I går var jeg inviteret til fest hos 2 x Peter. (Som jeg har besluttet at kalde Dobbelt-P fra nu af. Fordi det lyder sjovt.) Når man er inviteret til fest med høj frekvens af bøsser, vil man gerne være pæn, for hvor man med heteromænd kan snyde ved hjælp af kavalergang, farver og accessories, så ved man bare, at bøsser ser ALT. De kender alle de små tricks, for de bruger dem selv.
Derfor tog jeg i lørdags en dyyyb indånding og bevægede mig i ventetøjsafdelingen i Bestseller for at købe en kjole. Blev straks antastet af lille, vims ekspedient, der virkede meget opsat på at hjælpe mig. (Ved ikke, om jeg er mere pjaltet i min fremtoning, end jeg selv går rundt og tror?) Jeg forklarede, at jeg gerne ville have en kjole, og med 3 forskellige over armen (og et bukse/top-sæt, som jeg stadig er i tvivl om, hvordan fik sig sneget ind i bunken), blev jeg eskorteret ind i de hellige haller.
Kjole 1:
Hende: “Hvad føler du selv?”
Mig: “Jeg føler mig … mere tyk end gravid. Hvem fanden besluttede, at æbleformede kjoler ville være gode til gravide??”
Kjole 2:
Hende: “Hvordan føler du dig tilpas i den?”
Mig: “Altså, bortset fra det faktum, at den er så kort, at man kan se min røv?”
Buks/top-sæt:
Hende: “Hvordan føles det?” (Seriøst: Hvad sker der med alt det der føleri? Har de fået coaching ind som fag på ekspedientskolen?)
Mig: “Som om mit selvværd har forladt min krop i vrede. Jeg kan for helvede ikke engang lukke de forpulede bukser!”
Kjole 3:
Hende: “Hvad så med den? Hvordan føler du dig tilpas i den? For den er da sød!”
Mig: (desperat og med 4 bryster pga. syning, der skulle gøre det muligt at amme i den, med fede ben pga. kjolens manglende længde, men til gengæld med imponerende mængde overskudsstof til at hænge og flappe på skuldrene) “Må jeg ikke godt sige noget? Indeni er jeg ligesom dig. Jeg ved godt, hvad der klæder mig, og hvad der ikke gør. Jeg er bare i den situation, at jeg har fået udleveret en ny krop, der gør noget af sig selv, hver gang, jeg vender ryggen til. Og jeg vil så gerne være bare lidt pæn, og det er skidesvært, fordi der er så lidt at vælge imellem, og jeg stadig både er pissehøj og har bryster og brede hofter. Og når du ser, hvordan den her kjole sidder på mig, så ved du jo godt, at du aldrig selv ville gå i byen i noget, der sad på den måde. Ikke?”
Hende: “…. Ja, ok. Fair nok….”
Her må jeg stoppe og tage et øjeblik til at rose den lille pige. Jeg ville nok være gået i dækning, og have ladet den hysteriske gravide klare sig selv, men hun blev helt…. indædt. På den venlige måde. Sådan lidt som i amerikanske krigsfilm, hvor den lille undermålersoldat, som i virkeligheden er Helten, med et brækket ben og defekt gevær slæber sin sønderskudte overordnede ud af krydsilden.
Hende: (Begejstret) “Hey! Hvad med noget langt?!”
Mig: “Du får en 20’er, hvis du kan trække noget frem, der er langt nok til mig.”
Så det gjorde hun. Sammen med et lækkert bælte og en fiks lille trøjeting.
Og så så man lige mig! Jeg havde fuldstændig glemt, hvordan det rigtige outfit kan få én til at føle sig både laber, rigtig og sexet.
Blev så begejstret, at jeg valgte at fuldende looket med mit diadem. ’Cause I’m worth it.
Og man VED bare, at man har ramt rigtigt, når bøsserne skamroser én!
