For huuun er så træææt og så ynk’lig ser hun ud.
Da jeg for et år siden havde fødselsdag, startede dagen med brunch og gaver, og hele dagen handlede om migmigmig, indtil jeg om aftenen, efter en lang, dejlig dag med masser af gæster og flere gaver, lukkede festen ved at skylle de sidste rester af lagkagen ned med rødvinssjatterne.
I år så tingene liiidt anderledes ud, takket være den bette Anton.
Hans gave til mig var halvandet døgn uden søvn, hvilket jeg overvejer at bytte. Derfor startede dagen temmelig kaotisk, og klokken var 11, før jeg havde så mange sammenhængende sekunder, at jeg kunne kaste en skål yoghurt i ansigtet, og 15 før der var ledige arme og tomme linier nok på to-do-listen til at åbne gaver fra søsterskabet. Jeg har ikke på nogen måde kunne overskue at invitere gæster, men heldigvis består min omgangskreds af mennesker, der bare selv oplyser, at de har tænkt sig at svinge forbi med noget kage og råbe lidt forsigtigt hurra, fordi det ville være for tyndt at fylde 34 iført gylp og søvnmangel med sig selv som eneste voksne indslag.
Så det gjorde de, og det var småt, men utrolig hyggeligt.
Lige på falderebet besluttede Anton sig for, at det var tid til den anden gave, han havde til mig: Et kæmpestort, tandløst smil.
Og det kan alverdens brunch, fest og nattesøvn ikke hamle op med.
Det er fuldstændig ubegribeligt, hvor højt man kan elske et menneske, man kun har kendt i 55 dage.
19. januar 2011 @ 23:02
I love you Linda.
20. januar 2011 @ 05:43
Det er bare helt spot on! Man kan ikke forklare den følelse ens barns smil kan give – før man selv prøver det. For blot halvandet år siden ville du have rullet øjne, tsk'et og tænkt: "håbløse mennesker", hvis nogen havde fortalt dig, hvordan et smil fra den bette havde forvandlet deres ellers så trælse dag.
20. januar 2011 @ 06:27
Dejligt med gode mennesker omkring én som "bare" tager over : – ) Hurra for dem og dig og Anton ! som gav sin mor smil på falderebet… og ja fra nu af er (dine) fødselsdage og juleaftener bare ikke længere de samme!
20. januar 2011 @ 06:33
Fantastisk! Og tillykke.
20. januar 2011 @ 07:31
Tillykke med dagen og smilet. 🙂
20. januar 2011 @ 08:31
Du er absolut dagens yndlingsblogger!
20. januar 2011 @ 08:51
Stort tillykke Linda. Livet er noget forandret, men man finder hele tiden ud af at det bare bliver bedre og bedre.
20. januar 2011 @ 09:10
Tillykke!!
20. januar 2011 @ 09:11
Tillykke med dagen i går – og ja, det bliver bare noget andet når de dér små størrelser tramper ind i ens verden 🙂
20. januar 2011 @ 09:54
Yndlings! Og tillykke!!
P.S. Hvis du finder ud af, hvor du kan bytte Antons første gave, så gi' et praj, ing? Kan sagtens nøjes med tilgodebevis!
20. januar 2011 @ 10:37
Tillykke Linda!
Både med fødselsdagen og især med forelskelsen, – den er med livslang garanti, så pyt med byttemulighederne for den første gave.
Kh Anne F.
20. januar 2011 @ 12:09
TIllykke med fødselsdagen og smilet – og med at have venner der af sig selv svinger forbi og hygger med dig! 🙂
20. januar 2011 @ 17:45
Tillykke med dagen og med smilet.
20. januar 2011 @ 19:17
stoooooort tillykke med dagen – og de "fede" gaver! håber Anton har puttet byttemærke på "ingen søvn"-gaven – og at den måske kan byttes til nogen sammenhængende af slagsen!?!
Vidunderligt med smil, det kan få selv den mørkeste dag, lys og forårs fin!
Tillykke her fra – og tak for en skøn blog :O)
Mette / fruea.com
20. januar 2011 @ 21:26
Tillykke med dagen og gaven fra arvingen 🙂
20. januar 2011 @ 22:36
Tillykke med smilet – det skal nok ikke byttes, gætter jeg på 🙂
20. januar 2011 @ 22:54
Tillykke. Med det hele. Eller måske ikke med den manglende søvn, men i hvert fald med at du har en der kan overskygge den med et smil. Det er så stort.
21. januar 2011 @ 09:55
Hurra hurra! jeg elsker dig ikke, jeg synes dog du er sjov og intelligent, nu er jeg jo heller ikke sådan en der siger elsker uden at mene det.
21. januar 2011 @ 12:26
TAK !
21. januar 2011 @ 12:27
TAK !