dengang skiltede man – og gjorde måske ikke så meget i – psykiske diagnoser. Er ikke i tvivl om, at hans rygte derfor lever i bedste velgående hos dem jeg kendte dengang.
Til gengæld havde jeg den "altid overskuds agtige hygge mor" som opvejede familiens rygte til fulde 🙂
I dag er jeg jo så selv nogens mor og det er da meget tankevækkende hvordan man kommer til at fremstå overfor kammeraterne :-/
Min kære 5 årige har udtalt i et interview i børnehaven, "at mor er sådan en der skifter arbejde hele tiden og far er sådan en der spiller poker på computeren"
Skal vist ha arbejdet lidt på signalerne så han ikke ender som "ham med taber forældrene" når skoleklokken ringer….