(Tak, lille ekspedientpige. Virkelig. Du reddede min dag.)
ohhh hvor man kender det med tøj der sidder forkert, prøverumsmareridt osv : – ( Addrrr. Men dejligt når der er en ekspedient (der i dit tilfælde godt nok lige skulle ruskes vågen først) er ærlig og god! hurra for dem – som gør man føler sig godt tilpas og kommer igen næste gang, der skal shoppes..
ahemmm bandende du virkelig SÅ meget derinde ?
Jep!
Ved du hvad Linda? Det her indlæg er fandme på toppen! Graviditet og beklædning er et kapitel for sig. Et skrækkeligt kapitel….
hey – fik hun så sin 20'er;)
Sus
Kommer altid, altid, ALTID tilbage til de vel egentlig overdygtige ekspedienter som overlever, at man (jeg) snapper af dem og i stedet for at klappe surt i, bare bliver ved med at pøse service på rovdyret.
Hvor er det pissesejt! Havde som gravid (og har) samme problem: højde, bryster og hofter. Skrummelkrop uden at være tyk. Min redning blev verdens dyreste graviditetsjeans og tre miliarder strækundertrøjer i tre milliarder farver og så lige en masse små cardiganagtige boleroer.
Tror de der gravidtøjs-ekspedienter står model til en del. Jeg har også både snerret og råbt, når de har syntes jeg så SÅ NUSER ud de der beige-rosa kjole som fik mig til at ligne en kæmpe stor so. Fatter ikke det kan være så svært at lave tøj til gravide – og noget andet jeg ikke fatter er dem, der kan købe gravid-tøj på nettet (det er superbilligt maren, prøv det prøv det). Altså hvis man er heldig sidder 1 ud af 50 jo nogenlunde ordentlig på én …
Blev helt glad over at læse til sidst, der var noget, der sad ordentligt, så sygt at føle sig klumpet bare fordi man er gravid. Hvor langt er du nu?
(Og ja, jeg skal spørge om det én gang om ugen fra nu til du føder – det er en af de fede ting ved at være gravid, at folk spørger hver gang man møder dem, hvor langt man nu er henne. ..øh, altså i går var jeg 30 uger og 2 dage henne, hvor langt tror du så jeg er i dag?. … men man er den eneste i verden der kan huske den slags. Og når man får flere børn, ender man med heller ikke selv kunne huske det. Med Anemone, den yngste, var jeg "30 uger henne" i to måneder. Praktisk nok.
Klarede mig igennem på gamasher, tunikaer og rappe sko. Og nå ja…håret. Glem ikke håret. Kan tage fokus fra meget.
GNÆK! Kæft et godt indlæg, dér. Man ser det for sig – og du ser blændende ud!
Håber det var en dejlig fest.
/Lene K
Hot mama!
SS: Er glad for, at der er andre end mig, der har opdaget det!
Sus: Hun afstod. Jeg sagde det jo: En ÆGTE helt!
Anette: Så sandt, så sandt. Og beundringsværdigt, ikke?:)
Flo: Kæft, en skam, at vi bor så langt fra hinanden. Lyder til at vi kunne have lavet en god dele-vente-garderobe.
Maren: PRÆCIS!! Jeg får også hele tiden smidt det der net-shopping i hovedet, og det eneste, jeg tænker er, at hvis jeg kan prøve alt i en hel forretning, og intet passer, så er odss'ne pænt dårlige for, at noget, jeg bare lige bestiller på nettet uden at prøve, vil være perfekt. Jeg er i uge 23 nu, så har lige små 4 måneder igen.
Sus: Åh, der er bare det ved mig, at jeg er for lang til tunikaer og ikke har stænger til gamacher:(
Lene: Det var en SKØN fest. Og tak:)
Husmoder: Takker!
Helt vildt godt! Er imponeret over, at du kunne fortælle hende hvordan du havde det med hele tøj mareridtet. Tror bare jeg var gået min vej i frustration. Og godt come back af hende!!